Fagforbund: Afskaf klausuler nu
Op mod hver tredje højtuddannede pålægges en klausul i deres ansættelseskontrakt, på trods af at de hæmmer vækst og mobilitet på arbejdsmarkedet. Fagforbund vil forbyde klausulerne.
Vil du skifte job? Okay, men det kan ikke ske inden for samme branche i op til flere år. Sådan ser virkeligheden ud for tusindvis af akademiske lønmodtagere, som har accepteret en klausul i deres ansættelseskontrakt. Der findes intet samlet overblik over, hvor udbredt kunde- og konkurrenceklausuler er herhjemme. Men indsamlede tal fra de akademiske fagforeninger viser, at mellem 10 og 30 procent af akademiske arbejdstagere i det private er omfattet af en konkurrenceklausul. Mere end hver tiende magister har en klausul i deres kontrakt, og det er formand for DM Ingrid Stage bestemt ikke tilfreds med.
“Jeg har svært ved at se nødvendigheden af konkurrenceklausuler. Arbejdsgiverne har mange andre måder, de kan sikre sig medarbejdernes loyalitet og fastholde dem på. Det kan være gennem mere attraktive løn- og arbejdsvilkår, og advokatfirmaerne kan for eksempel tilbyde partnerskab”, siger Ingrid Stage.
Værst ser det umiddelbart ud for Teknisk Landsforbunds medlemmer, hvor op mod 30 procent har en klausul. Formand i Teknisk Landsforbund (TL) Gita Grüning vil have afskaffet klausulerne.
“Man burde afskaffe klausuler. Vil man ikke det, så skal de kun kunne bruges på et meget overordnet lønniveau som fx 100.000 kroner i månedsløn og til særligt betroede ansatte med indsigt i økonomien og markedsudviklingen. Det er helt urimeligt, at almindelige lønmodtagere pålægges klausuler”, siger formand Gita Grüning.
Hindrer vækst
TL’s formand pointerer, at medlemmerne bliver ramt af klausuler på områder, hvor de slet ikke burde rammes. Det sker eksempelvis i vindmølleindustrien, men også i butikker, der sælger høreapparater, pålægges medlemmer konkurrenceklausuler.
“Det er steder, hvor det slet ikke er nødvendigt. Jeg tror ikke, arbejdsgiverne kan overskue konsekvenserne, og så binder man medarbejderne for en sikkerheds skyld. Det har taget overhånd, for det er ganske almindelige funktionærer, som bliver omfattet af en konkurrenceklausul, selvom de ikke er betroede medarbejdere”, siger Gita Grüning.
I sin vækstpakke fra foråret, som også er en del af det aktuelle finanslovsudspil, lægger regeringen op til at begrænse brugen af klausuler. Konkurrenceklausuler får en øvre tidsgrænse på 12 måneder, hvor den i dag er ubegrænset. Jobklausuler mellem to arbejdsgivere forbydes, mens kompensationsreglerne ændres, så lønmodtagere kompenseres mere, jo længere klausulen er. Men de gode intentioner i bekæmpelse af klausuler er ikke vidtrækkende nok, mener Akademikerne. Regeringen overser, at det i realiteten er gratis for virksomhederne at pålægge ansatte klausuler, når de kan modregne den i anden lønindtægt, som den fratrådte måtte få i et andet job. Også Ingrid Stage pointerer, at arbejdstagernes begrænsninger er et stort mørketal. Klausulerne står i vejen for erhvervsudvikling, som forhindrer medarbejderne i at udvikle nye initiativer i egen virksomhed eller i et nyt job.
“I USA viser forskning, at de stater, der har afskaffet de begrænsende klausuler, har haft større vækst end stater med konkurrenceklausuler. Derfor har Akademikerne, FTF og LO også foreslået, at DA sammen med os finansierer dansk forskning af emnet, som kan belyse effekten af klausuler. Så kunne vi måske komme videre og væk fra en situation, hvor det er påstand mod påstand”, siger Ingrid Stage.
100.000 ramt
De såkaldte arbejdsmarkedsklausuler er slet ikke fornuftige. Hverken for arbejdstagere eller for arbejdsgivere, påpeger professor på Roskilde Universitet Bent Greve.
“Klausuler er ikke fornuftige på et moderne arbejdsmarked, i det omfang vi ser dem i dag. De hæmmer personer i at skifte arbejde, fordi de ikke må bruge deres kompetencer andetsteds. Det hindrer mobiliteten og væksten”, siger Bent Greve.
Han skønner, at formentlig omkring 100.000 lønmodtagere er ramt af en klausul i deres ansættelseskontrakt. At Produktivitetskommissionen for nylig konkluderede, at klausulerne udgør et problem, er ifølge Bent Greve endnu et tegn på, at der er for mange klausuler.
“Skal vi have et fleksibelt arbejdsmarked, så nytter det ikke, at vi har elementer som klausulerne, der forhindrer dette – undtagen i de helt specielle situationer, hvor det er afgørende for en virksomheds økonomi”, siger Bent Greve og påpeger, at der kan være særlige situationer, hvor det kan være rimeligt at tale om at bruge konkurrenceklausuler af hensyn til virksomhedens økonomi og på sigt overlevelse. Men det er en balance.
“For hvornår er der tale om decideret konkurrence, og hvornår er der tale om at presse medarbejderne urimeligt? Har man en ansat til at udvikle en app, og den ansatte derefter skifter til en anden virksomhed kort før lanceringen, hvor vedkommende så udvikler en helt lignende app, der måske lige kan lidt mere, så har det første firma jo tabt udviklingsomkostninger”, siger Bent Greve.
Han understreger dog, at klausulerne kun bør komme på tale i helt specielle situationer. Det skal være, når det er helt afgørende for virksomhedens overlevelse. Det mener han kan lade sig gøre at regulere i lovgivningen. Man kan formulere, at klausuler kun må bruges, når det handler om omkostningstunge forretningshemmeligheder, som virkelig vil koste at miste.
“Så har man lagt et snit, hvor det ikke handler om småjusteringer, eller at ansatte tager et par kunder med. Det skal være afgørende for en virksomheds økonomi, hvis der skal være fornuft i at bruge klausuler”, siger Bent Greve.
“Jeg har svært ved at se nødvendigheden af konkurrenceklausuler. Arbejdsgiverne har mange andre måder, de kan sikre sig medarbejdernes loyalitet og fastholde dem på. Det kan være gennem mere attraktive løn- og arbejdsvilkår, og advokatfirmaerne kan for eksempel tilbyde partnerskab”, siger Ingrid Stage.
Værst ser det umiddelbart ud for Teknisk Landsforbunds medlemmer, hvor op mod 30 procent har en klausul. Formand i Teknisk Landsforbund (TL) Gita Grüning vil have afskaffet klausulerne.
“Man burde afskaffe klausuler. Vil man ikke det, så skal de kun kunne bruges på et meget overordnet lønniveau som fx 100.000 kroner i månedsløn og til særligt betroede ansatte med indsigt i økonomien og markedsudviklingen. Det er helt urimeligt, at almindelige lønmodtagere pålægges klausuler”, siger formand Gita Grüning.
Hindrer vækst
TL’s formand pointerer, at medlemmerne bliver ramt af klausuler på områder, hvor de slet ikke burde rammes. Det sker eksempelvis i vindmølleindustrien, men også i butikker, der sælger høreapparater, pålægges medlemmer konkurrenceklausuler.
“Det er steder, hvor det slet ikke er nødvendigt. Jeg tror ikke, arbejdsgiverne kan overskue konsekvenserne, og så binder man medarbejderne for en sikkerheds skyld. Det har taget overhånd, for det er ganske almindelige funktionærer, som bliver omfattet af en konkurrenceklausul, selvom de ikke er betroede medarbejdere”, siger Gita Grüning.
I sin vækstpakke fra foråret, som også er en del af det aktuelle finanslovsudspil, lægger regeringen op til at begrænse brugen af klausuler. Konkurrenceklausuler får en øvre tidsgrænse på 12 måneder, hvor den i dag er ubegrænset. Jobklausuler mellem to arbejdsgivere forbydes, mens kompensationsreglerne ændres, så lønmodtagere kompenseres mere, jo længere klausulen er. Men de gode intentioner i bekæmpelse af klausuler er ikke vidtrækkende nok, mener Akademikerne. Regeringen overser, at det i realiteten er gratis for virksomhederne at pålægge ansatte klausuler, når de kan modregne den i anden lønindtægt, som den fratrådte måtte få i et andet job. Også Ingrid Stage pointerer, at arbejdstagernes begrænsninger er et stort mørketal. Klausulerne står i vejen for erhvervsudvikling, som forhindrer medarbejderne i at udvikle nye initiativer i egen virksomhed eller i et nyt job.
“I USA viser forskning, at de stater, der har afskaffet de begrænsende klausuler, har haft større vækst end stater med konkurrenceklausuler. Derfor har Akademikerne, FTF og LO også foreslået, at DA sammen med os finansierer dansk forskning af emnet, som kan belyse effekten af klausuler. Så kunne vi måske komme videre og væk fra en situation, hvor det er påstand mod påstand”, siger Ingrid Stage.
100.000 ramt
De såkaldte arbejdsmarkedsklausuler er slet ikke fornuftige. Hverken for arbejdstagere eller for arbejdsgivere, påpeger professor på Roskilde Universitet Bent Greve.
“Klausuler er ikke fornuftige på et moderne arbejdsmarked, i det omfang vi ser dem i dag. De hæmmer personer i at skifte arbejde, fordi de ikke må bruge deres kompetencer andetsteds. Det hindrer mobiliteten og væksten”, siger Bent Greve.
Han skønner, at formentlig omkring 100.000 lønmodtagere er ramt af en klausul i deres ansættelseskontrakt. At Produktivitetskommissionen for nylig konkluderede, at klausulerne udgør et problem, er ifølge Bent Greve endnu et tegn på, at der er for mange klausuler.
“Skal vi have et fleksibelt arbejdsmarked, så nytter det ikke, at vi har elementer som klausulerne, der forhindrer dette – undtagen i de helt specielle situationer, hvor det er afgørende for en virksomheds økonomi”, siger Bent Greve og påpeger, at der kan være særlige situationer, hvor det kan være rimeligt at tale om at bruge konkurrenceklausuler af hensyn til virksomhedens økonomi og på sigt overlevelse. Men det er en balance.
“For hvornår er der tale om decideret konkurrence, og hvornår er der tale om at presse medarbejderne urimeligt? Har man en ansat til at udvikle en app, og den ansatte derefter skifter til en anden virksomhed kort før lanceringen, hvor vedkommende så udvikler en helt lignende app, der måske lige kan lidt mere, så har det første firma jo tabt udviklingsomkostninger”, siger Bent Greve.
Han understreger dog, at klausulerne kun bør komme på tale i helt specielle situationer. Det skal være, når det er helt afgørende for virksomhedens overlevelse. Det mener han kan lade sig gøre at regulere i lovgivningen. Man kan formulere, at klausuler kun må bruges, når det handler om omkostningstunge forretningshemmeligheder, som virkelig vil koste at miste.
“Så har man lagt et snit, hvor det ikke handler om småjusteringer, eller at ansatte tager et par kunder med. Det skal være afgørende for en virksomheds økonomi, hvis der skal være fornuft i at bruge klausuler”, siger Bent Greve.
