Dansk Magisterforening

Bare det holder min tid ud

Jakob Elkjær
Del artikel:

REDAKTØRENS KOMMENTAR

I sensommeren fik dagbladet Børsen en ny overenskomst.

Nye medarbejdere skulle afstå fra orlov, gå markant ned i startløn, være mere til stede og selv betale deres frokostpause. Disse forringelser gjaldt udtrykkeligt kun de nyansatte, og hovedsigtet med aftalen var, at de fastansatte medarbejdere skulle beholde deres goder.

Det var en “bare det holder min tid ud”-aftale. Aftalen på Børsen mødte fordømmelse fra mange sider. Måske var den ikke så atypisk endda. “Bare det holder min tid ud” ser faktisk ud til at være blevet en ledetråd i dansk politik generelt.
Lad de unge betale, så vi, der er lidt ældre, kan beholde vores goder og lidt til.

Lad os i første omgang skrue ned for det, der skal sikre, at vi får en bedre verden om 30-40 år. Den grønne omstilling og ulandsbistanden. Lad os også skrue ned for indsatsen mod luftforurening og landbrugets kvælstofforurening af vandløb, søer og have. På kort sigt bliver vores sponsorer i landbrug og industri nemlig rigere, hvis vi sænker ambitionerne. 
Det skal bare holde vores tid ud.

Lad os derefter skrue ned for det, vi skal leve af i fremtiden – grundforskning og uddannelse.  

Vi kan også sagtens barbere i dimittendsatsen. De unge er jo i forvejen vant til ikke at have alverden. Vi har jo allerede sikret, at de ældre bliver rigere, mens de yngre bliver fattigere. Lad os så lige få skåret kontanthjælpen nu, hvor vi allerede har barberet dagpengene for de unge.

Og hvad skal pengene gå til? I stedet for at investere i fremtiden, så kan vi gøre livet bedre for de ældre med flere penge til kommunerne og en satsning på sundhedsvæsenet.

Vi kan også fryse boligskatterne fast, så vi ikke bliver beskattet af vores stigende boligformue. Og det kunne også være fedt, hvis afgifterne blev sænket, så en Porsche blev 400.000 kroner billigere. Bare det holder vores tid ud.

Man kan så indvende, at det der med at tage penge fra dem, som i forvejen har mindst, er blevet blåstemplet af højtlønnede økonomer som vismændene. De unge har jo brug for incitamenter. Ja, vi gør dem faktisk en tjeneste. Det er udmærket, men vismændene har også sagt, at det ville være godt at reformere og øge boligskatterne. Man bør flytte beskatning fra indkomst til fast ejendom, lyder rådet.

Den “nødvendige økonomiske politik” gennemføres altså kun, når det er i den ældre generations egeninteresse.
Papiraviserne er en vigtig del af den danske ældremafia. Politiken er nu begyndt at stille spørgsmål ved “verdens højeste studiestøtte”. For mig er det svært at forstå, at folk, der tjener på den gode side af 50.000 om måneden, med så stor lethed kan gøre sig til talsmænd for, at de, der får 5.000, skal have mindre. SU’en bliver ældremafiaens næste skalp.

De tre partier, der styrer Danmark, Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokraterne (rækkefølgen er ikke tilfældig), undrer sig over, at de unge vælgere vender dem ryggen og stemmer på andre partier.

De håber, at det holder deres tid ud.

}