Nye muligheder for dimittender med iværksætterdrømme
Nordjysk pilotprojekt bliver til landsdækkende ordning, der skal hjælpe nyuddannede akademikere i gang som iværksættere. Der er økonomisk støtte til 40 iværksætterpiloter om året.
Det er svært at være akademisk dimittend. Derfor besluttede Aalborg Universitet i 2013 at gøre en ekstra indsats for at få flere til at tænke i vækst og iværksætteri. Og det var så god en idé, at initiativet nu har inspireret Innovationsfonden til at etablere en lignende landsdækkende ordning.
“Vi ville gerne gøre noget ved beskæftigelsessituationen her i Nordjylland, for det er traditionelt svært for akademikere at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor indgik vi et samarbejde med Væksthus Nordjylland og University College Nordjylland, ligesom vi fik hjælp fra beskæftigelsesministeren, der accepterede, at de iværksættere, som vi godkendte, ikke behøvede at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i projektperioden”, fortæller Christoffer Baadsgaard, cand.scient. i medialogi og entrepreneurship evangelist ved AAU Innovation.
Det nordjyske projekt udløber ved udgangen af februar næste år, og til den tid har i alt 74 akademiske iværksættere fået hjælp til at realisere deres forretningsideer. Af dem har 30 oprettet et cvr-nummer og er godt i gang som selvstændige, mens 10 har fået fast arbejde på baggrund af deres projektideer – flere af dem hos samarbejdspartnere, som de har mødt via deres projekt. Af de resterende er flere på vej til at registrere deres virksomhed, mens en lille håndfuld har valgt at opgive iværksætterdrømmene.
“For de fleste af vores iværksættere har den største udfordring været at få kommercialiseret deres idé. Det kræver en stor indsats at omsætte et vidensbaseret projekt til et kommercielt realiserbart projekt, der kan finde sin plads på markedet. Men generelt har der været en god fremdrift i alle projekterne. Det er ganske få, der har givet op undervejs”, fortæller Christoffer Baadsgaard.
14.000 i stipendium om måneden
Mens den nordjyske Etableringsordning for Vækst- og Videniværksættere var finansieret af iværksætternes dagpenge, bliver den landsdækkende iværksætterpilotordning finansieret via regeringens innovationsstrategi. Det betyder, at de iværksættere, der får godkendt deres projekter, modtager et stipendium på godt 14.000 kroner om måneden og altså ikke er bundet af de regler, der følger med dagpengene. Og det er Christoffer Baadsgaard glad for:
“Det er dejligt, at tankerne bag vores projekt nu kommer videniværksættere i hele landet til gode, og specielt er det rart, at iværksætterne må tjene penge i deres egen virksomhed fra første dag. Det måtte de ikke i vores projekt, fordi det var baseret på dagpengereglerne, og det er en stor barriere, når man vil skabe en vækstvirksomhed. Så vi håber, at endnu flere akademikere over hele landet nu får succes som iværksættere”, siger han.
De kommende vidensiværksættere kan se frem til et rådgivningsforløb planlagt af landets væksthuse i samarbejde med Pluss Leadership, der er valgt som ansvarlig aktør på den landsdækkende ordning. Ud over det månedlige stipendium på 14.473 kroner før skat kan iværksætteren få et særligt tilskud på 35.000 kroner til dækning af ekstraudgifter. Og så stiller væksthusene fysiske arbejdspladser til rådighed, ligesom der bliver etableret et særligt netværk for vidensiværksættere.
Iværksætterpilotordningen hører formelt til under Innovationsfonden, og ifølge fuldmægtig Mathias Vinzent-Kerkov er målet, at 80 procent af iværksætterne etablerer deres egen virksomhed i løbet af de 12 måneder, som et projekt løber over.
“Tesen bag Iværksætterpilotordningen er, at mange nyuddannede gerne vil starte egen virksomhed, men få gør det, fordi der kan være væsentlige risici forbundet med at tage skridtet”, siger han.
Allerede 20. november er der ansøgningsfrist til første runde af Iværksætterpilotordningen. Derefter bliver der formentlig to ansøgningsfrister i løbet af 2015. Et ekspertpanel indstiller iværksætterpiloterne til godkendelse, og senest 60 dage efter ansøgningsfristen beslutter Innovationsfonden, hvem der kommer igennem nåleøjet.
“Vi ville gerne gøre noget ved beskæftigelsessituationen her i Nordjylland, for det er traditionelt svært for akademikere at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor indgik vi et samarbejde med Væksthus Nordjylland og University College Nordjylland, ligesom vi fik hjælp fra beskæftigelsesministeren, der accepterede, at de iværksættere, som vi godkendte, ikke behøvede at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i projektperioden”, fortæller Christoffer Baadsgaard, cand.scient. i medialogi og entrepreneurship evangelist ved AAU Innovation.
Det nordjyske projekt udløber ved udgangen af februar næste år, og til den tid har i alt 74 akademiske iværksættere fået hjælp til at realisere deres forretningsideer. Af dem har 30 oprettet et cvr-nummer og er godt i gang som selvstændige, mens 10 har fået fast arbejde på baggrund af deres projektideer – flere af dem hos samarbejdspartnere, som de har mødt via deres projekt. Af de resterende er flere på vej til at registrere deres virksomhed, mens en lille håndfuld har valgt at opgive iværksætterdrømmene.
“For de fleste af vores iværksættere har den største udfordring været at få kommercialiseret deres idé. Det kræver en stor indsats at omsætte et vidensbaseret projekt til et kommercielt realiserbart projekt, der kan finde sin plads på markedet. Men generelt har der været en god fremdrift i alle projekterne. Det er ganske få, der har givet op undervejs”, fortæller Christoffer Baadsgaard.
14.000 i stipendium om måneden
Mens den nordjyske Etableringsordning for Vækst- og Videniværksættere var finansieret af iværksætternes dagpenge, bliver den landsdækkende iværksætterpilotordning finansieret via regeringens innovationsstrategi. Det betyder, at de iværksættere, der får godkendt deres projekter, modtager et stipendium på godt 14.000 kroner om måneden og altså ikke er bundet af de regler, der følger med dagpengene. Og det er Christoffer Baadsgaard glad for:
“Det er dejligt, at tankerne bag vores projekt nu kommer videniværksættere i hele landet til gode, og specielt er det rart, at iværksætterne må tjene penge i deres egen virksomhed fra første dag. Det måtte de ikke i vores projekt, fordi det var baseret på dagpengereglerne, og det er en stor barriere, når man vil skabe en vækstvirksomhed. Så vi håber, at endnu flere akademikere over hele landet nu får succes som iværksættere”, siger han.
De kommende vidensiværksættere kan se frem til et rådgivningsforløb planlagt af landets væksthuse i samarbejde med Pluss Leadership, der er valgt som ansvarlig aktør på den landsdækkende ordning. Ud over det månedlige stipendium på 14.473 kroner før skat kan iværksætteren få et særligt tilskud på 35.000 kroner til dækning af ekstraudgifter. Og så stiller væksthusene fysiske arbejdspladser til rådighed, ligesom der bliver etableret et særligt netværk for vidensiværksættere.
Iværksætterpilotordningen hører formelt til under Innovationsfonden, og ifølge fuldmægtig Mathias Vinzent-Kerkov er målet, at 80 procent af iværksætterne etablerer deres egen virksomhed i løbet af de 12 måneder, som et projekt løber over.
“Tesen bag Iværksætterpilotordningen er, at mange nyuddannede gerne vil starte egen virksomhed, men få gør det, fordi der kan være væsentlige risici forbundet med at tage skridtet”, siger han.
Allerede 20. november er der ansøgningsfrist til første runde af Iværksætterpilotordningen. Derefter bliver der formentlig to ansøgningsfrister i løbet af 2015. Et ekspertpanel indstiller iværksætterpiloterne til godkendelse, og senest 60 dage efter ansøgningsfristen beslutter Innovationsfonden, hvem der kommer igennem nåleøjet.
