Akademikere hæver bundlinjen
Medarbejdere med akademisk uddannelse har positiv indflydelse på virksomheders indtjening, fordi de bidrager med nytænkning og effektivitet, viser ny analyse.
Effektivisering og nytænkning er en del af jobbeskrivelsen. Det har Ajâja Hyttel og Lone Brock fra kommunikationsafdelingen i Arbejdernes Andels Boligforening til fælles.
Kommunikationsmedarbejder Ajâja Hyttel fungerer bl.a. som projektleder for udvikling af it-systemer, som effektiviserer administrationen af ca. 20.000 lejere i Aarhus. “Ingen af os sidder jo i et typisk job for vores respektive uddannelser. Vi er det udførende lag lige under bestyrelsen og chefgruppen, der sørger for at revitalisere initiativer eller starte dem op fra bunden af”, siger Ajâja Hyttel.
Hun er cand.mag. i dansk og medievidenskab og har fx brugt halvandet år på at opdatere ESDH-systemet for samtlige 8.500 lejemål i virksomheden, som er den største boligforening i Aarhus.
Lone Brock, der er cand.mag. i æstetik og kunst, arbejder på en ny hjemmeside. Hun står også for beboerarrangementer og en fotobog med portrætter af beboerne.
De to kvinder er eksempler på, hvordan højtuddannedes arbejde kan mærkes på bundlinjen. De indgår i en analyse, som konsulentfirmaet DAMVAD Analytics har foretaget for Dansk Magisterforening.
Analysen viser, at akademikere er betydningsfulde for virksomhedens indtjening i 75 procent af de videnstunge virksomheder. Det samme vurderer 69 procent i ikkevidenstunge virksomheder.
Akademikere bidrager således med øget effektivitet i det daglige arbejde, de udvikler nye produkter og tilfører virksomhederne ny viden og teknikker, lyder det fra flertallet af chefer i de 56 danske virksomheder, som deltager i analysen. Det gælder også Arbejdernes Andels Boligforening, forklarer kommunikationschef Betina Højmark.
“Akademikerne her tænker nyt og sætter spørgsmålstegn. Det har betydet, at vi har fået effektiviseret”, siger Betina Højmark.
I boligadministrationen er der 15 akademikere blandt de i alt 165 ansatte. De er et knudepunkt, der løser it-opgaver og “oversætter” lovstof til forretningsgange. Det bruges så igen i det daglige samarbejde med andre ansatte som viceværter, gartnere, bygningskonstruktører og HK-personale og ikke mindst alle de mange beboere.
Skaber værdi
I analysen angiver knap syv ud af ti videnstunge virksomheder, at akademikere gør arbejdet mere effektivt. Kun fem procent af de ikkevidenstunge virksomheder angiver, at akademikere slet ikke eller kun i nogen grad gør arbejdet mere effektivt. Mere end hver anden virksomhed angiver, at akademikerne i høj eller i meget høj grad har tilført ny viden.
“Højtuddannede tilfører nye metoder og effektiviserer teknikker og forretningsgange, som virksomheden kan bruge over for sine kunder, og som sætter den i en bedre markedsposition. Det kan på den måde mærkes på bundlinjen”, siger Kristian Mørk Puggaard, som er partner i DAMVAD Analytics.
Analysen er ikke en produktivitetsanalyse, og den er ikke nødvendigvis repræsentativ. Men den giver nye indsigter i, hvordan virksomhedsledere oplever den akademiske arbejdskraft. I flere undersøgelser er det således konkluderet, at akademikere genererer positive tal på virksomheders regnskaber, men det har ikke rigtig været undersøgt, hvordan de gør det, før nu. Konklusionen lyder, at styrken hos højtuddannede som fx magistre ligger i evnen til at målrette virksomhedens produkter, at effektivisere forretningsgange og styrke formidlingen til kunderne gennem innovativ tænkning.
“Især magistrene viser god forståelse for, hvordan produkterne skaber værdi for kunderne, og hvordan formidlingen af værdier skaber bedst mulige resultater fremadrettet”, siger Kristian Mørk Puggaard.
Magistrene skaber resultater gennem en helhedsorienteret tilgang, og det overrasker ikke konstitueret formand i Dansk Magisterforening (DM) Camilla Gregersen.
På universiteterne lærer de at analysere store mængder af viden og bringe empiri og teorier i spil, forklarer hun.
“I praksis efter endt uddannelse skaber det nogle akademikere, der kan tænke på tværs og se tingene fra nye vinkler, samtidig med at de har en faglig dybde at trække på”, siger Camilla Gregersen.
Hun påpeger, at der stadig er store udfordringer med at få forklaret især små og mellemstore virksomheder, at akademikere bidrager til vækst. Desuden er akademikere ikke altid selv klar over, at deres kompetencer relativt let kan bringes i spil, så de bidrager til vækst.
“Alle undersøgelser viser, at det øger værditilvæksten i virksomheder at ansætte akademikere, og arbejdsgiverne tilkendegiver selv, at akademikere evner at se på virksomhedens udfordringer og muligheder på en anderledes og værdiskabende måde”, siger Camilla Gregersen.
Stor specialviden
En anden virksomhed, der har medvirket i analysen, er den amerikanskejede virksomhed CP Kelco. Her producerer man ingredienser til forbedring af konsistens og stabilitet i fødevarer samt i farmaceutiske og industrielle produkter.
I den danske afdeling i Lille Skensved repræsenterer de omkring 360 ansatte et bredt uddannelsesmæssigt spektrum af laboranter, procesteknikere og højt specialiserede akademiske medarbejdere med naturvidenskabelig baggrund, primært inden for kemi.
“Akademikerne er gode formidlere, og det betyder meget her. De er med til at udvikle produkterne helt fra bunden, de bistår med teknisk kundeservice og er desuden en del af det direkte salg og hjælper med at vejlede kunderne om kemien bag produkterne og selve brugen af dem”, siger senior manager i CP Kelco Karin Meyer Hansen.
Hun forklarer, at virksomhedens højtuddannede har stor specialviden. De følger forretningsgangen helt fra den spæde start med at modificere produkterne på molekyleniveau, til de ligger på hylderne til salg, og de er derfor afgørende for virksomhedens bundlinje.
“De højtuddannede har viden til at udvikle nye produkter, de kan formidle den viden til både kunder og til ledelsen i USA, og så bringer de også de forskellige dele af virksomhedens afdelinger sammen, fordi de har overblik og en forståelse for mere end den aktuelle opgave, de lige sidder med”, siger Karin Meyer Hansen.
Højt til loftet
I Arbejdernes Andels Boligforening fremhæver Lone Brock, at der er gode muligheder for at udvikle og definere sine egne arbejdsopgaver. Der er højt til loftet, og det betyder, at mange ansatte har arbejdet der i mange år.
“Når man selv får lov til at sidde med fingrene i bolledejen, så kan man også selv se manglerne og de muligheder, der er. Det kan tit være svært for andre at spotte det. Så det gælder om at have en sælger i maven, for du kan få lavet rigtig mange ting, hvis ideerne er der, og du kan sælge dem til ledelsen og bestyrelsen, som har det afgørende ord”, siger Lone Brock.
Hun er i gang med at lave en ny hjemmeside, der skal optimere selvbetjening og kunne involvere og tilbyde foreningens over 20.000 beboere mere end i dag. Og hun er kontinuerligt i gang med nye projekter, der skal videreudvikle beboerdemokratiet, skabe gode rammer og øge trygheden i boligområdet.
Akademikernes tilgang til arbejdet i Arbejdernes Andels Boligforening har ifølge kommunikationschefen været et omdrejningspunkt.
“De skaber viden i hele organisationen om, hvad alle laver, og det gør os mere effektive til fx at svare og hjælpe vores kunder hurtigt”, siger Betina Højmark.
De ansatte er på forkant med, hvordan vindene blæser blandt beboerne, så de kan yde god og effektiv service.
“Vi tænker på vores beboere som kunder. Og vi mangler ikke kunder i butikken, vi mangler varer. For vi har ikke boliger nok til alle dem, som gerne vil have”, siger Lone Brock.
Kommunikationsmedarbejder Ajâja Hyttel fungerer bl.a. som projektleder for udvikling af it-systemer, som effektiviserer administrationen af ca. 20.000 lejere i Aarhus. “Ingen af os sidder jo i et typisk job for vores respektive uddannelser. Vi er det udførende lag lige under bestyrelsen og chefgruppen, der sørger for at revitalisere initiativer eller starte dem op fra bunden af”, siger Ajâja Hyttel.
Hun er cand.mag. i dansk og medievidenskab og har fx brugt halvandet år på at opdatere ESDH-systemet for samtlige 8.500 lejemål i virksomheden, som er den største boligforening i Aarhus.
Lone Brock, der er cand.mag. i æstetik og kunst, arbejder på en ny hjemmeside. Hun står også for beboerarrangementer og en fotobog med portrætter af beboerne.
De to kvinder er eksempler på, hvordan højtuddannedes arbejde kan mærkes på bundlinjen. De indgår i en analyse, som konsulentfirmaet DAMVAD Analytics har foretaget for Dansk Magisterforening.
Analysen viser, at akademikere er betydningsfulde for virksomhedens indtjening i 75 procent af de videnstunge virksomheder. Det samme vurderer 69 procent i ikkevidenstunge virksomheder.
Akademikere bidrager således med øget effektivitet i det daglige arbejde, de udvikler nye produkter og tilfører virksomhederne ny viden og teknikker, lyder det fra flertallet af chefer i de 56 danske virksomheder, som deltager i analysen. Det gælder også Arbejdernes Andels Boligforening, forklarer kommunikationschef Betina Højmark.
“Akademikerne her tænker nyt og sætter spørgsmålstegn. Det har betydet, at vi har fået effektiviseret”, siger Betina Højmark.
I boligadministrationen er der 15 akademikere blandt de i alt 165 ansatte. De er et knudepunkt, der løser it-opgaver og “oversætter” lovstof til forretningsgange. Det bruges så igen i det daglige samarbejde med andre ansatte som viceværter, gartnere, bygningskonstruktører og HK-personale og ikke mindst alle de mange beboere.
Skaber værdi
I analysen angiver knap syv ud af ti videnstunge virksomheder, at akademikere gør arbejdet mere effektivt. Kun fem procent af de ikkevidenstunge virksomheder angiver, at akademikere slet ikke eller kun i nogen grad gør arbejdet mere effektivt. Mere end hver anden virksomhed angiver, at akademikerne i høj eller i meget høj grad har tilført ny viden.
“Højtuddannede tilfører nye metoder og effektiviserer teknikker og forretningsgange, som virksomheden kan bruge over for sine kunder, og som sætter den i en bedre markedsposition. Det kan på den måde mærkes på bundlinjen”, siger Kristian Mørk Puggaard, som er partner i DAMVAD Analytics.
Analysen er ikke en produktivitetsanalyse, og den er ikke nødvendigvis repræsentativ. Men den giver nye indsigter i, hvordan virksomhedsledere oplever den akademiske arbejdskraft. I flere undersøgelser er det således konkluderet, at akademikere genererer positive tal på virksomheders regnskaber, men det har ikke rigtig været undersøgt, hvordan de gør det, før nu. Konklusionen lyder, at styrken hos højtuddannede som fx magistre ligger i evnen til at målrette virksomhedens produkter, at effektivisere forretningsgange og styrke formidlingen til kunderne gennem innovativ tænkning.
“Især magistrene viser god forståelse for, hvordan produkterne skaber værdi for kunderne, og hvordan formidlingen af værdier skaber bedst mulige resultater fremadrettet”, siger Kristian Mørk Puggaard.
Magistrene skaber resultater gennem en helhedsorienteret tilgang, og det overrasker ikke konstitueret formand i Dansk Magisterforening (DM) Camilla Gregersen.
På universiteterne lærer de at analysere store mængder af viden og bringe empiri og teorier i spil, forklarer hun.
“I praksis efter endt uddannelse skaber det nogle akademikere, der kan tænke på tværs og se tingene fra nye vinkler, samtidig med at de har en faglig dybde at trække på”, siger Camilla Gregersen.
Hun påpeger, at der stadig er store udfordringer med at få forklaret især små og mellemstore virksomheder, at akademikere bidrager til vækst. Desuden er akademikere ikke altid selv klar over, at deres kompetencer relativt let kan bringes i spil, så de bidrager til vækst.
“Alle undersøgelser viser, at det øger værditilvæksten i virksomheder at ansætte akademikere, og arbejdsgiverne tilkendegiver selv, at akademikere evner at se på virksomhedens udfordringer og muligheder på en anderledes og værdiskabende måde”, siger Camilla Gregersen.
Stor specialviden
En anden virksomhed, der har medvirket i analysen, er den amerikanskejede virksomhed CP Kelco. Her producerer man ingredienser til forbedring af konsistens og stabilitet i fødevarer samt i farmaceutiske og industrielle produkter.
I den danske afdeling i Lille Skensved repræsenterer de omkring 360 ansatte et bredt uddannelsesmæssigt spektrum af laboranter, procesteknikere og højt specialiserede akademiske medarbejdere med naturvidenskabelig baggrund, primært inden for kemi.
“Akademikerne er gode formidlere, og det betyder meget her. De er med til at udvikle produkterne helt fra bunden, de bistår med teknisk kundeservice og er desuden en del af det direkte salg og hjælper med at vejlede kunderne om kemien bag produkterne og selve brugen af dem”, siger senior manager i CP Kelco Karin Meyer Hansen.
Hun forklarer, at virksomhedens højtuddannede har stor specialviden. De følger forretningsgangen helt fra den spæde start med at modificere produkterne på molekyleniveau, til de ligger på hylderne til salg, og de er derfor afgørende for virksomhedens bundlinje.
“De højtuddannede har viden til at udvikle nye produkter, de kan formidle den viden til både kunder og til ledelsen i USA, og så bringer de også de forskellige dele af virksomhedens afdelinger sammen, fordi de har overblik og en forståelse for mere end den aktuelle opgave, de lige sidder med”, siger Karin Meyer Hansen.
Højt til loftet
I Arbejdernes Andels Boligforening fremhæver Lone Brock, at der er gode muligheder for at udvikle og definere sine egne arbejdsopgaver. Der er højt til loftet, og det betyder, at mange ansatte har arbejdet der i mange år.
“Når man selv får lov til at sidde med fingrene i bolledejen, så kan man også selv se manglerne og de muligheder, der er. Det kan tit være svært for andre at spotte det. Så det gælder om at have en sælger i maven, for du kan få lavet rigtig mange ting, hvis ideerne er der, og du kan sælge dem til ledelsen og bestyrelsen, som har det afgørende ord”, siger Lone Brock.
Hun er i gang med at lave en ny hjemmeside, der skal optimere selvbetjening og kunne involvere og tilbyde foreningens over 20.000 beboere mere end i dag. Og hun er kontinuerligt i gang med nye projekter, der skal videreudvikle beboerdemokratiet, skabe gode rammer og øge trygheden i boligområdet.
Akademikernes tilgang til arbejdet i Arbejdernes Andels Boligforening har ifølge kommunikationschefen været et omdrejningspunkt.
“De skaber viden i hele organisationen om, hvad alle laver, og det gør os mere effektive til fx at svare og hjælpe vores kunder hurtigt”, siger Betina Højmark.
De ansatte er på forkant med, hvordan vindene blæser blandt beboerne, så de kan yde god og effektiv service.
“Vi tænker på vores beboere som kunder. Og vi mangler ikke kunder i butikken, vi mangler varer. For vi har ikke boliger nok til alle dem, som gerne vil have”, siger Lone Brock.
