Tyskland åbner pengeslusen til universiteterne med grundlovsændring
Efter årelang debat er det endelig kommet så vidt: Op til jul indvilgede først den tyske Forbundsdag og siden de 16 tyske delstater og det tyske andetkammer, Forbundsrådet, i at ophæve det såkaldte “kooperationsforbud” i forsknings- og universitetsdelen af undervisningssektoren. Dette kooperationsforbud har hidtil forhindret den tyske forbundsstat i at medfinansiere eller på andre måder blande sig i de 16 enkelte delstaters uddannelsespolitik.
Ophævelsen af forbuddet, der har krævet en ændring af den tyske grundlov, vil konkret medføre, at det tyske forbundsministerium for uddannelse ikke som hidtil kun kan deltage i finansieringen af enkeltstående projekter som forsknings- eller byggeprojekter. For fremtiden kan forbundsmidler også gå til den permanente, løbende finansiering af de tyske universiteter ude i de 16 delstater. Konkret handler det i første omgang om ca. 45 mia. kroner, som forbundsregeringen vil stille til rådighed, bl.a. i kraft af at SU-udgifterne fremover udelukkende skal ligge på forbundsniveau. Det i sig selv frigør årligt ca. 10 mia. kroner i delstaternes slunkne kasser.
Fra uddannelsesministeriets side betones det, at den økonomiske indsprøjtning ikke er øremærket fx eliteuddannelser, men skal gå til at dække et generelt finansieringsefterslæb bl.a. i universiteternes bygningsmasse og til grundfinansieringen af titusindvis af nye studiepladser. Desuden har udannelsesminister Johanna Wanka (CDU) understreget, at “den føderale kompetencefordeling opretholdes” trods lovændringen og medfinansieringen.
Fra den tyske “Hochschulrektorenkonferenz” (HRK), sammenslutningen af alle universitære institutioner i Tyskland, lyder der langt overvejende rosende toner til ophævelsen af kooperationsforbuddet.
“Idet forbundsministeriet får mulighed for at støtte alle universiteter selv inden for undervisningsområdet, kan vi for fremtiden arbejde på at indfri centrale universitetspolitiske mål, som de enkelte delstater ikke har den finansielle kraft til at løfte”, lyder det i en stillingtagen fra HRK’s præsident, prof., dr. Horst Hippler. Han advarede dog mod, at delstaterne ikke må se tilskuddet fra forbundsministeriet som en blankocheck:
“Det vigtige bliver nu, at delstaterne faktisk bidrager med deres del i mindst samme omfang som forbundsmidlerne. Ellers fører det som tidligere til, at der opstår ulemper for universiteter i visse delstater”.
Ophævelsen af forbuddet, der har krævet en ændring af den tyske grundlov, vil konkret medføre, at det tyske forbundsministerium for uddannelse ikke som hidtil kun kan deltage i finansieringen af enkeltstående projekter som forsknings- eller byggeprojekter. For fremtiden kan forbundsmidler også gå til den permanente, løbende finansiering af de tyske universiteter ude i de 16 delstater. Konkret handler det i første omgang om ca. 45 mia. kroner, som forbundsregeringen vil stille til rådighed, bl.a. i kraft af at SU-udgifterne fremover udelukkende skal ligge på forbundsniveau. Det i sig selv frigør årligt ca. 10 mia. kroner i delstaternes slunkne kasser.
Fra uddannelsesministeriets side betones det, at den økonomiske indsprøjtning ikke er øremærket fx eliteuddannelser, men skal gå til at dække et generelt finansieringsefterslæb bl.a. i universiteternes bygningsmasse og til grundfinansieringen af titusindvis af nye studiepladser. Desuden har udannelsesminister Johanna Wanka (CDU) understreget, at “den føderale kompetencefordeling opretholdes” trods lovændringen og medfinansieringen.
Fra den tyske “Hochschulrektorenkonferenz” (HRK), sammenslutningen af alle universitære institutioner i Tyskland, lyder der langt overvejende rosende toner til ophævelsen af kooperationsforbuddet.
“Idet forbundsministeriet får mulighed for at støtte alle universiteter selv inden for undervisningsområdet, kan vi for fremtiden arbejde på at indfri centrale universitetspolitiske mål, som de enkelte delstater ikke har den finansielle kraft til at løfte”, lyder det i en stillingtagen fra HRK’s præsident, prof., dr. Horst Hippler. Han advarede dog mod, at delstaterne ikke må se tilskuddet fra forbundsministeriet som en blankocheck:
“Det vigtige bliver nu, at delstaterne faktisk bidrager med deres del i mindst samme omfang som forbundsmidlerne. Ellers fører det som tidligere til, at der opstår ulemper for universiteter i visse delstater”.
