Dansk Magisterforening

Håb og drømme i borgringen

Lisbeth Ammitzbøll
Del artikel:

Til november er alle klogere. Til den tid er Vallø Borgring dateret, og først da ved man, om borgringen er fra vikingetiden. Derefter venter års arbejde med at undersøge borgringen og dens omgivelser. Lige nu er fakta få og friheden stor til at håbe og drømme. Magisterbladet har bedt Nanna Holm og Søren Sindbæk om at dele deres håb og drømme om fremtidige fund fra Vallø Borgring.

Nanna håber på skibe
“Jeg vil gerne finde vikingeskibe. Ved de andre vikingeborge har man søgt mange gange efter havn og skibe. Man ved, at de andre ringborge har ligget tæt ved vand, så man kunne trække eller sejle skibene dertil, men man har hverken fundet havne eller skibe. Måske kunne det lykkes her? Vi ved, at Køge Å har haft et andet forløb. I ældre tid løb åen tæt forbi området ved borgringen, og vi har fundet store forekomster af blåler, som ikke findes naturligt her. Det ser ud til, at blåleret stammer fra området omkring Assermose og Højby og er blevet transporteret hertil. Blåler er interessant, fordi det er vandbestandigt. Jeg tror, at blåleret er brugt som led i anlægsarbejdet for at lede åen uden om borgområdet, så åen har dannet en naturlig voldgrav på tre sider. Vi kan se på landskabet, at åen har været meget større og bredere og snarere været en fjord. Måske har man ikke kunnet sejle helt hen til borganlægget, men en havn eller landingsplads kunne ligge i området mellem borgen og kysten. Derfra er der kun seks timers sejlads med sejlbåd til Østersøen. Måske er det fra Vallø Borgring, nogle af vikingetidens store togter er begyndt”.

Søren drømmer om mord
“Jeg vil så gerne finde mordet i porten. I den nordlige port har vi fundet massive, forkullede egestolper. Porten er sandsynligvis først brændt og så styrtet sammen. Vi ved ikke, om borgen er blevet angrebet, eller om den af andre grunde er forladt og ødelagt. Sandsynligvis har der fundet kampe sted ved porten. Mit håb er at få et detaljeret billede – et øjebliksbillede – af al den gru, der hører med til krig. Jeg er ikke blodtørstig af natur, men jeg vil gerne tættere på de mennesker, der levede og døde her. I en borg, der hedder Zuitpen, i Holland har man fundet de lemlæstede døde fra et vikingeangreb, og den har gjort et stort indtryk på mig. Det flytter på den gængse opfattelse af vikingernes djærve hærgen, når man står og kigger på billederne af dræbte mennesker. Vi kan let fortabe os i faglige opgaver med at afdække borgringens fakta: Er det en trelleborg? Passer målene med Fyrkat, eller er der interessante afvigelser? Og så videre. Jeg håber, at mordet i porten kan give os den menneskelige historie, så vi ikke fortaber os i de glorværdige monumenter, som vikingeborgene også er”.
}