Dansk Magisterforening

Hjælp med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø

Mogens Tanggaard
Del artikel:

Hvornår trives vi på arbejdet? Og hvad gør, at vi bliver stressede? Det kort-lægges nu i en ny stor arbejdsmiljøundersøgelse, som Akademikerne, Dansk Magisterforening og de øvrige 24 akademiske medlemsorganisationer står bag.

De akademiske fagforeninger oplever flere henvendelser fra medlemmer, der har udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdsmarkedet stiller stadig nye krav til højtuddannede medarbejdere, og den digitale udvikling foregår i rivende hast. Det er bare nogle af de tendenser, Akademikerne ønsker at få afdækket konsekvenserne af i den nye undersøgelse.

Spørgeskemaundersøgelsen sendes ud til over 70.000 medlemmer i de i alt 25 akademiske fagforeninger, som Akademikerne repræsenterer. Det er første gang, der gennemføres en så stor undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt akademikere i Danmark.

I undersøgelsen ønsker Akademikerne at se på, både hvad der skaber et godt, og hvad der skaber et dårligt psykisk arbejdsmiljø. For at kunne forbedre det psykiske arbejdsmiljø er der behov for viden om, hvad der virker.

Den 19. august blev undersøgelsen sendt ud som elektronisk spørgeskema. Det er vigtigt med en høj svarprocent, derfor opfordres medlemmerne til at besvare spørgsmålene.

}