Professorer står bag Occupy Central
Der kan komme flere protester, forudser grundlægger af demokratibevægelsen.
Professor i sociologi ved Chinese University of Hong Kong Chan Kin-man er sammen med juraprofessor fra University of Hong Kong Benny Tai Yiu-ting og pastor Chu Yiu-ming grundlæggerne af Occupy Central.
Tai publicerede for to år siden en artikel, som beskrev, hvordan 10.000 mennesker, ved at besætte centrale gader i Hongkong, kunne presse Beijing til at give Hongkong fuldt demokrati. Protesterne skulle basere sig på principperne om ikkevold og civil ulydighed med forbillede i Gandhi og Martin Luther King.
Tai ser tydeligt mærket ud efter sin deltagelse i Occupy Central, men det gælder ikke Kin-man, som tager imod på sit kontor:
“Jeg er stadig energifyldt og optimistisk. Jeg kender Kina og derfor var jeg ikke overrasket over, at Kina ikke gav os demokrati”, forklarer han.
Hvilken følelse har du nu, hvor Occupy Central er sluttet?
“Jeg er meget lettet over, at den sluttede fredeligt uden alvorligt tilskadekomne eller dræbte. Jeg var meget bekymret, mens demonstrationerne stod på. Vi ønskede virkelig ikke, at bevægelsen skulle ende voldeligt. Efterhånden, som de studerende fortalte om et eskalerende voldsniveau, blev jeg mere og mere nervøs”.
Var du bange for, at der ville komme en afslutning som på Tiananmen Square?
“Ja, jeg var bange for, at regeringen ville gentage strategien fra Tiananmen Square i 1989”, siger han og tilføjer: “Men heldigvis var Xi Jinping (Kinas præsident, red.) rationel nok til at indse, at demokratibevægelsen kun eksisterer i Hongkong”.
Han vurderer, at det var styret i Beijing, som stoppede Hongkong-regeringen i at eskalere volden yderligere efter tåregasangrebet på demonstranterne.
“Hongkong er mit hjem”
Kin-man forudser, at protester af lignende karakter vil gentage sig, men kun hvis regeringen træffer beslutninger, som betragteligt indskrænker Hongkongs grundlæggende demokratiske rettigheder på områder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og pressefrihed.
Hvordan vurderer du universiteternes rolle i samfundsdebatten om demokrati?
“Deres position er alt for løsrevet fra det omgivende samfund. Universiteterne bliver primært vurderet på, hvor mange artikler de får publiceret i amerikanske tidsskrifter. Derfor er det en sjældenhed, at forskere som jeg bruger tid på at skrive artikler til aviser, endsige engagere sig i den lokale samfundsdebat. Det er universiteternes største problem”, vurderer Kin-man.
Hvordan finder du det personlige mod til at deltage i demokratibevægelsen?
“I min generation er mange immigreret til andre lande, når de er blevet konfronteret med problemer i Hongkong. De behandler Hongkong som et marked for arbejde og forbrug, men aldrig som deres hjem. Men Hongkong er mit hjem, derfor vil jeg forsvare det”.
Hvad er din kommentar til, at du og de øvrige grundlæggere står over for en mulig fængselsstraf?
“Vi er klar til at tage det juridiske ansvar ifølge Occupy Centrals princip om civil ulydighed, og jeg er afklaret med, at jeg måske står over for en fængselsstraf i den retssag, som regeringen har anlagt”.
Tai publicerede for to år siden en artikel, som beskrev, hvordan 10.000 mennesker, ved at besætte centrale gader i Hongkong, kunne presse Beijing til at give Hongkong fuldt demokrati. Protesterne skulle basere sig på principperne om ikkevold og civil ulydighed med forbillede i Gandhi og Martin Luther King.
Tai ser tydeligt mærket ud efter sin deltagelse i Occupy Central, men det gælder ikke Kin-man, som tager imod på sit kontor:
“Jeg er stadig energifyldt og optimistisk. Jeg kender Kina og derfor var jeg ikke overrasket over, at Kina ikke gav os demokrati”, forklarer han.
Hvilken følelse har du nu, hvor Occupy Central er sluttet?
“Jeg er meget lettet over, at den sluttede fredeligt uden alvorligt tilskadekomne eller dræbte. Jeg var meget bekymret, mens demonstrationerne stod på. Vi ønskede virkelig ikke, at bevægelsen skulle ende voldeligt. Efterhånden, som de studerende fortalte om et eskalerende voldsniveau, blev jeg mere og mere nervøs”.
Var du bange for, at der ville komme en afslutning som på Tiananmen Square?
“Ja, jeg var bange for, at regeringen ville gentage strategien fra Tiananmen Square i 1989”, siger han og tilføjer: “Men heldigvis var Xi Jinping (Kinas præsident, red.) rationel nok til at indse, at demokratibevægelsen kun eksisterer i Hongkong”.
Han vurderer, at det var styret i Beijing, som stoppede Hongkong-regeringen i at eskalere volden yderligere efter tåregasangrebet på demonstranterne.
“Hongkong er mit hjem”
Kin-man forudser, at protester af lignende karakter vil gentage sig, men kun hvis regeringen træffer beslutninger, som betragteligt indskrænker Hongkongs grundlæggende demokratiske rettigheder på områder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og pressefrihed.
Hvordan vurderer du universiteternes rolle i samfundsdebatten om demokrati?
“Deres position er alt for løsrevet fra det omgivende samfund. Universiteterne bliver primært vurderet på, hvor mange artikler de får publiceret i amerikanske tidsskrifter. Derfor er det en sjældenhed, at forskere som jeg bruger tid på at skrive artikler til aviser, endsige engagere sig i den lokale samfundsdebat. Det er universiteternes største problem”, vurderer Kin-man.
Hvordan finder du det personlige mod til at deltage i demokratibevægelsen?
“I min generation er mange immigreret til andre lande, når de er blevet konfronteret med problemer i Hongkong. De behandler Hongkong som et marked for arbejde og forbrug, men aldrig som deres hjem. Men Hongkong er mit hjem, derfor vil jeg forsvare det”.
Hvad er din kommentar til, at du og de øvrige grundlæggere står over for en mulig fængselsstraf?
“Vi er klar til at tage det juridiske ansvar ifølge Occupy Centrals princip om civil ulydighed, og jeg er afklaret med, at jeg måske står over for en fængselsstraf i den retssag, som regeringen har anlagt”.
