Mere resultatløn i staten
Et nyt målbillede for god arbejdsgiveradfærd i staten lægger op til, at lønnen i højere grad kædes sammen med personlige præstationer. Fint med mål, men bland lønnen udenom, siger tillidsrepræsentant.
Ansatte i staten skal i udpræget grad ledes gennem “præstationsledelse” med klare mål og kriterier for deres præstationer og anerkendelse gennem engangsvederlag og tillæg. Det er nogle af budskaberne til statens ledere i et såkaldt målbillede for god arbejdsgiveradfærd, som Moderniseringsstyrelsen snart vil lancere.
Den endelige rapport er endnu ikke kommet, men i et udkast hedder det, at “udmøntning af lokal løn kobles systematisk til præstationer, hvor der fx anvendes: (...) Principper som tilsiger en strategisk anvendelse af lokale lønmidler gennem fx en høj andel præstationsfremmende tillæg, herunder engangsvederlag og midlertidige tillæg”.
Ifølge Jacob Torfing, professor i politik og institutioner ved RUC, ligger der her et klart signal om at øge brugen af resultatløn som offentligt styringsinstrument.
“Det er helt sikkert. Ideen er, at man skal have resultatmål for de enkelte institutioner, og så skal medarbejderne præstere efter dem. Hvis medarbejderne så leverer varen, skal de belønnes med præstationsløn, og hvis de ikke gør, skal det påtales”, siger Torfing.
Gift for OK-forhandlinger
Men det, at Moderniseringsstyrelsen systematisk vil koble tildeling af lokal løn sammen med præstationer, er en undergravning af det offentlige lønsystem, mener DM’s formand, Ingrid Stage.
“I lokal løn er der kvalifikationstillæg, funktionstillæg, resultatløn – en vifte af tillæg, som man lokalt aftaler, hvordan man vil bruge. Når man så siger, at det er god arbejdsgiveradfærd at give præstationsløn, og ikke nævner de andre muligheder for tillæg, så svarer det stort set til at give lederne et pålæg. Jeg synes, man går ind og underminerer det lokale aftalerum på den her måde”, siger Ingrid Stage.
Nyheden om Moderniseringsstyrelsens målbillede kommer frem umiddelbart før overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Her er der i forvejen fokus på de lokale lønaftaler, som nogle steder ikke fungerer ordentligt.
At staten som arbejdsgiver på forhånd lægger op til, at der i fremtiden skal satses på individuel resultatløn, mener Ingrid Stage kan blive en sten i skoen på den del af forhandlingerne.
“På universitets-, professionshøjskole- og erhvervsakademiområdet er det et hovedkrav at få lønsystemet til at køre bedre, men det bliver jo svært, når alt fokus lægges på resultatløn. På den måde virker det her som gift for de forhandlinger”, siger hun.
“Hold lønnen ude”
Arbejdet med det nye målbillede har stået på i godt et års tid. Det er Moderniseringsstyrelsen, der står bag, med bistand fra konsulentbureauet McKinsey. Som en del af arbejdet har styrelsen gennemført interview med ledere, medarbejdere og tillidsrepræsentanter på 20 forskellige statslige institutioner. En af dem er erhvervsuddannelsescenteret Selandia, hvor Frederikke Tom-Petersen er kemilærer og AC-tillidsrepræsentant.
Hun glæder sig som udgangspunkt over, at spørgsmålet om lokal løn i det hele taget bliver taget op.
“På erhvervsgymnasierne har det ikke fungeret særlig godt med lokallønstillæg, og vi halter bag efter akademikerne på andre områder i staten. Så jeg er rigtig glad for, at det kommer på dagsordenen. Man kan vælge at se det som et signal om, at lederne skal tage lokalløn alvorligt”, siger hun.
Omvendt er hun ikke begejstret ved udsigten til, at løntillæg skal baseres på målbare resultater.
“Det kan være rigtig svært at lønne gymnasielærere med resultatløn. Jeg underviser i kemi. Hvis resultatlønnen eksempelvis skulle basere sig på, om mine elever får gode karakterer eller afleverer rapporter til tiden – jamen det ene år får jeg måske et hold af dydsmønstre, og det næste år får jeg det modsatte. Det er simpelthen for komplekst til at kunne måle på”, siger hun.
Ville det kunne motivere dig i dit arbejde at have nogle konkrete mål at arbejde ud fra?
“Ja, selvfølgelig skal man have mål at arbejde med. Men det skal ikke have konsekvenser for min løn. Udgangspunktet er, at jeg vil gøre mit bedste for eleverne hele tiden, og det gør jeg. Så jeg skal have løn for at gøre mit bedste hele tiden, og det skal jeg have hele tiden som varige tillæg – ikke som engangsvederlag”, siger hun.
Den endelige rapport er endnu ikke kommet, men i et udkast hedder det, at “udmøntning af lokal løn kobles systematisk til præstationer, hvor der fx anvendes: (...) Principper som tilsiger en strategisk anvendelse af lokale lønmidler gennem fx en høj andel præstationsfremmende tillæg, herunder engangsvederlag og midlertidige tillæg”.
Ifølge Jacob Torfing, professor i politik og institutioner ved RUC, ligger der her et klart signal om at øge brugen af resultatløn som offentligt styringsinstrument.
“Det er helt sikkert. Ideen er, at man skal have resultatmål for de enkelte institutioner, og så skal medarbejderne præstere efter dem. Hvis medarbejderne så leverer varen, skal de belønnes med præstationsløn, og hvis de ikke gør, skal det påtales”, siger Torfing.
Gift for OK-forhandlinger
Men det, at Moderniseringsstyrelsen systematisk vil koble tildeling af lokal løn sammen med præstationer, er en undergravning af det offentlige lønsystem, mener DM’s formand, Ingrid Stage.
“I lokal løn er der kvalifikationstillæg, funktionstillæg, resultatløn – en vifte af tillæg, som man lokalt aftaler, hvordan man vil bruge. Når man så siger, at det er god arbejdsgiveradfærd at give præstationsløn, og ikke nævner de andre muligheder for tillæg, så svarer det stort set til at give lederne et pålæg. Jeg synes, man går ind og underminerer det lokale aftalerum på den her måde”, siger Ingrid Stage.
Nyheden om Moderniseringsstyrelsens målbillede kommer frem umiddelbart før overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Her er der i forvejen fokus på de lokale lønaftaler, som nogle steder ikke fungerer ordentligt.
At staten som arbejdsgiver på forhånd lægger op til, at der i fremtiden skal satses på individuel resultatløn, mener Ingrid Stage kan blive en sten i skoen på den del af forhandlingerne.
“På universitets-, professionshøjskole- og erhvervsakademiområdet er det et hovedkrav at få lønsystemet til at køre bedre, men det bliver jo svært, når alt fokus lægges på resultatløn. På den måde virker det her som gift for de forhandlinger”, siger hun.
“Hold lønnen ude”
Arbejdet med det nye målbillede har stået på i godt et års tid. Det er Moderniseringsstyrelsen, der står bag, med bistand fra konsulentbureauet McKinsey. Som en del af arbejdet har styrelsen gennemført interview med ledere, medarbejdere og tillidsrepræsentanter på 20 forskellige statslige institutioner. En af dem er erhvervsuddannelsescenteret Selandia, hvor Frederikke Tom-Petersen er kemilærer og AC-tillidsrepræsentant.
Hun glæder sig som udgangspunkt over, at spørgsmålet om lokal løn i det hele taget bliver taget op.
“På erhvervsgymnasierne har det ikke fungeret særlig godt med lokallønstillæg, og vi halter bag efter akademikerne på andre områder i staten. Så jeg er rigtig glad for, at det kommer på dagsordenen. Man kan vælge at se det som et signal om, at lederne skal tage lokalløn alvorligt”, siger hun.
Omvendt er hun ikke begejstret ved udsigten til, at løntillæg skal baseres på målbare resultater.
“Det kan være rigtig svært at lønne gymnasielærere med resultatløn. Jeg underviser i kemi. Hvis resultatlønnen eksempelvis skulle basere sig på, om mine elever får gode karakterer eller afleverer rapporter til tiden – jamen det ene år får jeg måske et hold af dydsmønstre, og det næste år får jeg det modsatte. Det er simpelthen for komplekst til at kunne måle på”, siger hun.
Ville det kunne motivere dig i dit arbejde at have nogle konkrete mål at arbejde ud fra?
“Ja, selvfølgelig skal man have mål at arbejde med. Men det skal ikke have konsekvenser for min løn. Udgangspunktet er, at jeg vil gøre mit bedste for eleverne hele tiden, og det gør jeg. Så jeg skal have løn for at gøre mit bedste hele tiden, og det skal jeg have hele tiden som varige tillæg – ikke som engangsvederlag”, siger hun.
