Hurtigere ud til ledighed
Fremdriftsreformen bliver justeret, men ikke grundlæggende ændret. Studietiden skal reduceres, mens ledigheden for nyuddannede fortsat er høj.
Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) vil ikke pille ved fremdriftsreformens grundlæggende præmis om, at universiteterne skal nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder. Det har ministeren slået fast på et samråd i Uddannelses- og Forskningsudvalget.
Og eftersom blandt andet De Radikale og Socialdemokraterne er enige med ministeren, handler forhandlingerne alene om, hvordan universiteterne får større fleksibilitet til selv at nå målsætningen.
Indvendinger fra Enhedslisten om, at markant kortere studietid risikerer at forringe studiemiljøet og føre til frafald, blev afvist af ministeren.
“Det kan jo ikke passe, at man kan få et dårligere studiemiljø ud af, at man skal blive hurtigere færdig, når man kan se, at studerende på Aalborg Universitet ser ud til at trives ganske udmærket, men bliver færdige på 5,1 år, mens man på KU tager omkring 7,2 år”, lød det fra Esben Lunde Larsen.
Ifølge Finn Kjærsdam, tidligere rektor på Aalborg Universitet, er årsagen til, at studerende i Aalborg gennemfører på normeret tid, forholdsvis enkel. Det handler om “socialt pres”.
“Der er en anden arbejdsform på Aalborg Universitet, hvor man arbejder i projektgrupper fra start til slut på uddannelsen. Og du kan ikke udskyde kurser. Hvis du ikke består, koster det et år, fordi samme semester først kører et år senere. Og så mister man sin projektgruppe og alle sine studiekammerater”, lyder det fra Finn Kjærsdam.
Undersøgelser har da også vist, at studerende i Aalborg arbejder 6-7 timer mere om ugen end studerende på andre universiteter.
“Så er der den forklaring, at der ikke er noget andet at lave i Aalborg end at studere. Og det er rigtigt, at der ikke er så mange studiejob i Aalborg som i København. Så man klarer sig igennem studierne på normeret tid og SU, så godt man kan, hvilket muliggøres af, at det er billigere at bo i Aalborg end i København”, siger Finn Kjærsdam.
Hurtigt igennem og høj ledighed
For de studerende på Aalborg Universitet er virkeligheden dog også den, at de som nyuddannede har udsigt til stor risiko for ledighed. Ifølge de seneste tal fra Akademikerne var ledigheden blandt magistre i Nordjylland, der har været færdige med deres uddannelse i op til et år, 52,6 pct., mens den blandt ingeniører var 56,1 pct.
For nyuddannede akademikere i København var ledigheden i august 2015 30,9 pct. For de studerende på Københavns Universitet er realiteterne også den, at den gennemsnitlige studietid inden 2020 skal forkortes med 7,6 måneder.
Eller som det lød fra KU’s prorektor, Lykke Friis, tilbage i 2003:
“Jeg kan godt forstå, at de studerende kan blive bekymrede. Det er en kulturrevolution i Danmark, at man pludselig skal gennemføre sit studium på normeret tid, selv om det er en helt klassisk model i udlandet”.
Esben Lunde Larsen har ikke villet løfte sløret for, hvilke konkrete redskaber i fremdriftsreformen der kan ændres, men universiteterne peger især på et element, der bør fjernes: Tvangstilmeldingen til nye fag hvert semester.
“Dels sætter den universiteternes administration under pres, dels er der en chance for, at tvangstilmeldingen vil hægte studerende, som af den ene eller anden årsag ikke kan tage 30 ECTS hvert semester gennem hele uddannelsen, af, hvilket kan give øget frafald. Så vi håber, at universiteterne i stedet selv kan få mulighed for at fastsætte ECTS-aktivitetskravet for de enkelte uddannelser. Det mener jeg vil kunne lade sig gøre inden for den økonomiske ramme”, siger rektorernes formand, Anders Bjarklev.
Det er meningen, at fremdriftsreformen skal give en besparelse på 1. mia. kr. i 2020.
Og eftersom blandt andet De Radikale og Socialdemokraterne er enige med ministeren, handler forhandlingerne alene om, hvordan universiteterne får større fleksibilitet til selv at nå målsætningen.
Indvendinger fra Enhedslisten om, at markant kortere studietid risikerer at forringe studiemiljøet og føre til frafald, blev afvist af ministeren.
“Det kan jo ikke passe, at man kan få et dårligere studiemiljø ud af, at man skal blive hurtigere færdig, når man kan se, at studerende på Aalborg Universitet ser ud til at trives ganske udmærket, men bliver færdige på 5,1 år, mens man på KU tager omkring 7,2 år”, lød det fra Esben Lunde Larsen.
Ifølge Finn Kjærsdam, tidligere rektor på Aalborg Universitet, er årsagen til, at studerende i Aalborg gennemfører på normeret tid, forholdsvis enkel. Det handler om “socialt pres”.
“Der er en anden arbejdsform på Aalborg Universitet, hvor man arbejder i projektgrupper fra start til slut på uddannelsen. Og du kan ikke udskyde kurser. Hvis du ikke består, koster det et år, fordi samme semester først kører et år senere. Og så mister man sin projektgruppe og alle sine studiekammerater”, lyder det fra Finn Kjærsdam.
Undersøgelser har da også vist, at studerende i Aalborg arbejder 6-7 timer mere om ugen end studerende på andre universiteter.
“Så er der den forklaring, at der ikke er noget andet at lave i Aalborg end at studere. Og det er rigtigt, at der ikke er så mange studiejob i Aalborg som i København. Så man klarer sig igennem studierne på normeret tid og SU, så godt man kan, hvilket muliggøres af, at det er billigere at bo i Aalborg end i København”, siger Finn Kjærsdam.
Hurtigt igennem og høj ledighed
For de studerende på Aalborg Universitet er virkeligheden dog også den, at de som nyuddannede har udsigt til stor risiko for ledighed. Ifølge de seneste tal fra Akademikerne var ledigheden blandt magistre i Nordjylland, der har været færdige med deres uddannelse i op til et år, 52,6 pct., mens den blandt ingeniører var 56,1 pct.
For nyuddannede akademikere i København var ledigheden i august 2015 30,9 pct. For de studerende på Københavns Universitet er realiteterne også den, at den gennemsnitlige studietid inden 2020 skal forkortes med 7,6 måneder.
Eller som det lød fra KU’s prorektor, Lykke Friis, tilbage i 2003:
“Jeg kan godt forstå, at de studerende kan blive bekymrede. Det er en kulturrevolution i Danmark, at man pludselig skal gennemføre sit studium på normeret tid, selv om det er en helt klassisk model i udlandet”.
Esben Lunde Larsen har ikke villet løfte sløret for, hvilke konkrete redskaber i fremdriftsreformen der kan ændres, men universiteterne peger især på et element, der bør fjernes: Tvangstilmeldingen til nye fag hvert semester.
“Dels sætter den universiteternes administration under pres, dels er der en chance for, at tvangstilmeldingen vil hægte studerende, som af den ene eller anden årsag ikke kan tage 30 ECTS hvert semester gennem hele uddannelsen, af, hvilket kan give øget frafald. Så vi håber, at universiteterne i stedet selv kan få mulighed for at fastsætte ECTS-aktivitetskravet for de enkelte uddannelser. Det mener jeg vil kunne lade sig gøre inden for den økonomiske ramme”, siger rektorernes formand, Anders Bjarklev.
Det er meningen, at fremdriftsreformen skal give en besparelse på 1. mia. kr. i 2020.
