Gaden som idrætshal

De ses overalt i byens gader og rum. Sportsudøvere, der har forladt de traditionelle idrætsgrene og i stedet for bruger byen som legeplads. De dyrker kreativitet og leg frem for faste rammer.

Gadesport er den uofficielle betegnelse for en lang række nyere idrætter som fx parkour, slackline og akroyoga, der er skudt frem i Danmark i de senere år. DGI kalder det “den stille revolution”. Det er en pointe i sig selv, at aktiviteterne foregår i byens rum frem for i fitnesscentret. Det handler ikke om at forbruge, men om at bruge. At skabe indhold og være til, der hvor man i forvejen færdes.

Andreas Tang-Brock er en af udøverne og samtidig en af gadesportens ildsjæle. Han står bag den internationale bevægelsesfestival Move Copenhagen, hvor en række af de nye bevægelsesformer mødes. Cirka 400 aktive udøvere deltog i år i festivalen, der blev afviklet i rå industriomgivelser på Refshaleøen sidst i juni.

“Move Copenhagen er en årlig festival, der har fokus på legebaseret bevægelse, kreativitet og alsidighed. Vores mål er at hive folk ud af deres vante bevægelsesmiljøer og få dem til at prøve noget nyt”, fortæller Andreas Tang-Brock, der ud over at være primus motor også er den eneste, der får løn.

Han er uddannet i fagene idræt og historie, men uddannelsen matcher ikke helt hans nuværende karriereønsker. De går mere i retning af at organisere.

“Jeg har undervist meget længe, blandt andet i gymnasiet, og det synes jeg fortsat meget godt om, men jeg har også stor lyst til at stå lidt bagved og være kreatøren i det, andre folk underviser i. At komme bag scenen og styre tingene, sørge for at de fungerer, og at rammerne bliver så gode som muligt”.

Og her har Andreas fundet et potentiale i det, han kalder de mindre bevægelsesformer, som slackline og akroyoga.

“De store forbund og organisationer for den traditionelle idræt er gode til at afholde events og give udøverne gode oplevelser. De mindre bevægelsesformer er i kraftig vækst, men de står lidt mere alene, og der mangler folk med organisatorisk overskud, der kan gå ind at engagere nogle fælles kræfter. I Move Copenhagen har vi både de organisatoriske kompetencer og kontakten til miljøerne, men frem for alt vil vi gerne være med til at skabe høj kvalitet for udøverne”.

Co-creation
Selvom den to år gamle festival har organiseret sig som en traditionel forening, forsøger bestyrelsen at distancere sig fra de klassiske idrætsgrene. Blandt andet ved en høj grad af brugerinddragelse. Move Copenhagen bekender sig til den ånd af selvorganisering, der præger gadesport. Derfor er et nøgleord for festivalen co-creation. Udøverne på Move Copenhagen skal ikke bare deltage, de skal være medskabere og præge indholdet.

“Co-creation er en opfordring til at engagere sig og tage initiativ. Det er et tilbud om at hanke lidt op i sig selv og prøve at bidrage til udviklingen af de miljøer, man bruger tid på. Vi er også et nyt felt uden store tykke bøger om, hvordan miljøerne skal formes, så det bliver en god bevægelsesmæssig og social oplevelse. Der har gymnastikverdenen, som jeg har tilbragt 15 år i, en lang erfaring og et kæmpe organisationsnetværk bag sig. Så vi prøver at spørge deltagerne, hvordan de godt kunne tænke sig, at Move Copenhagen udvikler sig”, siger Andreas Tang-Brock.

Et andet særpræg ved Move Copenhagen er den internationale profil. Blandt de inviterede instruktører var der i år repræsentanter fra 12 forskellige lande.

“Der er ikke nok udøvere i Danmark til at deltage i en event af den størrelse, vi gerne vil være. Men det handler også om at søge inspiration på tværs af landegrænser”.

Engagement og kvalitet
Ret beset er det svært at vurdere, om Andreas Tang-Brock er mest iværksætter eller entusiast. For 20-30 år siden ville han nok snarere være blevet kaldt aktivist eller initiativtager. Og når man spørger ham selv, hvad han mener om sagen, svarer han sådan her:

“Jeg er enig i, at det er svært at skelne, og det er også her, den fremtidige del af projektet kommer ind. Du kan sige, at Move Copenhagen er skabt af entusiasme og engagement. Men lige nu får jeg løn for det, det er blevet et arbejde, og på sigt begynder vi at udvide projektet og ansætte folk. Og folk i Stockholm, Bern og Warszawa spørger, om jeg ikke vil komme forbi og udvikle konceptet hos dem. De kan vildt godt lide det, vi laver. Vi har også planer om at bygge en bevægelsesinstallation her i København, omend finansieringen ikke er helt på plads”, lyder det begejstret fra Andreas Tang-Brock.

På spørgsmålet om, hvad der så kendetegner ham som iværksætter, svarer han:

“Jeg tror, drive og engagement er to ord, der kan bruges. Jeg har stor kendskab til og er meget involveret i det miljø, jeg arbejder med, og så er jeg også helt vild med det. Jeg dyrker selv slackline og synes, det biddrager med rigtig mange gode ting til min hverdag, ligesom jeg kan se, at det bidrager rigtig meget til andres hverdag. De ting, jeg kan se højner livskvaliteten hos folk, vil jeg gerne være med til at udvikle”.

Andreas Tang-Brock har brugt sin hobby til at skabe et karrierespor, og han ser masser af muligheder for at fortsætte ad samme sti.

“Organisations- og eventvejen, som jeg arbejder i lige nu, holder jeg rigtig meget af, fordi jeg kan se smilet hos de mennesker, der deltager. Det er en tilfredsstillelse at være med til at udvikle et produkt og et koncept for andre og få lov til at give de gode oplevelser, jeg selv har haft, videre”.