Patentstrid om nordisk model ender i Højesteret
Det svenske regeringsparti Socialdemokraterna har fået patent på begrebet “den nordiske model”. Nordisk Råd har foreløbigt tabt to klagesager i retten, og striden skal nu afgøres i Højesteret.
Hvem har patent på begrebet den nordiske model? Det har det svenske parti Socialdemokraterna. Foreløbigt i hvert fald. Ejerskabet til den verdensberømte velfærdsmodel har nemlig udviklet sig til en nordisk strid i retten, som det svenske regeringsparti hidtil har trukket sig sejrrigt ud af to gange.
Socialdemokraterna ønsker patent på den nordiske model. Partiet har derfor ansøgt om at få “den nordiske model” registreret som et varemærke. Og Patent- och registreringsverket (PRV) i Sverige har accepteret ansøgningen. Dermed kan det fremover komme til at koste penge og retssager, hvis man kalder “en tjenesteydelse af lignende karakter” for en nordisk model. Det har skabt stor fortørnelse i Nordisk Råd.
“Alle andre grupper i Nordisk Råd synes, at dette er helt ejendommeligt. Vi er enige om at appellere. Personligt synes jeg, denne sag er latterlig”, siger Bertel Haarder, der sidder i Nordisk Råds præsidium.
Alene på Nordisk Råds hjemmeside findes begrebet nævnt 150 gange, og Rådet står bag i hvert fald 60 publikationer, hvor begrebet indgår. Rådet har dog to gange tabt klagesager om patentet i retten, men nu anker Rådet sagen til Højesteret i Sverige, hvor sagen skal afgøres endeligt. Bertel Haarder er dog ikke sikker på, at afgørelsen om patentet reelt vil betyde særlig meget i praksis.
“Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at respektere et sådant patent. Det er der vist heller ikke andre, der har”, siger Bertel Harder, som mener, at patentsagen er et udtryk for signalpolitik.
“Det er misbrug af det nordiske samarbejde. Vi er over 30 partier, som deltager i samarbejdet i Nordisk Råd, og nu ser vi et af disse partier forsøge at tage monopol på et internationalt kendt begreb, vi alle har brugt utallige gange”, siger Bertel Haarder.
Hvorfor ikke?
Men hvorfor ønsker de svenske socialdemokrater overhovedet patentet på den nordiske model?
“Hvorfor ikke”? svarer Inger Segelström, som er generalsekretær i SAMAK. Det er arbejderbevægelsens nordiske samarbejdskomite og består af de fem socialdemokratiske partier og LO i Norden. Det er Socialdemokraterna og SAMAK, der har søgt om patentet.
I 2012 startede SAMAK et stort projekt “Nordiska modellen 2030”, hvor forskere har undersøgt den historiske betydning af og udsigterne for den verdensberømte model frem mod 2030. Ifølge Inger Segelström er ønsket om at få patentet på den nordiske model opstået i kølvandet på det arbejde og som opfølgning på, at de svenske Kristdemokraterna i forbindelse med riksdagsvalget i 2010 fik varemærkebeskyttelse på “verklighetens folk”.
“Det er vigtigt, at vi kan påvise arbejderbevægelsens store betydning for den nordiske model, og det har vi styrket med dette patent og sejren ved nu to instanser”, siger Inger Segelström.
Hun afviser dog de mulige udsigter til, at Socialdemokraterna vil bruge patentet til at lægge sag an mod andre, som bruger begrebet.
“Vi vil skabe diskussion om modellen. Både hvordan den er opstået, og hvilke udfordringer den står over for i fremtiden. Søgsmålet om patentet er en måde at afprøve, hvad modellen egentlig står for. Det ved vi nu”, siger Inger Segelstöm.
Hun forstår dog godt, at patentsagen har medført vrede hos politiske kolleger i eksempelvis Nordisk Råd.
“Absolut. Derfor er det godt, vi får en diskussion. Nu er det prøvet ved Patentverket”, siger Inger Segelström.
Ender komisk
Det er dog svært at se, at nogen har reelt ejerskab til begrebet den nordiske model. Der findes nemlig forskellig forskning og forskellige holdninger til, hvem der er de vigtigste aktører bag udviklingen af den nordiske model og velfærdsstaten. Det forklarer Klaus Petersen, som er professor i velfærdsstatshistorie på Syddansk Universitet og medforfatter til flere bøger om udviklingen af velfærdsstaten.
“Men man kan vel sige, at den nordiske model som velfærdspolitisk model i meget høj grad er knyttet sammen med socialdemokraterne. Modellen udvikler sig nemlig især i den periode fra 1920’erne og fire årtier frem, hvor især socialdemokraterne sidder på den politiske magt i de nordiske lande”, siger Klaus Petersen.
Selve begrebet bliver først populært og alment brugt i 1970’erne og 80’erne, hvor den nordiske velfærdsmodel faktisk begynder at komme i krise. Men allerede tilbage i 1920’erne og 30’erne omtales Norden forbilledligt som balancerende mellem traditioner og modernitet på den pragmatiske middelvej.
Det er ikke enestående, at politiske partier strides om begreber og ord. Det nye er, at man bruger retssystemet til at afgøre noget, som egentlig er en politisk strid, forklarer Klaus Petersen. Når han taler med sine nordiske forskerkolleger, kan de ikke lade være med at ryste på hovedet ad denne strid.
“Det er noget, som var sjovt, der ender med at blive komisk”, siger Klaus Petersen.
Ifølge ham har der blandt mange velfærdsforskere længe været lidt irritation over, at Sverige ofte har været storebror i den politiske debat. Vores nabo løftes ofte frem som eksemplet på den nordiske model. Med patentsagen er der smidt en liter benzin på det bål, forklarer Klaus Petersen.
“Jeg tror dog ikke, at Socialdemokraterna kommer efter mig, når jeg bruger begrebet i min forskning. Kunne man på den måde tage patent på et begreb, som optræder alment i den politiske debat, så er man jo som politisk parti i gang med at undergrave ytringsfriheden”, siger Klaus Petersen.
Han mener, at sagen stiller Socialdemokraterna i et komisk lys. Det er Bertel Haarder enig i.
“Jeg håber først og fremmest, at dette medfører, at de svenske socialdemokrater bliver til grin. For ingen vil tage notits af dette, selv hvis de vinder igen. Jeg synes bare, dette er en fornærmelse. Men som man råber i skoven, får man svar”, siger Bertel Haarder.
Socialdemokraterna ønsker patent på den nordiske model. Partiet har derfor ansøgt om at få “den nordiske model” registreret som et varemærke. Og Patent- och registreringsverket (PRV) i Sverige har accepteret ansøgningen. Dermed kan det fremover komme til at koste penge og retssager, hvis man kalder “en tjenesteydelse af lignende karakter” for en nordisk model. Det har skabt stor fortørnelse i Nordisk Råd.
“Alle andre grupper i Nordisk Råd synes, at dette er helt ejendommeligt. Vi er enige om at appellere. Personligt synes jeg, denne sag er latterlig”, siger Bertel Haarder, der sidder i Nordisk Råds præsidium.
Alene på Nordisk Råds hjemmeside findes begrebet nævnt 150 gange, og Rådet står bag i hvert fald 60 publikationer, hvor begrebet indgår. Rådet har dog to gange tabt klagesager om patentet i retten, men nu anker Rådet sagen til Højesteret i Sverige, hvor sagen skal afgøres endeligt. Bertel Haarder er dog ikke sikker på, at afgørelsen om patentet reelt vil betyde særlig meget i praksis.
“Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at respektere et sådant patent. Det er der vist heller ikke andre, der har”, siger Bertel Harder, som mener, at patentsagen er et udtryk for signalpolitik.
“Det er misbrug af det nordiske samarbejde. Vi er over 30 partier, som deltager i samarbejdet i Nordisk Råd, og nu ser vi et af disse partier forsøge at tage monopol på et internationalt kendt begreb, vi alle har brugt utallige gange”, siger Bertel Haarder.
Hvorfor ikke?
Men hvorfor ønsker de svenske socialdemokrater overhovedet patentet på den nordiske model?
“Hvorfor ikke”? svarer Inger Segelström, som er generalsekretær i SAMAK. Det er arbejderbevægelsens nordiske samarbejdskomite og består af de fem socialdemokratiske partier og LO i Norden. Det er Socialdemokraterna og SAMAK, der har søgt om patentet.
I 2012 startede SAMAK et stort projekt “Nordiska modellen 2030”, hvor forskere har undersøgt den historiske betydning af og udsigterne for den verdensberømte model frem mod 2030. Ifølge Inger Segelström er ønsket om at få patentet på den nordiske model opstået i kølvandet på det arbejde og som opfølgning på, at de svenske Kristdemokraterna i forbindelse med riksdagsvalget i 2010 fik varemærkebeskyttelse på “verklighetens folk”.
“Det er vigtigt, at vi kan påvise arbejderbevægelsens store betydning for den nordiske model, og det har vi styrket med dette patent og sejren ved nu to instanser”, siger Inger Segelström.
Hun afviser dog de mulige udsigter til, at Socialdemokraterna vil bruge patentet til at lægge sag an mod andre, som bruger begrebet.
“Vi vil skabe diskussion om modellen. Både hvordan den er opstået, og hvilke udfordringer den står over for i fremtiden. Søgsmålet om patentet er en måde at afprøve, hvad modellen egentlig står for. Det ved vi nu”, siger Inger Segelstöm.
Hun forstår dog godt, at patentsagen har medført vrede hos politiske kolleger i eksempelvis Nordisk Råd.
“Absolut. Derfor er det godt, vi får en diskussion. Nu er det prøvet ved Patentverket”, siger Inger Segelström.
Ender komisk
Det er dog svært at se, at nogen har reelt ejerskab til begrebet den nordiske model. Der findes nemlig forskellig forskning og forskellige holdninger til, hvem der er de vigtigste aktører bag udviklingen af den nordiske model og velfærdsstaten. Det forklarer Klaus Petersen, som er professor i velfærdsstatshistorie på Syddansk Universitet og medforfatter til flere bøger om udviklingen af velfærdsstaten.
“Men man kan vel sige, at den nordiske model som velfærdspolitisk model i meget høj grad er knyttet sammen med socialdemokraterne. Modellen udvikler sig nemlig især i den periode fra 1920’erne og fire årtier frem, hvor især socialdemokraterne sidder på den politiske magt i de nordiske lande”, siger Klaus Petersen.
Selve begrebet bliver først populært og alment brugt i 1970’erne og 80’erne, hvor den nordiske velfærdsmodel faktisk begynder at komme i krise. Men allerede tilbage i 1920’erne og 30’erne omtales Norden forbilledligt som balancerende mellem traditioner og modernitet på den pragmatiske middelvej.
Det er ikke enestående, at politiske partier strides om begreber og ord. Det nye er, at man bruger retssystemet til at afgøre noget, som egentlig er en politisk strid, forklarer Klaus Petersen. Når han taler med sine nordiske forskerkolleger, kan de ikke lade være med at ryste på hovedet ad denne strid.
“Det er noget, som var sjovt, der ender med at blive komisk”, siger Klaus Petersen.
Ifølge ham har der blandt mange velfærdsforskere længe været lidt irritation over, at Sverige ofte har været storebror i den politiske debat. Vores nabo løftes ofte frem som eksemplet på den nordiske model. Med patentsagen er der smidt en liter benzin på det bål, forklarer Klaus Petersen.
“Jeg tror dog ikke, at Socialdemokraterna kommer efter mig, når jeg bruger begrebet i min forskning. Kunne man på den måde tage patent på et begreb, som optræder alment i den politiske debat, så er man jo som politisk parti i gang med at undergrave ytringsfriheden”, siger Klaus Petersen.
Han mener, at sagen stiller Socialdemokraterna i et komisk lys. Det er Bertel Haarder enig i.
“Jeg håber først og fremmest, at dette medfører, at de svenske socialdemokrater bliver til grin. For ingen vil tage notits af dette, selv hvis de vinder igen. Jeg synes bare, dette er en fornærmelse. Men som man råber i skoven, får man svar”, siger Bertel Haarder.
