Langsomt skånsomt vagtsomt
“Find the wall and follow it!” lød det arkæologiske feltråb i gamle dage. I Vallø Borgring vil arkæologerne grave langsomt, sikkert og skånsomt. Vallø Stift har taget jorden ud af drift.
Vallø Borgring vil aldrig blive gravet helt ud, hvis Nanna Holm og Søren Sindbæk skal bestemme.
“Der skal være noget til kommende generationer”, siger Nanna Holm.
“Arkæologiske metoder udvikler sig hele tiden. For ti år siden kunne vi ikke forestille os, at vi i dag kunne stå med vores telefoner med indbygget gps og kamera og touchscreen og registrere, eller at vi kunne få så præcise aftegninger af strukturer under jorden, som vi kan i dag med forskellige typer magnetometre. Hvem ved, hvad arkæologer kan om ti år eller hundrede? Kan de finde dna og følge en enkelt persons liv? Det gælder både om at finde, men også om at lade stå”.
Fra monument til proces
De to arkæologer er sammen med deres respektive institutioner ved at formulere en forskningsplan for den videre udgravning.
“Vi vil gerne bruge fire-fem andre geofysiske metoder end gradiometermåling, og det skal jo gøres, før vi graver mere væk. Desuden har arkæologiens fokus flyttet sig fra monumenter til processer”, siger Søren Sindbæk.
“I dag graver vi ikke for at afdække en vold. Vi graver for at finde ud af, hvor tørven kommer fra, hvordan den er transporteret, hvordan volden rent byggeteknisk er anlagt, hvor meget arbejdskraft processen har krævet og så videre.
Det kræver en langsom og grundig og skånsom udgravning”.
“En af mine kæpheste er, at det her skal gøres ordentligt”, tilføjer Nanna Holm.
“Vi skal ikke bare ud at grave og lede efter tilfældig information. Arkæologi er destruktion. Projekterne skal udformes ordentligt, og der skal være mandskab og tid. Når nordporten skal graves fri, den er brændt og styrtet sammen, skal vi finde ud af, hvordan den er brændt, hvorfor den er brændt, hvornår den er brændt. Det kræver grundig brandteknisk undersøgelse. Vi skal være sikre på, at vi kan være fagligt stolte over gravningen. Når arkæologer om 50 år eller 100 år har fundet en masse nye metoder, som vi slet ikke kan forestille os i dag, skal de stadig se på Vallø Borg-ring og sige: Den udgravning var nyskabende, fordi de gjorde alt i deres magt for at udnytte enhver metode de kendte til dengang”, siger Nanna Holm.
Begejstring i Vallø Stift
Vallø Borgring ligger i jord, der ejes af Vallø Stift, en af Sjællands største jordbesiddere.
“Meget tyder på, at det er en vikingeborg, og det synes vi er helt fantastisk. De tidligere gravninger i 1970’erne blev jo lukket med en konklusion om, at der ingen vikingeborg var. Vi er vildt begejstrede over fundet og de nye perspektiver”, siger Søren Boas, der er direktør i Vallø Stift.
Stiftet har ingen planer om at overdrage området til stat eller kommune.
“Borgringen ligger godt, hvor den ligger. Vi har pillet området ud af driften, og så må vi se, hvad der videre skal ske. Det afhænger af fundets karakter. Vi har i forvejen mange kulturhistoriske minder, som vi passer på”, siger Søren Boas.
Hans egen drøm om en fremtid for borgringen handler om formidling.
“Der findes i forvejen trelleborge, som offentligheden kan besøge. Vallø Borgring skal ikke formidle det samme som Trelleborg eller Fyrkat eller Aggersborg. Vi vil hellere supplere end kopiere og for eksempel formidle mindre om vikingernes huse og mere om den arkæologiske proces. Men lad os nu se, hvad dateringen siger. Den venter vi alle spændt på”.
“Der skal være noget til kommende generationer”, siger Nanna Holm.
“Arkæologiske metoder udvikler sig hele tiden. For ti år siden kunne vi ikke forestille os, at vi i dag kunne stå med vores telefoner med indbygget gps og kamera og touchscreen og registrere, eller at vi kunne få så præcise aftegninger af strukturer under jorden, som vi kan i dag med forskellige typer magnetometre. Hvem ved, hvad arkæologer kan om ti år eller hundrede? Kan de finde dna og følge en enkelt persons liv? Det gælder både om at finde, men også om at lade stå”.
Fra monument til proces
De to arkæologer er sammen med deres respektive institutioner ved at formulere en forskningsplan for den videre udgravning.
“Vi vil gerne bruge fire-fem andre geofysiske metoder end gradiometermåling, og det skal jo gøres, før vi graver mere væk. Desuden har arkæologiens fokus flyttet sig fra monumenter til processer”, siger Søren Sindbæk.
“I dag graver vi ikke for at afdække en vold. Vi graver for at finde ud af, hvor tørven kommer fra, hvordan den er transporteret, hvordan volden rent byggeteknisk er anlagt, hvor meget arbejdskraft processen har krævet og så videre.
Det kræver en langsom og grundig og skånsom udgravning”.
“En af mine kæpheste er, at det her skal gøres ordentligt”, tilføjer Nanna Holm.
“Vi skal ikke bare ud at grave og lede efter tilfældig information. Arkæologi er destruktion. Projekterne skal udformes ordentligt, og der skal være mandskab og tid. Når nordporten skal graves fri, den er brændt og styrtet sammen, skal vi finde ud af, hvordan den er brændt, hvorfor den er brændt, hvornår den er brændt. Det kræver grundig brandteknisk undersøgelse. Vi skal være sikre på, at vi kan være fagligt stolte over gravningen. Når arkæologer om 50 år eller 100 år har fundet en masse nye metoder, som vi slet ikke kan forestille os i dag, skal de stadig se på Vallø Borg-ring og sige: Den udgravning var nyskabende, fordi de gjorde alt i deres magt for at udnytte enhver metode de kendte til dengang”, siger Nanna Holm.
Begejstring i Vallø Stift
Vallø Borgring ligger i jord, der ejes af Vallø Stift, en af Sjællands største jordbesiddere.
“Meget tyder på, at det er en vikingeborg, og det synes vi er helt fantastisk. De tidligere gravninger i 1970’erne blev jo lukket med en konklusion om, at der ingen vikingeborg var. Vi er vildt begejstrede over fundet og de nye perspektiver”, siger Søren Boas, der er direktør i Vallø Stift.
Stiftet har ingen planer om at overdrage området til stat eller kommune.
“Borgringen ligger godt, hvor den ligger. Vi har pillet området ud af driften, og så må vi se, hvad der videre skal ske. Det afhænger af fundets karakter. Vi har i forvejen mange kulturhistoriske minder, som vi passer på”, siger Søren Boas.
Hans egen drøm om en fremtid for borgringen handler om formidling.
“Der findes i forvejen trelleborge, som offentligheden kan besøge. Vallø Borgring skal ikke formidle det samme som Trelleborg eller Fyrkat eller Aggersborg. Vi vil hellere supplere end kopiere og for eksempel formidle mindre om vikingernes huse og mere om den arkæologiske proces. Men lad os nu se, hvad dateringen siger. Den venter vi alle spændt på”.
