Eventyrer og specialist i international naturbeskyttelse
Birgith Sloth er eventyrer af fødsel og biolog af uddannelse. Hun har stået med en kniv presset mod struben i en østeuropæisk elevator og sikret den internationale beskyttelse af brune bjørne, hvaler, næsehorn og store katte. Også verden anno 2014 har brug for opdagelsesrejsende, der er parate til at køre ud over kanten i jagten på nye erfaringer og idéer, mener hun.
De første bøger, Birgith Sloth nogensinde læste, var kulørte rejsebeskrivelser fra Burma og Sikkim. Den bedste leg, hun som barn kunne lokkes med til, var opdagelsesturene ud i de bløde bakker og store skovområder omkring den gård i Himmerland, hvor hun voksede op.
At nysgerrigheden og videbegæret ikke bare var en forbipasserende dille, blev for alvor slået fast, da hun i 1996 blev optaget i Kvindelige Eventyreres Klub. Da havde Birgith Sloth rejst i over 80 lande og for længst slået sit navn fast som internationalt anerkendt specialist i naturbeskyttelse.
Det er også den 62-årige biologs fortjeneste at have identificeret nye forskningsprojekter – som fx kortlægningen af næsehorns dna via deres afføring – men udgangspunktet for hendes egne ekspeditioner har aldrig været det rent videnskabelige.
“Mens jeg studerede, blev jeg formand for organisationen Natur og Ungdom, og jeg gik foran i flere protester over for myndighederne, hvis de var for slappe med at frede vigtig natur og beskytte dyr. Mit speciale i naturforvaltning fokuserede på den internationale handel med truede dyr, og det blev også mit arbejdsområde i Miljøministeriet, hvor jeg fik job som nyuddannet. Jeg var den eneste, der på det tidspunkt vidste noget om emnet, og fordi Danmark under daværende miljøminister Svend Auken gik foran i det arbejde, blev jeg rigtig kendt i naturbeskyttelseskredse i de 100 lande, som det efterhånden lykkedes at få til at tilslutte sig de internationale konventioner. Alle de kontakter, jeg fik i de år, danner den dag i dag basis for mit private konsulentfirma”, fortæller Birgith Sloth.
Dinosauræg og knoglerester
Den solide faglighed og vilde rejse- og eventyrtrang er gået hånd i hånd for hende, både i de 17 år som specialkonsulent i Miljøministeriet, i årene som privatansat rådgiver for en landbrugsorganisation, og siden hun gik selvstændig i 2004 med firmaet Be-Eco Tours and Consult. Ud over at fungere som rejseleder på ture for naturinteresserede turister til fx Mongoliet, Sydafrika og Tenerife bliver hendes ekspertise fortsat rekvireret af regeringer, miljømyndigheder og ngo’er verden over.
Hendes største projekter som selvstændig tæller implementeringen af en økoturistplan for en række stillehavsøer og for Mongoliet, der står hendes hjerte nær. 25 procent af landets unikke natur er i dag fredet, hvilket er helt afgørende for at bevare den varierede Gobi-ørkenen med dinosauræg og knoglerester og de uendelige stepper, hvor nomadernes dyr græsser.
Birgith Sloth har også været involveret i etableringen af en stor nationalpark i Ungarn. Og hun har assisteret både kineserne og russerne i arbejdet med at sikre handelskontrollen med truede dyrearter:
“Man kan ikke lave den type projekter ved sit skrivebord hjemme i Rågeleje. Da kineserne kontaktede mig for et par år siden, ville de først ikke lade mig komme ud i området nær grænsen til Burma og Tibet på grund af den militære situation. Den brune bjørn er stort set udryddet i Asien, fordi dens galdeblære er en vigtig ingrediens i traditionel medicin. Hvis man mener beskyttelsen alvorligt, er man nødt til at komme ud at se, hvad der foregår hos de lokale, hos politiet, i tolden osv., snakke med folk og fornemme en stemning. En stor del af opgaven er jo også at indgyde de lokale en respekt for dyret, for det øger chancen for en bedre lokalbeskyttelse, at den får ikon-status. Jeg fik de kinesiske myndigheder overtalt til at lade mig tage af sted med tolderne. På et tidspunkt, midt på en jordvej, standsede de bilen og dyttede. De blev ved et godt stykke tid. Det var for at sikre os imod at blive beskudt af deres egne”.
Isen smelter, havet stiger
Opdagelsesrejsen anno 2014 er naturligvis en anden end dengang, hvor man stævnede ud med beskøjter og brændevin for at kortlægge hvide pletter på landkortet. Men verden har stadig brug for eventyrerne.
“Klimaproblematikken er et eksempel på, at det er så uendeligt vigtigt, at vi er til stede og ikke alene læner os op ad de informationer, som computerdata kan give. De lokales overleveringer og oplevelser, fx i Grønland med indlandsisen eller på Stillehavsøerne med stigende vandstande gennem generationer, er helt uvurderlig viden for at kunne løse de udfordringer, vi står med i dag. Et andet eksempel på, at det er vigtigt, at vi kommer ud i verden, var Muhammedkrisen i 90’erne. Da den bragede løs, befandt jeg mig i Mellemøsten, hvor jeg arrangerede kurser, i forbindelse med at en række arabiske lande skulle tiltræde den internationale konvention til beskyttelse af truede dyrearter. Det var flovt at opleve den måde, Danmark håndterede krisen på, men i forhold til arbejdet med konventionerne var det helt afgørende, at jeg var der, talte med mine kolleger, så de kunne se, at der var nuancer i sagen og i danskernes holdninger. Ellers havde konflikten måske helt bremset arbejdet i en periode”, mener Birgith Sloth.
