Skab rytme i dit arbejdsliv
Rutiner, rytmer og faste aftaler. Det lyder gammeldags, men vaner er en magtfuld allieret i kampen mod stress, kaos og udmattelse i det grænseløse arbejdsliv. En forskergruppe fra RUC anbefaler mere struktur i hverdagen.
Tiden slår ikke til. Du bliver afbrudt hele tiden, og bedst som du troede, du skulle skrive din rapport, har din leder brug for et møde. Eller din kollega har brug for et svar. Eller din enhed skal indgå i et nyt projekt med en anden enhed, og nu skal du i en fart besvare en byge af mails om dit og dat. Eller en kunde/borger/studerende/klient står pludselig i receptionen eller på dit kontor og har brug for din hjælp.
Når dagen er forbi, er du træt. Du føler ikke, at du er kommet videre. Rapporten skal stadig skrives, og du er pinligt bevidst om, at det nu er dig, der er proppen i din kollegas arbejdsproces. Hun skal bruge rapporten nu, og du havde jo lovet ...
Du kender det. Stress og jag er vilkåret for mange vidensmedarbejdere.
Sådan behøver det ikke at være.
Det påstår en forskergruppe fra RUC, der gør op med HR-dogmer om konstant udvikling, kreativitet og selvrealisering gennem arbejdet. De anbefaler i stedet, at vi sætter mere struktur på arbejdslivet.
“Nærvær, koncentration og fordybelse kommer sjældent af sig selv på en moderne arbejdsplads”, siger Henrik Lambrecht Lund, lektor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring ved RUC.
“Derfor løser vi ofte de små opgaver først og udskyder de store opgaver til senere. Nogle gange er det godt og effektivt, andre gange sænker det produktiviteten og frustrerer os selv. Udvikling er godt, og kreativitet er godt, men mennesket er ikke biologisk og mentalt parat til matrix-organisation og kravet om konstant og total fleksibilitet. Vi bliver mentalt overbelastede”.
Flere faste aftaler
Sammen med sine kolleger i forskergruppen Bæredygtigt arbejdsliv har Henrik Lambrecht Lund undersøgt effekten af rytmer i arbejdslivet på en skole, et konferencecenter og en industriarbejdsplads.
Forskernes konklusion er klar. Vanen er din ven. Manglen på grundrytmer i hverdagen kan føre til psykisk nedslidning og stress. Det gælder også akademikere.
“Det er jo påfaldende, at mange vidensarbejdere er utroligt positive over for deres arbejde og samtidig er utroligt stressede. Det grænseløse arbejde er knyttet til job, som vi oplever som virkelig sjove, udviklende og engagerende. Samtidig oplever vi arbejdet som kaotisk, uforudsigeligt, kompliceret og intenst på en måde, der kan koste nattesøvn og føre til stress”.
En måde at passe på sig selv er at sætte struktur på arbejdsdagen.
“Vi bør tilpasse organisationer til menneskets behov for ritualer og forudsigelighed i stedet for at tro, at vi kan skabe den grænseløse medarbejder til at varetage det grænseløse arbejde. Det er mere hensigtsmæssigt at tilpasse organisationen til mennesket. Og mennesker har brug for grænser, rytmer, struktur. Vi kender det fra fritiden. Ofte slapper vi bedst af ved at følge ritualer og vaner”, siger Henrik Lambrecht Lund.
Rytme giver ro
Et velorganiseret arbejdsliv med en vis grad af forudsigelighed. Lyder det let? Det er det ikke. Selv forskergruppen på RUC har ikke fundet den endelige opskrift og kommer heller ikke til det, mener Lambrecht Lund.
“Vi er underlagt de samme skiftende krav som andre vidensintensive organisationer, og vi ønsker ikke en stivnet arbejdsdag. Vi vil også gerne være fleksible, kreative og udvikle os gennem forandring. Men vi er gennem vores forskning blevet mere opmærksomme på værdien af at synkronisere nogle arbejdsprocesser på tværs af faggrupper. Vi er blevet bedre til at definere vores kerneopgaver og til at strukturere vores tid hen over en dag, en uge og et semester, så vi får løst de vigtige opgaver på en ordentlig måde, hvor den enes frihed ikke bliver den andens stress”.
Struktur mindsker stress
Arbejdspladser er forskellige. RUC-forskerne kommer ikke med en simpel formel.
Det første skridt til mindre stress, mener de, er at forlade idealet om konstant forandring og innovation til fordel for en vis grad af forudsigelighed i arbejdets organisering. Henrik Lambrecht Lund peger på, at rutiner og vaner også kan forbedre samarbejdet mellem faggrupper.
“Sammen med ideologien om det udviklende – og grænseløse – arbejde er jo også en galopperende individualisme, hvor arbejdstempoet har en tendens til at accelerere. Man kører sit eget løb og er måske ikke opmærksom på, at man skaber kaos for andre. Man behøver ikke at genindføre fabriksfløjten eller skemalægge alle opgaver, men man er nødt til at skabe en bedre kvalitet i tidens struktur på arbejdspladserne. Ellers tror jeg ikke på, at vi får forbedret det psykiske arbejdsmiljø i forhold til stress, mental nedslidning og depressioner. Rutiner, faste aftaler, planlægning, koordinering og struktur giver nogle ankre i arbejdslivet, og dem har vi brug for som mennesker. Vi har brug for ritualer. Vi er ikke grænseløse”.
Når dagen er forbi, er du træt. Du føler ikke, at du er kommet videre. Rapporten skal stadig skrives, og du er pinligt bevidst om, at det nu er dig, der er proppen i din kollegas arbejdsproces. Hun skal bruge rapporten nu, og du havde jo lovet ...
Du kender det. Stress og jag er vilkåret for mange vidensmedarbejdere.
Sådan behøver det ikke at være.
Det påstår en forskergruppe fra RUC, der gør op med HR-dogmer om konstant udvikling, kreativitet og selvrealisering gennem arbejdet. De anbefaler i stedet, at vi sætter mere struktur på arbejdslivet.
“Nærvær, koncentration og fordybelse kommer sjældent af sig selv på en moderne arbejdsplads”, siger Henrik Lambrecht Lund, lektor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring ved RUC.
“Derfor løser vi ofte de små opgaver først og udskyder de store opgaver til senere. Nogle gange er det godt og effektivt, andre gange sænker det produktiviteten og frustrerer os selv. Udvikling er godt, og kreativitet er godt, men mennesket er ikke biologisk og mentalt parat til matrix-organisation og kravet om konstant og total fleksibilitet. Vi bliver mentalt overbelastede”.
Flere faste aftaler
Sammen med sine kolleger i forskergruppen Bæredygtigt arbejdsliv har Henrik Lambrecht Lund undersøgt effekten af rytmer i arbejdslivet på en skole, et konferencecenter og en industriarbejdsplads.
Forskernes konklusion er klar. Vanen er din ven. Manglen på grundrytmer i hverdagen kan føre til psykisk nedslidning og stress. Det gælder også akademikere.
“Det er jo påfaldende, at mange vidensarbejdere er utroligt positive over for deres arbejde og samtidig er utroligt stressede. Det grænseløse arbejde er knyttet til job, som vi oplever som virkelig sjove, udviklende og engagerende. Samtidig oplever vi arbejdet som kaotisk, uforudsigeligt, kompliceret og intenst på en måde, der kan koste nattesøvn og føre til stress”.
En måde at passe på sig selv er at sætte struktur på arbejdsdagen.
“Vi bør tilpasse organisationer til menneskets behov for ritualer og forudsigelighed i stedet for at tro, at vi kan skabe den grænseløse medarbejder til at varetage det grænseløse arbejde. Det er mere hensigtsmæssigt at tilpasse organisationen til mennesket. Og mennesker har brug for grænser, rytmer, struktur. Vi kender det fra fritiden. Ofte slapper vi bedst af ved at følge ritualer og vaner”, siger Henrik Lambrecht Lund.
Rytme giver ro
Et velorganiseret arbejdsliv med en vis grad af forudsigelighed. Lyder det let? Det er det ikke. Selv forskergruppen på RUC har ikke fundet den endelige opskrift og kommer heller ikke til det, mener Lambrecht Lund.
“Vi er underlagt de samme skiftende krav som andre vidensintensive organisationer, og vi ønsker ikke en stivnet arbejdsdag. Vi vil også gerne være fleksible, kreative og udvikle os gennem forandring. Men vi er gennem vores forskning blevet mere opmærksomme på værdien af at synkronisere nogle arbejdsprocesser på tværs af faggrupper. Vi er blevet bedre til at definere vores kerneopgaver og til at strukturere vores tid hen over en dag, en uge og et semester, så vi får løst de vigtige opgaver på en ordentlig måde, hvor den enes frihed ikke bliver den andens stress”.
Struktur mindsker stress
Arbejdspladser er forskellige. RUC-forskerne kommer ikke med en simpel formel.
Det første skridt til mindre stress, mener de, er at forlade idealet om konstant forandring og innovation til fordel for en vis grad af forudsigelighed i arbejdets organisering. Henrik Lambrecht Lund peger på, at rutiner og vaner også kan forbedre samarbejdet mellem faggrupper.
“Sammen med ideologien om det udviklende – og grænseløse – arbejde er jo også en galopperende individualisme, hvor arbejdstempoet har en tendens til at accelerere. Man kører sit eget løb og er måske ikke opmærksom på, at man skaber kaos for andre. Man behøver ikke at genindføre fabriksfløjten eller skemalægge alle opgaver, men man er nødt til at skabe en bedre kvalitet i tidens struktur på arbejdspladserne. Ellers tror jeg ikke på, at vi får forbedret det psykiske arbejdsmiljø i forhold til stress, mental nedslidning og depressioner. Rutiner, faste aftaler, planlægning, koordinering og struktur giver nogle ankre i arbejdslivet, og dem har vi brug for som mennesker. Vi har brug for ritualer. Vi er ikke grænseløse”.
