En fremtid med sort skærm for tv-mediet?
KOMMENTAR af Simon Rune Jørgensen, cand.mag. i medievidenskab
Engang kunne man være temmelig sikker på, at gårsdagens tv-program i primetime var et stensikkert daytime-hit som smalltalkemne, når man stødte ind i sine kolleger ved kaffeautomaten for at tanke sin sorte morgenkaffe. Sådan er det ikke længere. Du aner ganske enkelt ikke, om din kollega i går så “Versus” på sit tv, “Vild med dans” på sin smartphone eller en nichet Netflix-serie på sin tablet. Samtalen i det danske og internationale tv-miljø har taget en drejning, for branchen er vågnet op til en ny virkelighed ført ivrigt an af den digitale udvikling og opblomstringen af spirende sociale medier. Traditionelle skel mellem indholdsproducenter, broadcastere og modtagere er blevet så smuldrende porøse, at alle med internetadgang nu let kan producere audiovisuelt indhold og udsende det til et stort verdenspublikum uden forstyrrende mellemled.
Denne udvikling blev tematiseret på Banff World Media Festival i Canada, som jeg deltog i i juni. Historisk set har det typisk været sådan, at gamle medier som fx radio er blevet dømt ude, når nye medier har vundet terræn. Mange har da også haft travlt med at tegne en dyster dommedagsfremtid for tv-mediet pga. streamingtjenesternes hidsige fremtog og et fald i omfanget af den traditionelle tv-sening, som vi kender som flow-tv. I bjergene i Banff var det optimistiske budskab dog i stedet at omfavne nye muligheder i den nye virkelighed.
En tjeneste som Netflix har vundet imponerende markedsandele i hele verden, men langt størstedelen af forbruget af tv-indhold sker stadig som traditionelt flow-tv – selv i Nordamerika. Danskerne så faktisk mindre tv før 2008 end nu, og en gennemsnitsdansker bruger stadig over tre timer dagligt på godt gammeldags flow-tv.Internationalt spås visse genrer at have bedre muligheder end andre for at overleve på skærmen i fremtiden. Tænk blot på musikgenren, der i dag er næsten død på tv, da musikvideoer i dag ses på YouTube. Tv-nyheder ventes at blive udfordret, for dagens vigtigste overskrifter i aftenens nyhedsudsendelser virker forældede, når man er blevet fodret med overbliksnyheder fra sin smartphone hele dagen. Omvendt forventes eksklusive dramaserier og større live-events som fx sport at have bedre muligheder, for der er stadig tendens til, at man har et behov for at samles om fælles nationale tv-oplevelser på helt bestemte tidspunkter trods en ellers stigende grad af fragmentering. I Nordamerika er Twitter et langt større medie end herhjemme, og i mange tv-programmer deltager seerne aktivt, mens programmet sendes, ved at debattere og dele synspunkter om programmet. I Danmark sker samtalen snarere på Facebook. Twitter eller Facebook – vi er altså stadig sociale omkring tv-indhold og deler historier nu, som vi altid har gjort det ved kaffeautomaten.
YouTube bruges også aktivt i udvikling af tv-programmer. Miniprogrammer og små brudstykker af indhold af fx ny comedy lægges ud, og ved at måle populariteten i form af afspilninger og kommentarer kan man måske spotte indholdsidéer, der har potentiale til at begå sig som et helt tv-program. Det ser man også eksempler på herhjemme, hvor det populære YouTube-fænomen TurboModul snart har premiere som tv-program på TV 2 ZULU. Data kan også udnyttes på andre måder. Big data er i tv-branchen et buzzword lige nu, og som resultat af analyser af enorme mængder digital adfærdsdata vha. redskaber som Google Analytics fødes nye serier og tv-programmer. Eksempelvis gav en analyse den indsigt, at rigtig mange googler sig frem til højdepunkterne fra gårsdagens tv-programmer, og så skabte man programmet “Primetime in No Time”, som samler op på de bedste tv-snacks fra aftenen før. Netflix-serien “House of Cards” er ligeledes blevet skabt med appel til en helt bestemt målgruppe ved god hjælp af big data.
Med fremkomsten af bl.a. streamingtjenester, YouTube, Twitter, Facebook og nye målemetoder er der ingen tvivl om, at tv som medie er blevet en langt mere kompleks størrelse på ganske få år. Men den nye tv-virkelighed slår dørene op for en lang række nye muligheder og potentialer, og der er altså ingen grund til at frygte sort skærm på dit tv lige foreløbig.
Simon Rune Jørgen modtog sidste år DM’s TV/Radiomedarbejder legat.
Engang kunne man være temmelig sikker på, at gårsdagens tv-program i primetime var et stensikkert daytime-hit som smalltalkemne, når man stødte ind i sine kolleger ved kaffeautomaten for at tanke sin sorte morgenkaffe. Sådan er det ikke længere. Du aner ganske enkelt ikke, om din kollega i går så “Versus” på sit tv, “Vild med dans” på sin smartphone eller en nichet Netflix-serie på sin tablet. Samtalen i det danske og internationale tv-miljø har taget en drejning, for branchen er vågnet op til en ny virkelighed ført ivrigt an af den digitale udvikling og opblomstringen af spirende sociale medier. Traditionelle skel mellem indholdsproducenter, broadcastere og modtagere er blevet så smuldrende porøse, at alle med internetadgang nu let kan producere audiovisuelt indhold og udsende det til et stort verdenspublikum uden forstyrrende mellemled.
Denne udvikling blev tematiseret på Banff World Media Festival i Canada, som jeg deltog i i juni. Historisk set har det typisk været sådan, at gamle medier som fx radio er blevet dømt ude, når nye medier har vundet terræn. Mange har da også haft travlt med at tegne en dyster dommedagsfremtid for tv-mediet pga. streamingtjenesternes hidsige fremtog og et fald i omfanget af den traditionelle tv-sening, som vi kender som flow-tv. I bjergene i Banff var det optimistiske budskab dog i stedet at omfavne nye muligheder i den nye virkelighed.
En tjeneste som Netflix har vundet imponerende markedsandele i hele verden, men langt størstedelen af forbruget af tv-indhold sker stadig som traditionelt flow-tv – selv i Nordamerika. Danskerne så faktisk mindre tv før 2008 end nu, og en gennemsnitsdansker bruger stadig over tre timer dagligt på godt gammeldags flow-tv.Internationalt spås visse genrer at have bedre muligheder end andre for at overleve på skærmen i fremtiden. Tænk blot på musikgenren, der i dag er næsten død på tv, da musikvideoer i dag ses på YouTube. Tv-nyheder ventes at blive udfordret, for dagens vigtigste overskrifter i aftenens nyhedsudsendelser virker forældede, når man er blevet fodret med overbliksnyheder fra sin smartphone hele dagen. Omvendt forventes eksklusive dramaserier og større live-events som fx sport at have bedre muligheder, for der er stadig tendens til, at man har et behov for at samles om fælles nationale tv-oplevelser på helt bestemte tidspunkter trods en ellers stigende grad af fragmentering. I Nordamerika er Twitter et langt større medie end herhjemme, og i mange tv-programmer deltager seerne aktivt, mens programmet sendes, ved at debattere og dele synspunkter om programmet. I Danmark sker samtalen snarere på Facebook. Twitter eller Facebook – vi er altså stadig sociale omkring tv-indhold og deler historier nu, som vi altid har gjort det ved kaffeautomaten.
YouTube bruges også aktivt i udvikling af tv-programmer. Miniprogrammer og små brudstykker af indhold af fx ny comedy lægges ud, og ved at måle populariteten i form af afspilninger og kommentarer kan man måske spotte indholdsidéer, der har potentiale til at begå sig som et helt tv-program. Det ser man også eksempler på herhjemme, hvor det populære YouTube-fænomen TurboModul snart har premiere som tv-program på TV 2 ZULU. Data kan også udnyttes på andre måder. Big data er i tv-branchen et buzzword lige nu, og som resultat af analyser af enorme mængder digital adfærdsdata vha. redskaber som Google Analytics fødes nye serier og tv-programmer. Eksempelvis gav en analyse den indsigt, at rigtig mange googler sig frem til højdepunkterne fra gårsdagens tv-programmer, og så skabte man programmet “Primetime in No Time”, som samler op på de bedste tv-snacks fra aftenen før. Netflix-serien “House of Cards” er ligeledes blevet skabt med appel til en helt bestemt målgruppe ved god hjælp af big data.
Med fremkomsten af bl.a. streamingtjenester, YouTube, Twitter, Facebook og nye målemetoder er der ingen tvivl om, at tv som medie er blevet en langt mere kompleks størrelse på ganske få år. Men den nye tv-virkelighed slår dørene op for en lang række nye muligheder og potentialer, og der er altså ingen grund til at frygte sort skærm på dit tv lige foreløbig.
Simon Rune Jørgen modtog sidste år DM’s TV/Radiomedarbejder legat.
