Den inspirerende kop kaffe
REDAKTØRENS KOMMENTAR
Kaffe er en god ting. Det kan de fleste voksne mennesker hurtigt blive enige om. Kaffe indtaget på caféer og kaffehuse er endnu bedre. For ud over at kaffebarernes kaffe ofte er af god kvalitet, så hører kaffe, kaffehuse og socialt samvær uløseligt sammen og har gjort det i århundreder.
Selv har jeg en rigtig fin kaffebar i mit nabolag, hvor jeg gerne en gang om ugen indtager en kop kaffe tidligt om morgenen, inden arbejdet kalder.
Kaffebaren er lille. Der er kun plads til få mennesker, og det betyder, at man sidder tæt. Der er masser af lekture i form af morgenaviser og glittede magasiner, men alligevel er det sjældent, at kaffedrikkerne har næsen vendt den vej i morgentimerne. Heller ikke de bærbare finder vej op af taskerne, og telefonerne bliver i lommen. For der – midt i morgenstress og jag, børneaflevering og offentlig transport – er kaffebaren et fristed.
På min lokale kaffebar bliver der udvekslet tanker om politik. Der bliver talt om arbejde – eller mangel på samme. Om forfremmelser og skuffelser, om vilde idéer og jordbundne rugbrødsopgaver. Mange af kaffedrikkerne er faste morgengæster, men de fleste kender kun hinanden fra samtalerne over kaffen. Jævnligt bliver der byttet idéer til nye projekter, freelancere sender en opgave videre, de ikke selv kan nå, der gives tip til jobsøgning, og der er altid kvalificeret modspil, når man er i tvivl om, hvorvidt et projekt kan bære eller mangler det spark, der kan bringe det videre. Personligt har jeg flere gange smidt et emne på bordet, som jeg er i gang med at skrive en artikel om, og fået nye vinkler og perspektiver med, når jeg tyve minutter senere cykler på arbejde.
Jo, jeg er også på Facebook og LinkedIn, og de virtuelle netværk har bestemt deres berettigelse. Her kan jeg holde mig opdateret på de områder, jeg vælger, og hurtigt komme i kontakt med en anseelig mængde mennesker. Men altså en helt anden form for kontakt end der på kaffebaren, for jeg har venner på Facebook, jeg nok ikke ville kunne genkende på gaden, og forbindelser på LinkedIn, jeg aldrig har mødt. Mit netværk på kaffebaren giver mig ubetinget mere glæde og inspiration i hverdagen.
Jeg er ikke alene om at foretrække det mere overskuelige og personlige netværk – gerne kombineret med kaffe. Læs mere om nye netværk på kaffebarer i artiklen "DM er - også - en kaffeklub".
Kaffe er en god ting. Det kan de fleste voksne mennesker hurtigt blive enige om. Kaffe indtaget på caféer og kaffehuse er endnu bedre. For ud over at kaffebarernes kaffe ofte er af god kvalitet, så hører kaffe, kaffehuse og socialt samvær uløseligt sammen og har gjort det i århundreder.
Selv har jeg en rigtig fin kaffebar i mit nabolag, hvor jeg gerne en gang om ugen indtager en kop kaffe tidligt om morgenen, inden arbejdet kalder.
Kaffebaren er lille. Der er kun plads til få mennesker, og det betyder, at man sidder tæt. Der er masser af lekture i form af morgenaviser og glittede magasiner, men alligevel er det sjældent, at kaffedrikkerne har næsen vendt den vej i morgentimerne. Heller ikke de bærbare finder vej op af taskerne, og telefonerne bliver i lommen. For der – midt i morgenstress og jag, børneaflevering og offentlig transport – er kaffebaren et fristed.
På min lokale kaffebar bliver der udvekslet tanker om politik. Der bliver talt om arbejde – eller mangel på samme. Om forfremmelser og skuffelser, om vilde idéer og jordbundne rugbrødsopgaver. Mange af kaffedrikkerne er faste morgengæster, men de fleste kender kun hinanden fra samtalerne over kaffen. Jævnligt bliver der byttet idéer til nye projekter, freelancere sender en opgave videre, de ikke selv kan nå, der gives tip til jobsøgning, og der er altid kvalificeret modspil, når man er i tvivl om, hvorvidt et projekt kan bære eller mangler det spark, der kan bringe det videre. Personligt har jeg flere gange smidt et emne på bordet, som jeg er i gang med at skrive en artikel om, og fået nye vinkler og perspektiver med, når jeg tyve minutter senere cykler på arbejde.
Jo, jeg er også på Facebook og LinkedIn, og de virtuelle netværk har bestemt deres berettigelse. Her kan jeg holde mig opdateret på de områder, jeg vælger, og hurtigt komme i kontakt med en anseelig mængde mennesker. Men altså en helt anden form for kontakt end der på kaffebaren, for jeg har venner på Facebook, jeg nok ikke ville kunne genkende på gaden, og forbindelser på LinkedIn, jeg aldrig har mødt. Mit netværk på kaffebaren giver mig ubetinget mere glæde og inspiration i hverdagen.
Jeg er ikke alene om at foretrække det mere overskuelige og personlige netværk – gerne kombineret med kaffe. Læs mere om nye netværk på kaffebarer i artiklen "DM er - også - en kaffeklub".
