Akademikere er bedst som iværksættere
Akademikere har langt større succes med at starte egen virksomhed end alle andre faggrupper. Lysten blandt de højtuddannede til at blive iværksætter vokser også markant. Det viser ny undersøgelse.
Akademikere er bedst til at springe ud som iværksættere. Virksomheder med en akademiker ved roret vokser således i gennemsnit med syv procent om året i de tre første leveår. Derimod formår alle andre iværksættervirksomheder generelt ikke at skabe fremgang i samme opstartsperiode. Det viser et nyt notat fra Styrelsen for Forskning og Innovation under Uddannelsesministeriet, som har foretaget en særkørsel på iværksætterdata fra Danmarks Statistik i perioden 2001 til 2011. Konklusionen er tydelig. Målt på vækst i beskæftigelse, produktivitet og omsætning blandt virksomheder, som er startet senest i 2008, klarer højtuddannede iværksættere sig langt bedre end alle andre iværksættere.
“Akademikere har en tendens til at udvikle virksomheder, der bygger på ideer med et videnskabeligt grundlag. Det giver ofte virksomheden en mere unik karakter, der som oftest giver andre typer afkast end virksomheder, der bygger mere på produkter og serviceydelser, som findes i forvejen”, siger Christian Vintergaard, der er administrerende direktør i Fonden for Entreprenørskab. Fonden har siden etableringen i 2009 uddelt fondsmidler til udvikling og videreudvikling af undervisning med fokus på innovation og entreprenørskab i hele uddannelsessystemet.
“Udvikler man eksempelvis nye behandlingsformer for kræft, er der chancer for at skabe en vækstvirksomhed. At en murer- eller tømrervirksomhed udvikler sig til en vækstvirksomhed, er derimod mindre sandsynligt”, siger Christian Vintergaard.
En akademisk uddannelse giver et fundament for at tænke nyt og kreativt og finde nye nicher på et dynamisk marked. Det pointerer Ingrid Stage, som er formand i DM, der repræsenterer mere end 47.000 højtuddannede medlemmer.
“En akademisk uddannelse giver kvalifikationer, der kan være til gavn og bidrage til udvikling i en ansættelse i en eksisterende virksomhed, men i endnu højere grad til at starte egen virksomhed”, siger Ingrid Stage.
Toppen af isbjerget
Der er kommet langt mere fokus på at blive iværksætter blandt danske studerende og nyuddannede. I 2001 startede 268 studerende og nyuddannede virksomhed. I 2011 var tallet 383. Det svarer til en stigning på 43 procent. Men det kunne faktisk gå endnu bedre, end det gør, pointerer Christian Vintergaard.
Ifølge ham hæmmes udviklingen stadig af, at de studerende ikke har nok ressourcer til at udvikle deres ideer.
“Vi har kun set toppen af isbjerget. Jeg tror, der er mange potentielle virksomheder derude, som vil kunne opstå, hvis der er den tilstrækkelige kapital. For problemet er for studerende og nyuddannede, at de som oftest ikke selv har noget at kautionere med som modydelse til lånekapital. Og ofte mangler de erfaring fra tidligere iværksætterprojekter, som de kan bevise deres værd med”, siger Christian Vintergaard.
Han foreslår, at man opretter iværksætterlegater, der med succes kan omsættes til vækstkapital. Desuden skal uddannelsesinstitutionerne fortsætte aktiviteterne med at udvikle nye fag og uddannelser inden for iværksætteri.
Også Ingrid Stage opfordrer universiteterne til at udbrede og intensivere aktiviteterne omkring iværksætteri yderligere. Eksempelvis ved at gøre etablering af en virksomhed til en del af kursusforløbet. DM’s formand efterspørger også langt større fleksibilitet og økonomisk opbakning i systemet.
“Der skal være lettere adgang til lån. Bankerne er sjældent særlig risikovillige over for nyetablerede, og her må staten gå ind med støttemuligheder”, siger Ingrid Stage.
Interessen blomstrer
De fleste iværksættere med lange uddannelser kommer fra landets to største universiteter. Københavns og Aarhus universiteter står således bag hver anden nye akademikervirksomhed.
Med etableringen af Center for Entreprenørskab og Innovation (CEI) på Aarhus Universitet har der da også været kraftig oprustning i aktiviteter og undervisning i iværksætteri. Centeret leverer undervisning i iværksætteri på hele universitetet. Og interessen for at starte egen virksomhed blomstrer. Det fortæller Flemming Kobberøe Fink, som er direktør i CEI.
“Der bliver gjort en indsats, som der ikke har været gjort tidligere. Og så fornemmer jeg klart en stemning af, at der er kommet en ny og mere positiv attitude omkring det at være iværksætter”, siger han.
Centralt på Aarhus Universitet er også et studentervæksthus, som er en del af CEI’s aktiviteter. Her kan de studerende få hjælp til at starte egen virksomhed, udvikle og afprøve ideer og danne netværk med andre iværksættere. På Aarhus Universitet har man løbende 50 virksomheder under udvikling, og der er venteliste, for flere vil til.
“Der er en markant stigning i interessen for at få undervisning i entreprenørskab. I undervisningen lægger vi vægt på, at de studerende skal lære at blive værdiskabende. Disse kompetencer er en vigtig forudsætning for, at man overhovedet tør kaste sig ud i at blive iværksætter”, siger Flemming Kobberøe Fink.
Han fortæller, at der i starten især var stort fokus på at få undervisning i iværksætteri på de humanistiske studieretninger. Det har nu også bredt sig til ingeniørstudier og de naturvidenskabelige fag. I væksthuset er der studerende tilknyttet fra så forskellige fag som antropologi, teologi, it og nanoteknologi.
CEI giver de studerende undervisning med udgangspunkt i Me2-undervisningsmodellen. Den tilrettelægges ud fra den enkeltes konkrete behov med fokus på entreprenørielle elementer i samarbejde med de faglige miljøer på universitetet. Det giver basis for at skabe et nyt produkt eller en ny service. Og iderigheden hos de studerende er stor.
“De fleste kommer med deres egen idé. Det kan godt være, den på sigt viser sig ikke at holde, men en væsentlig del af processen er at få afdækket forretningspotentialet. Vi ser også, hvordan to studerende med meget forskellige baggrunde møder hinanden, så opstår en helt tredje idé, som oftest er meget stærkere”, siger Flemming Kobberøe Fink.
“Akademikere har en tendens til at udvikle virksomheder, der bygger på ideer med et videnskabeligt grundlag. Det giver ofte virksomheden en mere unik karakter, der som oftest giver andre typer afkast end virksomheder, der bygger mere på produkter og serviceydelser, som findes i forvejen”, siger Christian Vintergaard, der er administrerende direktør i Fonden for Entreprenørskab. Fonden har siden etableringen i 2009 uddelt fondsmidler til udvikling og videreudvikling af undervisning med fokus på innovation og entreprenørskab i hele uddannelsessystemet.
“Udvikler man eksempelvis nye behandlingsformer for kræft, er der chancer for at skabe en vækstvirksomhed. At en murer- eller tømrervirksomhed udvikler sig til en vækstvirksomhed, er derimod mindre sandsynligt”, siger Christian Vintergaard.
En akademisk uddannelse giver et fundament for at tænke nyt og kreativt og finde nye nicher på et dynamisk marked. Det pointerer Ingrid Stage, som er formand i DM, der repræsenterer mere end 47.000 højtuddannede medlemmer.
“En akademisk uddannelse giver kvalifikationer, der kan være til gavn og bidrage til udvikling i en ansættelse i en eksisterende virksomhed, men i endnu højere grad til at starte egen virksomhed”, siger Ingrid Stage.
Toppen af isbjerget
Der er kommet langt mere fokus på at blive iværksætter blandt danske studerende og nyuddannede. I 2001 startede 268 studerende og nyuddannede virksomhed. I 2011 var tallet 383. Det svarer til en stigning på 43 procent. Men det kunne faktisk gå endnu bedre, end det gør, pointerer Christian Vintergaard.
Ifølge ham hæmmes udviklingen stadig af, at de studerende ikke har nok ressourcer til at udvikle deres ideer.
“Vi har kun set toppen af isbjerget. Jeg tror, der er mange potentielle virksomheder derude, som vil kunne opstå, hvis der er den tilstrækkelige kapital. For problemet er for studerende og nyuddannede, at de som oftest ikke selv har noget at kautionere med som modydelse til lånekapital. Og ofte mangler de erfaring fra tidligere iværksætterprojekter, som de kan bevise deres værd med”, siger Christian Vintergaard.
Han foreslår, at man opretter iværksætterlegater, der med succes kan omsættes til vækstkapital. Desuden skal uddannelsesinstitutionerne fortsætte aktiviteterne med at udvikle nye fag og uddannelser inden for iværksætteri.
Også Ingrid Stage opfordrer universiteterne til at udbrede og intensivere aktiviteterne omkring iværksætteri yderligere. Eksempelvis ved at gøre etablering af en virksomhed til en del af kursusforløbet. DM’s formand efterspørger også langt større fleksibilitet og økonomisk opbakning i systemet.
“Der skal være lettere adgang til lån. Bankerne er sjældent særlig risikovillige over for nyetablerede, og her må staten gå ind med støttemuligheder”, siger Ingrid Stage.
Interessen blomstrer
De fleste iværksættere med lange uddannelser kommer fra landets to største universiteter. Københavns og Aarhus universiteter står således bag hver anden nye akademikervirksomhed.
Med etableringen af Center for Entreprenørskab og Innovation (CEI) på Aarhus Universitet har der da også været kraftig oprustning i aktiviteter og undervisning i iværksætteri. Centeret leverer undervisning i iværksætteri på hele universitetet. Og interessen for at starte egen virksomhed blomstrer. Det fortæller Flemming Kobberøe Fink, som er direktør i CEI.
“Der bliver gjort en indsats, som der ikke har været gjort tidligere. Og så fornemmer jeg klart en stemning af, at der er kommet en ny og mere positiv attitude omkring det at være iværksætter”, siger han.
Centralt på Aarhus Universitet er også et studentervæksthus, som er en del af CEI’s aktiviteter. Her kan de studerende få hjælp til at starte egen virksomhed, udvikle og afprøve ideer og danne netværk med andre iværksættere. På Aarhus Universitet har man løbende 50 virksomheder under udvikling, og der er venteliste, for flere vil til.
“Der er en markant stigning i interessen for at få undervisning i entreprenørskab. I undervisningen lægger vi vægt på, at de studerende skal lære at blive værdiskabende. Disse kompetencer er en vigtig forudsætning for, at man overhovedet tør kaste sig ud i at blive iværksætter”, siger Flemming Kobberøe Fink.
Han fortæller, at der i starten især var stort fokus på at få undervisning i iværksætteri på de humanistiske studieretninger. Det har nu også bredt sig til ingeniørstudier og de naturvidenskabelige fag. I væksthuset er der studerende tilknyttet fra så forskellige fag som antropologi, teologi, it og nanoteknologi.
CEI giver de studerende undervisning med udgangspunkt i Me2-undervisningsmodellen. Den tilrettelægges ud fra den enkeltes konkrete behov med fokus på entreprenørielle elementer i samarbejde med de faglige miljøer på universitetet. Det giver basis for at skabe et nyt produkt eller en ny service. Og iderigheden hos de studerende er stor.
“De fleste kommer med deres egen idé. Det kan godt være, den på sigt viser sig ikke at holde, men en væsentlig del af processen er at få afdækket forretningspotentialet. Vi ser også, hvordan to studerende med meget forskellige baggrunde møder hinanden, så opstår en helt tredje idé, som oftest er meget stærkere”, siger Flemming Kobberøe Fink.
