Debatten har været tiltrængt
Der har mildt sagt været en blandet modtagelse af rapporterne fra Kvalitetsudvalget. Nu hvor den endelige rapport er udkommet, er de studerendes formand dog glad for, at kvaliteten har været så grundigt til debat, men kritisk over for et bachelorarbejdsmarked uden ret til kandidatgrad.
“De skriver meget om fremtidens kompetencebehov, men det begreb dækker ikke over et forsøg på at beskrive, hvad uddannelseskvalitet er”.
“Et af de mere syrede indslag i kvalitetsdebatten”.
“Der er intet i udvalgets arbejde, der anviser forbedringer eller nye veje for professionsuddannelsernes udvikling”.
Det har ikke skortet på knubbede ord om både udvalg, rapporter og forslag, når Kvalitetsudvalget i løbet af det sidste knap halvandet år har udgivet rapporter med bud på problemer og løsninger for at hæve kvaliteten af de danske videregående uddannelser. Der har ellers generelt været opbakning til, at kvalitetsdiskussioner er relevante.
“Det bliver nævnt flere steder, at humanister kommer ud uden kommerciel erfaring og uden at vide, hvordan et regnskab i en virksomhed er bygget op. Og det er jo helt rigtigt, at det er meget anderledes at gå på universitetet end at arbejde i en virksomhed”, sagde formanden for DM’s universitetslærere, Leif Søndergaard, i december til akademikerbladet.dk, da udvalgets anden delrapport lige var udkommet.
“Som det er i dag, er universiteternes opgave at drive forskning og give forskningsbaseret undervisning på højeste internationale niveau, og det er noget ganske andet. Udvalget skriver ganske vist noget om forskningsbaseret undervisning, og det er da fint, men hovedpointen er, at de studerende skal ud at have job. Og så taler vi om et andet universitet end det, vi har i dag”, lød det fra universitetslærernes formand.
Manglende retskrav bekymrer
Nu har udvalget så offentliggjort sin endelige rapport, og bortset fra et par enkelte ændringer, som blandt andet viser, at der er blevet lyttet til kritikken med hensyn til at reducere studienævnenes indflydelse, så er der ikke mange ændringer i forhold til de delrapporter, der hidtil er kommet.
Blandt de i alt ti anbefalinger, som den endelige udgave rummer, er det især forslaget om at ophæve retskravet på en kandidatuddannelse, der har vakt debat. I stedet for retskrav bør der ifølge udvalget indføres faglige adgangskrav mellem bachelor- og kandidatdelen. “Det skal ske med afsæt i en vurdering af arbejdsmarkedets kompetencebehov – og med blik for en betydelig variation på de enkelte uddannelsesområder”, lyder anbefalingen fra udvalget, der lægger op til, at flere skal ud på arbejdsmarkedet med en bacheloruddannelse i bagagen. Herefter kan de eventuelt senere vende tilbage og få en kandidatuddannelse uden dog at have krav på den. Når man ser bort fra de autorisationsgivende uddannelser, mener udvalget, at op mod to tredjedele af bachelorerne fremover bør møde arbejdsmarkedet, inden de vælger at læse videre på en kandidatuddannelse.
Bachelormarked kræver flere rettigheder
Udvalgets anbefaling har fået flere til at advare om, at man reelt kan komme til at gamble med flere årganges fremtid, hvis de bliver sendt ud på et ikke-eksisterende arbejdsmarked. Udvalgets argumenter har da heller ikke formået at overbevise formanden for DM Studerende, Fatima Hachem.
“Grundlæggende er vi i DM Studerende meget interesserede i at tage diskussionen om at få et bachelorarbejdsmarked. Vi ønsker at give de studerende mulighed for at komme ud og prøve deres viden i et til to år, inden de vælger kandidaten. Men det skal være en frivillig mulighed og ikke fremtvinges. Vi slår klokkeklart fast, at vi er imod, at retskravet bliver afskaffet. Tværtimod mener vi, at retskravet ikke bare skal bibeholdes, men at det også skal forlænges”, siger hun.
Stop for detailstyring
Blandt de meldinger fra udvalget, som har fået en mere positiv modtagelse, er blandt andet kritikken af politikernes detailstyring.
Det mest markante problem er, at den centrale styring af uddannelserne er helt på vildspor, lød det i pressemeddelelsen fra udvalgsformand Jørgen Søndergaard, da den endelige rapport kom. Han henviste til, at ministeriet for eksempel har lavet detaljerede regler for omprøver for studerende, der ikke består en eksamen.
Det vakte også en vis opsigt, at udvalget i sin første rapport anbefalede at lade det være op til de enkelte uddannelsesinstitutioner at afgøre, hvilke af studiefremdriftsreformens virkemidler de vil anvende på hvilke dele af deres uddannelser, og dermed også gøre det muligt ikke at gennemføre alle tiltag. På pressemødet i forbindelse med udgivelsen af den endelige rapport var ministeren dog ikke villig til at sige meget andet i den anledning, end at der stod et bredt politisk flertal bag fremdriftsreformen.
Studerende: Studieaktivitet er det vigtigste
Udvalgets arbejde har også været kritiseret for at tegne et for dystert billede af situationen og underkende det kvalitetsarbejde, der allerede er i gang på uddannelsesinstitutionerne. Set fra de studerendes synspunkt er Fatima Hachem dog positiv over for, at kvaliteten er kommet mere på dagsordenen.
“Allerede fra første gang jeg hørte, at vi ville få et kvalitetsudvalg, var jeg glad for, at vi endelig kunne tage den debat på et mere sagligt grundlag. Men jeg er ked af, at de studerende ikke har været inviteret med. Efter alle raporterne og debatterne er vi ikke nødvendigvis blevet enige, men vi er blevet klogere. Det afgørende lige nu er Sofie Carsten Nielsens udspil. Jeg er selvfølgelig kritisk på nogle områder, men jeg er glad for, at mange har deltaget i debatten og forsøgt at nuancere den. Det var tiltrængt”, siger Fatima Hachem. Hun peger på, at udvalgets anbefaling om at sikre høj studieaktivitet er den, som bør have førsteprioritet, når udvalgets anbefalinger eventuelt skal virkeliggøres.
“Det er en af de essentielle anbefalinger. Det er ikke, fordi de studerende ikke er tilstrækkeligt aktive, men det handler netop om at få nok interaktion med sin underviser, om at få nok undervisning, om at få feedback”.
“Et af de mere syrede indslag i kvalitetsdebatten”.
“Der er intet i udvalgets arbejde, der anviser forbedringer eller nye veje for professionsuddannelsernes udvikling”.
Det har ikke skortet på knubbede ord om både udvalg, rapporter og forslag, når Kvalitetsudvalget i løbet af det sidste knap halvandet år har udgivet rapporter med bud på problemer og løsninger for at hæve kvaliteten af de danske videregående uddannelser. Der har ellers generelt været opbakning til, at kvalitetsdiskussioner er relevante.
“Det bliver nævnt flere steder, at humanister kommer ud uden kommerciel erfaring og uden at vide, hvordan et regnskab i en virksomhed er bygget op. Og det er jo helt rigtigt, at det er meget anderledes at gå på universitetet end at arbejde i en virksomhed”, sagde formanden for DM’s universitetslærere, Leif Søndergaard, i december til akademikerbladet.dk, da udvalgets anden delrapport lige var udkommet.
“Som det er i dag, er universiteternes opgave at drive forskning og give forskningsbaseret undervisning på højeste internationale niveau, og det er noget ganske andet. Udvalget skriver ganske vist noget om forskningsbaseret undervisning, og det er da fint, men hovedpointen er, at de studerende skal ud at have job. Og så taler vi om et andet universitet end det, vi har i dag”, lød det fra universitetslærernes formand.
Manglende retskrav bekymrer
Nu har udvalget så offentliggjort sin endelige rapport, og bortset fra et par enkelte ændringer, som blandt andet viser, at der er blevet lyttet til kritikken med hensyn til at reducere studienævnenes indflydelse, så er der ikke mange ændringer i forhold til de delrapporter, der hidtil er kommet.
Blandt de i alt ti anbefalinger, som den endelige udgave rummer, er det især forslaget om at ophæve retskravet på en kandidatuddannelse, der har vakt debat. I stedet for retskrav bør der ifølge udvalget indføres faglige adgangskrav mellem bachelor- og kandidatdelen. “Det skal ske med afsæt i en vurdering af arbejdsmarkedets kompetencebehov – og med blik for en betydelig variation på de enkelte uddannelsesområder”, lyder anbefalingen fra udvalget, der lægger op til, at flere skal ud på arbejdsmarkedet med en bacheloruddannelse i bagagen. Herefter kan de eventuelt senere vende tilbage og få en kandidatuddannelse uden dog at have krav på den. Når man ser bort fra de autorisationsgivende uddannelser, mener udvalget, at op mod to tredjedele af bachelorerne fremover bør møde arbejdsmarkedet, inden de vælger at læse videre på en kandidatuddannelse.
Bachelormarked kræver flere rettigheder
Udvalgets anbefaling har fået flere til at advare om, at man reelt kan komme til at gamble med flere årganges fremtid, hvis de bliver sendt ud på et ikke-eksisterende arbejdsmarked. Udvalgets argumenter har da heller ikke formået at overbevise formanden for DM Studerende, Fatima Hachem.
“Grundlæggende er vi i DM Studerende meget interesserede i at tage diskussionen om at få et bachelorarbejdsmarked. Vi ønsker at give de studerende mulighed for at komme ud og prøve deres viden i et til to år, inden de vælger kandidaten. Men det skal være en frivillig mulighed og ikke fremtvinges. Vi slår klokkeklart fast, at vi er imod, at retskravet bliver afskaffet. Tværtimod mener vi, at retskravet ikke bare skal bibeholdes, men at det også skal forlænges”, siger hun.
Stop for detailstyring
Blandt de meldinger fra udvalget, som har fået en mere positiv modtagelse, er blandt andet kritikken af politikernes detailstyring.
Det mest markante problem er, at den centrale styring af uddannelserne er helt på vildspor, lød det i pressemeddelelsen fra udvalgsformand Jørgen Søndergaard, da den endelige rapport kom. Han henviste til, at ministeriet for eksempel har lavet detaljerede regler for omprøver for studerende, der ikke består en eksamen.
Det vakte også en vis opsigt, at udvalget i sin første rapport anbefalede at lade det være op til de enkelte uddannelsesinstitutioner at afgøre, hvilke af studiefremdriftsreformens virkemidler de vil anvende på hvilke dele af deres uddannelser, og dermed også gøre det muligt ikke at gennemføre alle tiltag. På pressemødet i forbindelse med udgivelsen af den endelige rapport var ministeren dog ikke villig til at sige meget andet i den anledning, end at der stod et bredt politisk flertal bag fremdriftsreformen.
Studerende: Studieaktivitet er det vigtigste
Udvalgets arbejde har også været kritiseret for at tegne et for dystert billede af situationen og underkende det kvalitetsarbejde, der allerede er i gang på uddannelsesinstitutionerne. Set fra de studerendes synspunkt er Fatima Hachem dog positiv over for, at kvaliteten er kommet mere på dagsordenen.
“Allerede fra første gang jeg hørte, at vi ville få et kvalitetsudvalg, var jeg glad for, at vi endelig kunne tage den debat på et mere sagligt grundlag. Men jeg er ked af, at de studerende ikke har været inviteret med. Efter alle raporterne og debatterne er vi ikke nødvendigvis blevet enige, men vi er blevet klogere. Det afgørende lige nu er Sofie Carsten Nielsens udspil. Jeg er selvfølgelig kritisk på nogle områder, men jeg er glad for, at mange har deltaget i debatten og forsøgt at nuancere den. Det var tiltrængt”, siger Fatima Hachem. Hun peger på, at udvalgets anbefaling om at sikre høj studieaktivitet er den, som bør have førsteprioritet, når udvalgets anbefalinger eventuelt skal virkeliggøres.
“Det er en af de essentielle anbefalinger. Det er ikke, fordi de studerende ikke er tilstrækkeligt aktive, men det handler netop om at få nok interaktion med sin underviser, om at få nok undervisning, om at få feedback”.
