Dansk Magisterforening

Samfundet er den største taber

Del artikel:

LEDER af Camilla Gregersen

Inde i bladet kan man læse, at hver fjerde studerende bor hjemme hos deres forældre, fordi de ikke kan få udgifter og indtægter til at hænge sammen i egen bolig. Det er blevet økonomisk sværere at være ung end tidligere. Samtidig rammer regeringens politik de unge benhårdt. 

Mest markant er dagpengeaftalen, hvor stort set hele regningen for bedre genoptjeningsregler sendes til de nyuddannede, der får deres dagpengesats sat markant ned. Vi har i DM protesteret højlydt over aftalen, som kun lapper en smule på den store forringelse i 2010, og som endvidere er branduretfærdig over for de nyuddannede.

Samtidig med at partierne bag dagpengeaftalen straffer de unge unødigt hårdt, spiller de hasard med dagpengesystemets fremtid. Politikerne risikerer at sætte hele fødekæden i den danske model over styr, når de gør det langt mindre attraktivt for de unge at melde sig ind i a-kasser. Det vil gå ud over finansieringen af hele dagpengesystemet, hvis de ressourcestærke akademikere fravælger de kollektive sikringsordninger på arbejdsmarkedet. Dagpengeaftalen svigter de unge, men den største taber kan vise sig at blive samfundet.
  
Retter man blikket mod uddannelsessektoren, tegner der sig samme mønster: Umiddelbart er de studerende tabere, når der skæres i uddannelse, men det får også vidtrækkende konsekvenser for samfundet, at de videregående uddannelser skal skære så markant de næste fire år.
 
Når økonomien strammer, er det første offer altid undervisernes forberedelsestid. Det rammer på både universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier, og den manglende tid til forberedelse og evaluering risikerer at føre til endnu mere stress blandt underviserne. Det vil give langvarige skadevirkninger for samfundet, at pædagoger, lærere og sygeplejersker fremover vil få en ringere uddannelse som følge af de planlagte besparelser på professionshøjskolerne. Og det er katastrofalt, at de studerende på universiteterne vil få en ringere uddannelse. Det er dem, der skal udtænke fremtidens løsninger i den offentlige sektor og i de private virksomheder.
 
Vi ved, at DM’s medlemmer er en kæmpe succes på det private område, som man kan læse om inde i bladet. Succesen skyldes, at de studerende under uddannelsen tilegner sig faglig dybde, men også selvstændighed og kritisk sans, som de kan bruge til at tænke i nye baner i virksomhederne. Når et af DM’s medlemmer bliver ansat på en privat arbejdsplads, hvor der ikke før har været ansat akademikere, giver det økonomisk overskud og jobåbninger også til andre faggrupper. 
Det er fantastisk, at DM’s medlemmer gør en så stor forskel ude på arbejdspladserne, men fortjenesten ligger både hos medlemmerne selv og i det uddannelsesforløb, de har været igennem. Derfor er finanslovsforhandlingerne ikke et slagsmål mellem den offentlige og den private sektor. Det private område er afhængigt af kvalitet og ressourcer inden for det offentlige område.
 
Det er beskæmmende at lade de unge betale. Men den største taber ved uddannelsesnedskæringerne og nedsættelsen af dagpengesatsen for de unge bliver det danske samfund. 


}