Projektleder i den gode sags tjeneste
Lene Mikkelsen fandt sit drømmejob allerede som 24-årig. Hun arbejder som projektleder i Ungdommens Røde Kors og er stolt af at gøre en forskel for udsatte børn og unge.
Værsgo. Her er en plan. Målet er 800 nye medlemmer. Du har ansvar for at strukturere og lede kampagnen. Hvis der er noget, du bliver i tvivl om undervejs, så spørger du bare.
Nogenlunde sådan var ordlyden, da cand.mag. Lene Mikkelsen for fire år siden blev præsenteret for sit første job.
Inden da havde hun sagt farvel til studiekammeraterne fra Aalborg Universitet og var ankommet til København for at tilbringe fem måneder i praktik hos Ungdommens Røde Kors.
“Jeg var helt grøn og anede intet om fundraising eller projektledelse. Men jeg fik at vide, at der var et skelet til, hvordan de havde lavet kampagnen før, og så var det ellers bare at gå i gang”, fortæller Lene Mikkelsen.
At det skulle vise sig at blive indgangen til et drømmejob som fundraiser og projektleder i Ungdommens Røde Kors, havde den unge nordjyde ingen anelse om på det tidspunkt.
“Jeg har nok hele tiden vidst, at jeg har sans for projektledelse, men at det var projektledelse, jeg udøvede herinde, tænkte jeg ikke over de første par år. Jeg syntes bare, at det var sjovt, og kunne mærke, at jeg trivedes med at have overblik og mange bolde i luften”.
Struktureret ildsjæl
Arbejdet som kampagneleder indebar blandt andet, at hun skulle have overblik over medlemsregistreringen, tage sig af den interne og eksterne kommunikation og ringe rundt til virksomheder for at skaffe præmier til medlemmerne.
“Jeg har altid været sygt struktureret, og det kom mig til gode. Jeg lærte, at jeg er god til milepæle og at følge op på dem. Og jeg lærte, at jeg kan bevare overblikket, i forhold til hvad der skal prioriteres, og hvordan man kommer fra punkt A til punkt B”, fortæller hun.
Mest af alt fandt Lene Mikkelsen dog ud af, at det gav stor mening for hende at arbejde med velgørenhed.
“Jeg følte en stor stolthed over at gøre en forskel for udsatte børn og unge, og jeg fandt ud af, hvor fedt det er, at alle ens kollegaer inklusive jeg selv brænder for den samme sag”.
Da Lene Mikkelsen var færdig med sin praktik, var hun derfor ikke i tvivl: Det her var drømmejobbet. Her ville hun blive.
“Jeg fik en studenterstilling hos Ungdommens Røde Kors efter min praktik, og jeg lagde rigtig mange timer. Jeg tænkte, at hvis det betød, at jeg kunne få et job, var det det hele værd, og hvis ikke jeg fik et job, havde jeg om ikke andet fået en hel masse erfaring, som jeg kunne søge videre på”, fortæller hun.
Learning by doing
Missionen lykkedes. Lene Mikkelsen er i dag fastansat som fundraisingkonsulent og bruger størstedelen af tiden som projektleder på forskellige medlemskampagner og indsamlinger.
“I princippet kunne jeg lige så godt sidde i en af de andre afdelinger i organisationen. For mig handler det ikke så meget om at rejse pengene. Det, der tænder mig, er, hvilken forskel pengene kan gøre. På den anden side har jeg altid været et stort konkurrencemenneske og kan godt lide at nå et mål, så på den måde egner jeg mig godt til at sidde med fundraising”, siger Lene Mikkelsen.
Med sine 28 år hører hun til blandt de yngre ansatte i Ungdommens Røde Kors. Men i takt med at hun har fået ansvar for større og større projekter, har Lene Mikkelsen fået mere erfaring og har samtidig kunnet trække på den teoretiske viden, hun har fra sin uddannelse som cand.mag. i culture, communication and globalization.
“I starten var det meget learning by doing. Jeg syntes, det var svært at bruge mit projektledermandat over for nogen herinde, der var ti år ældre end mig”, siger Lene Mikkelsen og fortsætter:
“Så længe det bare var mig selv, der skulle løse opgaverne, var det nemt, men når jeg skulle kræve noget af andre, syntes jeg, det var grænseoverskridende. Men efterhånden får man nogle rutiner, samtidig med at man opbygger relationer. Og i takt med at projekterne er vokset, har jeg haft mere og mere gavn af den ledelsesmæssige og organisatoriske del af min uddannelse”.
Hjerteblod på spil
Det første, Lene Mikkelsen gør, når hun samler en projektgruppe, er at sørge for at få defineret fælles mål, så alle i teamet føler ejerskab over projektet. Og når man som Lene Mikkelsen skal navigere rundt i en organisation fyldt med ildsjæle, kræver det både strategi og empati.
“Det særlige ved at arbejde som projektleder i Ungdommens Røde Kors er, at alle brænder for deres arbejde og er villige til at gøre en ekstra indsats. Det gør det nemt at få fælles fodslag. Men det betyder også, at der er meget hjerteblod på spil og mange interesser, man skal tage hensyn til”, fortæller Lene Mikkelsen.
Hun gør sig umage med at lytte til sine kollegaer og har måttet konstatere, at en stor del af det at være projektleder i en ngo-organisation handler om personlige og sociale kompetencer:
“Mine kollegaer roser mig for, at jeg er god til at sætte mig i deres sted. Jeg har nemt ved at forstå de problemstillinger, de sidder med i de forskellige funktioner og afdelinger i organisationen, og det gør, at jeg hurtigt kan finde på kompromiser og løsningsforslag”.
Lene Mikkelsen har holdt oplæg for DM’s Joblab for dimittender, hvor nyuddannede får sparring med hensyn til jobsøgning. Hun opfordrer akademikere til at prøve kræfter med jobbet som projektler i en ngo, hvis de får chancen.
“I langt de fleste stillinger for akademikere indgår der projektledelse, så man behøver ikke at gå specifikt efter de job, hvor titlen er projektleder. Som akademiker har du masser af kvalifikationer, der gør dig egnet til at være projektleder. Men vær tålmodig, og lad være med at forvente, at du får de store projekter fra start. Det skal nok komme”, siger Lene Mikkelsen.
Nogenlunde sådan var ordlyden, da cand.mag. Lene Mikkelsen for fire år siden blev præsenteret for sit første job.
Inden da havde hun sagt farvel til studiekammeraterne fra Aalborg Universitet og var ankommet til København for at tilbringe fem måneder i praktik hos Ungdommens Røde Kors.
“Jeg var helt grøn og anede intet om fundraising eller projektledelse. Men jeg fik at vide, at der var et skelet til, hvordan de havde lavet kampagnen før, og så var det ellers bare at gå i gang”, fortæller Lene Mikkelsen.
At det skulle vise sig at blive indgangen til et drømmejob som fundraiser og projektleder i Ungdommens Røde Kors, havde den unge nordjyde ingen anelse om på det tidspunkt.
“Jeg har nok hele tiden vidst, at jeg har sans for projektledelse, men at det var projektledelse, jeg udøvede herinde, tænkte jeg ikke over de første par år. Jeg syntes bare, at det var sjovt, og kunne mærke, at jeg trivedes med at have overblik og mange bolde i luften”.
Struktureret ildsjæl
Arbejdet som kampagneleder indebar blandt andet, at hun skulle have overblik over medlemsregistreringen, tage sig af den interne og eksterne kommunikation og ringe rundt til virksomheder for at skaffe præmier til medlemmerne.
“Jeg har altid været sygt struktureret, og det kom mig til gode. Jeg lærte, at jeg er god til milepæle og at følge op på dem. Og jeg lærte, at jeg kan bevare overblikket, i forhold til hvad der skal prioriteres, og hvordan man kommer fra punkt A til punkt B”, fortæller hun.
Mest af alt fandt Lene Mikkelsen dog ud af, at det gav stor mening for hende at arbejde med velgørenhed.
“Jeg følte en stor stolthed over at gøre en forskel for udsatte børn og unge, og jeg fandt ud af, hvor fedt det er, at alle ens kollegaer inklusive jeg selv brænder for den samme sag”.
Da Lene Mikkelsen var færdig med sin praktik, var hun derfor ikke i tvivl: Det her var drømmejobbet. Her ville hun blive.
“Jeg fik en studenterstilling hos Ungdommens Røde Kors efter min praktik, og jeg lagde rigtig mange timer. Jeg tænkte, at hvis det betød, at jeg kunne få et job, var det det hele værd, og hvis ikke jeg fik et job, havde jeg om ikke andet fået en hel masse erfaring, som jeg kunne søge videre på”, fortæller hun.
Learning by doing
Missionen lykkedes. Lene Mikkelsen er i dag fastansat som fundraisingkonsulent og bruger størstedelen af tiden som projektleder på forskellige medlemskampagner og indsamlinger.
“I princippet kunne jeg lige så godt sidde i en af de andre afdelinger i organisationen. For mig handler det ikke så meget om at rejse pengene. Det, der tænder mig, er, hvilken forskel pengene kan gøre. På den anden side har jeg altid været et stort konkurrencemenneske og kan godt lide at nå et mål, så på den måde egner jeg mig godt til at sidde med fundraising”, siger Lene Mikkelsen.
Med sine 28 år hører hun til blandt de yngre ansatte i Ungdommens Røde Kors. Men i takt med at hun har fået ansvar for større og større projekter, har Lene Mikkelsen fået mere erfaring og har samtidig kunnet trække på den teoretiske viden, hun har fra sin uddannelse som cand.mag. i culture, communication and globalization.
“I starten var det meget learning by doing. Jeg syntes, det var svært at bruge mit projektledermandat over for nogen herinde, der var ti år ældre end mig”, siger Lene Mikkelsen og fortsætter:
“Så længe det bare var mig selv, der skulle løse opgaverne, var det nemt, men når jeg skulle kræve noget af andre, syntes jeg, det var grænseoverskridende. Men efterhånden får man nogle rutiner, samtidig med at man opbygger relationer. Og i takt med at projekterne er vokset, har jeg haft mere og mere gavn af den ledelsesmæssige og organisatoriske del af min uddannelse”.
Hjerteblod på spil
Det første, Lene Mikkelsen gør, når hun samler en projektgruppe, er at sørge for at få defineret fælles mål, så alle i teamet føler ejerskab over projektet. Og når man som Lene Mikkelsen skal navigere rundt i en organisation fyldt med ildsjæle, kræver det både strategi og empati.
“Det særlige ved at arbejde som projektleder i Ungdommens Røde Kors er, at alle brænder for deres arbejde og er villige til at gøre en ekstra indsats. Det gør det nemt at få fælles fodslag. Men det betyder også, at der er meget hjerteblod på spil og mange interesser, man skal tage hensyn til”, fortæller Lene Mikkelsen.
Hun gør sig umage med at lytte til sine kollegaer og har måttet konstatere, at en stor del af det at være projektleder i en ngo-organisation handler om personlige og sociale kompetencer:
“Mine kollegaer roser mig for, at jeg er god til at sætte mig i deres sted. Jeg har nemt ved at forstå de problemstillinger, de sidder med i de forskellige funktioner og afdelinger i organisationen, og det gør, at jeg hurtigt kan finde på kompromiser og løsningsforslag”.
Lene Mikkelsen har holdt oplæg for DM’s Joblab for dimittender, hvor nyuddannede får sparring med hensyn til jobsøgning. Hun opfordrer akademikere til at prøve kræfter med jobbet som projektler i en ngo, hvis de får chancen.
“I langt de fleste stillinger for akademikere indgår der projektledelse, så man behøver ikke at gå specifikt efter de job, hvor titlen er projektleder. Som akademiker har du masser af kvalifikationer, der gør dig egnet til at være projektleder. Men vær tålmodig, og lad være med at forvente, at du får de store projekter fra start. Det skal nok komme”, siger Lene Mikkelsen.
