Dimensioneringen koster dyrt for universiteterne

4.000 studiepladser færre på kandidatniveau. Sådan lød den radikale uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens udspil, da hun midt i september fremlagde sin såkaldte dimensioneringsplan.

De sidste forhandlinger mellem ministeren og landets universiteter er nu afsluttet, og det endelige antal studiepladser, der forsvinder, bliver på landsplan 2.972.

“Overordnet set er jeg rigtigt godt tilfreds. Det var vigtigt, at vi kom i gang med at dimensionere, så vi i fremtiden får færre studerende, der ikke kan bruge deres uddannelse til noget”, siger Sofie Carsten Nielsen om resultatet af forhandlingerne.

Hun mener, at ministeriet i samarbejde med universiteterne har fået skabt en dynamisk dimensioneringsmodel, der fremover skal sikre, at universiteterne udbyder de uddannelser, der er brug for i erhvervslivet.

“Fremover vil vi se på dimensioneringen hvert tredje år. Og vi kan jo kun håbe, at der slet ikke bliver brug for at dimensionere fremover, for så er det jo et bevis på, at de studerende er i gang med at tage uddannelser, der er både relevante og efterspurgte”, siger hun.

Sofie Carsten Nielsen medgiver, at debatten om dimensioneringsplanen har givet næring til dem, der argumenterer for humanismens manglende nytteværdi. Men hun understreger, at hun på intet tidspunkt har talt om, at de humanistiske uddannelser er dårlige, og at det skulle være den opfattelse, der ligger til grund for dimensioneringen.

“Mit eneste sigte er, at de studerende kan få et job, når de er færdige med deres uddannelse. Desværre har der været for mange med en humanistisk uddannelse, der ikke er kommet i gang på arbejdsmarkedet inden for rimelig tid. Sådan skal det ikke være, og derfor har jeg grebet ind. Men vi har masser af dygtige humanister i det her land, og vi får brug for endnu flere fremover, for samfundet er komplekst, og det er en humanistisk kompetence at forstå og forklare den slags kompleksitet. De nuancer er svære at trænge igennem med i en overskrift i medierne, og derfor er det lykkedes nogle at få det til at se ud, som om vi ikke har brug for humanister, men det er simpelthen ikke rigtigt”, fastslår hun.

SDU lukker sprogfag
Det første udkast til en dimensioneringsplan fik ikke kun universiteterne og DM op i det røde felt. Også oppositionspartierne med solid støtte fra SF var imod udspillet. Partierne var klar til at lægge en alternativ plan frem, men i 11. time trak uddannelsesordfører Annette Vilhelmsen fra SF sin støtte, og dermed var mandatet tilbage ved uddannelsesministeren. Angiveligt fordi SF mente, at mange af kritikpunkterne var blevet imødekommet af ministeren. Og der er også sket ændringer i den vedtagne dimensioneringsplan i forhold til den oprindelige tekst. Ud over beslutningen om, at planen skal evalueres igen om tre år, er dimensioneringen flyttet fra kandidat- til bachelorniveau, ligesom universiteterne har fået lov selv at flytte rundt på nogle af studiepladserne.

Ændringerne har dog langtfra fået jubelråbene til at brede sig på universiteterne. Syddansk Universitet har netop meddelt, at universitetet lukker tre sprogfag – kinesisk, arabisk og spansk, så der fremover kun vil blive udbudt tysk og engelsk som sprogfag.

På Københavns Universitet skal der skæres i alt 783 studiepladser, men der bliver ikke lukket enkeltuddannelser, meddeler dekan på Det Humanistiske Fakultet Ulf Hedetoft.

“Vi skal fortsat lukke en del studiepladser, men nu kan vi gøre det på en mere intelligent måde, så vi kan bevare fagområderne og undgå lukning af uddannelser. På enkelte områder kan vi stadig ende med meget få studerende, og det er hverken fagligt forsvarligt eller økonomisk bæredygtigt. Så her skal vi overveje alternative uddannelsesstrukturer, som samtidig vil sikre kandidaterne de bedst mulige beskæftigelsesudsigter”, siger han.

Det gælder blandt andet indiansk sprog og kultur, der vil gå fra de nuværende 13 studiepladser til kun fire i 2018.

Aarhus får det svært
På Aalborg Universitet er rektor Per Michael Johansen tilfreds med de ændringer, der opstod i forhold til den oprindelige dimensioneringsplan.

“Vi har fået mulighed for at flytte pladser, så vi nu fortsat kan uddanne gymnasielærere i dansk og historie. Det kan vi leve med. Det er langtfra optimalt, men dog spiseligt”, siger han om resultatet, der betyder, at universitetet skal skære i alt 678 studiepladser på bachelorniveau.

Mindre optimistisk er fællestillidsrepræsentant Per Dahl fra Aarhus Universitet. Han forudser, at nedskæringen i antallet af studiepladser på sigt kan komme til at koste arbejdspladser på Aarhus Universitet:

“Totalt set vil den her plan koste universitetet op imod 75 mio. kroner, og de 50 mio. kroner skal findes på humaniora. De første 25 mio. kroner skal vi finde inden 2018, og de næste derefter. Det er selvfølgelig svært at forudse, hvordan det hele ser ud efter 2018, men vi har lige været igennem en stor fyringsrunde her på universitetet, og vi har ikke noget tilovers nogen steder. Så alt andet lige kan det blive rigtig svært at nå besparelsen uden personalereduktion”, forudser han.

Ifølge rektor Brian Bech Nielsen vil Aarhus Universitet så vidt muligt møde nedskæringerne solidarisk. Det vil sige, at også de fakulteter, der ikke bliver ramt af dimensioneringerne, kan blive bedt om at bidrage. Men det bliver en alvorlig udfordring for universitetet at finde så mange penge, fastslår han.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen har endnu ikke konkret viden om, hvorvidt dimensioneringsplanen kommer til at koste arbejdspladser. Men hun vil følge konsekvenserne nøje, siger hun.

“Dimensionering handler om de studerende og deres muligheder, og det er hele grundtanken bag planen. Naturligvis håber jeg ikke, at den kommer til at koste nogen mennesker deres job, men det kan være en konsekvens, som selvfølgelig hverken er rar eller hensigtsmæssig”, siger hun.