KU-dekan på krigsstien
Det er en “absurd overdrivelse”, at små sprogfag på Københavns Universitet skulle være truet på livet, siger undervisningsministeren. “Rabiat sludder”, svarer dekan Ulf Hedetofts tilbage.
Forsknings- og uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) er klar til at drøfte uhensigtsmæssigheder ved det indgreb, regeringen har iværksat for at mindske optaget på videregående uddannelser med høj arbejdsløshed.
Ministeren har dog på forhånd sagt, at der ikke vil blive rørt ved den samlede målsætning om at reducere antallet af studiepladser med 4.000, herunder 2.400 pladser på universiteterne.
Sofie Carsten Nielsen har også tilkendegivet, at hun ikke anerkender beskyldninger om, at modellen vil føre til et “blodbad” på humaniora.
Det er ellers netop tilfældet ifølge dekan ved humaniora på Københavns Universitet, Ulf Hedetoft, der mener, at modellen bevidst er lagt an som et opgør med humaniora:
“Det er sådan set kronen på værket i den humaniorabashing, der har været i gang i flere år, og som er blevet sat i kvantificerbare rammer i Produktivitetskommissionen og i Søndergaard-udvalget. Man har valgt at “objektivisere” modellen på en måde, der rammer os rigtig, rigtig hårdt. Det tror jeg ikke er noget tilfælde, men det er jo en trossag”.
Rent spin
Han peger eksempelvis på, at regeringen har valgt at gøre dimittendledigheden inden for en 10-årig periode til det afgørende parameter for dimensioneringen.
“Tag fx ingeniørerne. Det kan godt være, at de ikke har haft en stor dimittendarbejdsløshed så langt tilbage som 2002, men de har faktisk haft en “pæn” arbejdsløshed i flere år. De er gået fuldstændig fri. Pointen er, at det virker usystematisk og præget af politisk ønsketænkning. Hvis du eksempelvis tog de seneste 3-4 år og inden for det tidsrum anvendte ledighedsgraden, to år efter at kandidaterne dimitterede, ville du havne et andet sted, for der falder vores kurve dramatisk. Og det gælder for mange uddannelser”.
Ifølge Ulf Hedetoft vil indgrebet betyde, at humaniora på Københavns Universitet må reducere sit optag fra 2.400 studerende i dag til 1.200-1.300 studerende i 2017.
“Derfor er der også adskillige sprogfag, der må lukkes ned. Sådan er det bare. Og det er rent spin, når ministeren forsøger at bagatellisere konsekvensen”.
KU har som eksempel peget på, at sprogfaget tysk er truet, men det har ministeren afvist som en “absurd overdrivelse”, med henvisning til at universiteterne selv bestemmer, hvilke fag, der skal skæres, og at der for KU’s vedkommende kun skal skæres 15 studiepladser blandt sprogstudierne til næste år.
“Det er noget rabiat sludder, ministeren fyrer af. Tysk optog sidste år 15 studerende på kandidatdelen. I virkeligheden alt for få, og derfor har vi også boostet optaget de seneste år. Bacheloruddannelsen optager nu 65 studerende. Vi kan godt fastholde 15 eller flere på kandidatdelen, hvis vi til gengæld skærer proportionalt mere ned eller lukker andre steder. Så skal der måske ikke lukkes ti, men fx 15 små eller mindre sprogfag. Ellers må tysk bære sin andel, hvilket vil gøre det til et småfag med et bacheloroptag på 15 mod nu 65 studerende”, siger Ulf Hedetoft.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra undervisningsministeren.
Ministeren har dog på forhånd sagt, at der ikke vil blive rørt ved den samlede målsætning om at reducere antallet af studiepladser med 4.000, herunder 2.400 pladser på universiteterne.
Sofie Carsten Nielsen har også tilkendegivet, at hun ikke anerkender beskyldninger om, at modellen vil føre til et “blodbad” på humaniora.
Det er ellers netop tilfældet ifølge dekan ved humaniora på Københavns Universitet, Ulf Hedetoft, der mener, at modellen bevidst er lagt an som et opgør med humaniora:
“Det er sådan set kronen på værket i den humaniorabashing, der har været i gang i flere år, og som er blevet sat i kvantificerbare rammer i Produktivitetskommissionen og i Søndergaard-udvalget. Man har valgt at “objektivisere” modellen på en måde, der rammer os rigtig, rigtig hårdt. Det tror jeg ikke er noget tilfælde, men det er jo en trossag”.
Rent spin
Han peger eksempelvis på, at regeringen har valgt at gøre dimittendledigheden inden for en 10-årig periode til det afgørende parameter for dimensioneringen.
“Tag fx ingeniørerne. Det kan godt være, at de ikke har haft en stor dimittendarbejdsløshed så langt tilbage som 2002, men de har faktisk haft en “pæn” arbejdsløshed i flere år. De er gået fuldstændig fri. Pointen er, at det virker usystematisk og præget af politisk ønsketænkning. Hvis du eksempelvis tog de seneste 3-4 år og inden for det tidsrum anvendte ledighedsgraden, to år efter at kandidaterne dimitterede, ville du havne et andet sted, for der falder vores kurve dramatisk. Og det gælder for mange uddannelser”.
Ifølge Ulf Hedetoft vil indgrebet betyde, at humaniora på Københavns Universitet må reducere sit optag fra 2.400 studerende i dag til 1.200-1.300 studerende i 2017.
“Derfor er der også adskillige sprogfag, der må lukkes ned. Sådan er det bare. Og det er rent spin, når ministeren forsøger at bagatellisere konsekvensen”.
KU har som eksempel peget på, at sprogfaget tysk er truet, men det har ministeren afvist som en “absurd overdrivelse”, med henvisning til at universiteterne selv bestemmer, hvilke fag, der skal skæres, og at der for KU’s vedkommende kun skal skæres 15 studiepladser blandt sprogstudierne til næste år.
“Det er noget rabiat sludder, ministeren fyrer af. Tysk optog sidste år 15 studerende på kandidatdelen. I virkeligheden alt for få, og derfor har vi også boostet optaget de seneste år. Bacheloruddannelsen optager nu 65 studerende. Vi kan godt fastholde 15 eller flere på kandidatdelen, hvis vi til gengæld skærer proportionalt mere ned eller lukker andre steder. Så skal der måske ikke lukkes ti, men fx 15 små eller mindre sprogfag. Ellers må tysk bære sin andel, hvilket vil gøre det til et småfag med et bacheloroptag på 15 mod nu 65 studerende”, siger Ulf Hedetoft.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra undervisningsministeren.
