Dansk Magisterforening

Fremdriftsbøden består, men reglerne justeres

Tobias Dinnesen
Del artikel:

Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og Konservative vedtaget seks konkrete justeringer af den udskældte fremdriftsreform, som gør livet lidt nemmere for de studerende og universiteterne.

En anelse mindre tvang til de studerende, men til gengæld lander aben hos universiteterne, som stadig skal få de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet. Ellers vanker der betaling.

Det er bundlinjen, efter at regeringen sammen med Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og Konservative har indgået en aftale om en række konkrete justeringer af den forkætrede fremdriftsreform.

Helt konkret betyder aftalen, at noget af al den tvang, som fremdriftsreformen medførte, bliver løsnet. De studerende skal ikke længere tilmeldes 60 ECTS-point – et helt årsværk – eller tvangstilmeldes til eksamen. Universiteterne kan fremover kun kræve, at de studerende opnår mindst 45 ECTS-point per studieår.

Milliardbøde
Finten er dog, at universiteterne ikke slipper for bøden på 1 milliard kroner, hvis de studerende ikke samtidig nedbringer deres gennemsnitlige studietid. Dermed flyttes ansvaret for at nedbringe studietiden væk fra en række bureaukratiske foranstaltninger og direkte over på ledelserne på de danske universiteter.

Til gengæld har forligskredsen bag den oprindelige aftale besluttet, at der skal være bedre forhold for de studerende, som gerne vil starte egen virksomhed i løbet af studietiden. Ligesom man også skal kunne bruge tid på at være formand for en frivillig organisation. Derfor lempes reglerne for dispensation. Det gælder desuden også til en vis grad studerende, der gerne vil i praktik eller tage et semester i udlandet.

“Hvordan det ser ud om fire eller fem år, kan man jo aldrig vide, men reformen er, som den skal være, og derfor forestiller vi os ikke, at der sker nye ændringer”, sagde uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V), da aftalen blev præsenteret.

Biokratisk monster
Han fik opbakning fra ordførerne fra de fire andre partiet, som alle – ligesom ministeren i øvrigt – glædede sig over, at de fik gjort op med det store bureaukratiske monster, som de havde været med til at skabe.

Universiteterne kvitterede da også med det samme for, at aftalen løsner grebet om universiteterne, som nu selv kan finde passende lokale løsninger.

“Vi har bedt om at få flere frihedsgrader, og det synes vi faktisk, at vi har fået. Det er langt bedre end det, vi har haft hidtil. Det allerbedste er måske, at det rummer nogle muligheder for, at vi kan lave individuelle løsninger på de enkelte institutioner”, siger Anders Bjarklev, rektor på DTU og formand for rektorkollegiet i Danske Universiteter.

Fra flere sider lyder der dog kritik af, at den såkaldte fremdriftsbøde på 1 milliard kroner stadig består. Pointen med bøden er at sikre, at universiteterne har et økonomisk incitament for at sørge for, at de studerende når hurtigere igennem uddannelsessystemet. Bødens størrelse svarer til den besparelse, som staten regner med at få ved, at de studerende når hurtigere igennem. Og den er også en torn i øjet på DTU-rektoren.

“Det allerbedste, jeg kunne have forestillet mig, var, at man fjernede hele pakken, så vi ikke havde fremdriftsbøden hængende over hovedet. Men det her er nok det bedste, jeg realistisk havde forestillet mig”, pointerer Anders Bjarklev.

}