“DM skal ud til medlemmerne”

Camilla Gregersen blev i forsommeren valgt som ny formand for de privatansattes sektor i DM, hvor hun afløste formanden gennem mange år, Frederik Dehlholm. Hvilke mål og planer har hun for sektoren, nu hvor hun har magt, som hun har agt? Magisterbladet stillede hende spørgsmålet.

Magisterbladet (MB): Skal der ske noget nyt med DM Privat med dig som formand?
Camilla Gregersen (CG): Vi skal have sikret os, at medlemmerne i højere grad end i dag identificerer sig med DM. De skal have en vi-følelse – vi er DM’ere. Det kan vi kun opnå, hvis DM bliver mere synlig på de private arbejdspladser

MB: Hvordan bliver DM det?
CG: Vi er ved at søsætte et arbejdspladsprojekt, hvor vi simpelthen ringer til medlemmerne på deres arbejdspladser. Vi har afsat en pulje penge, så de kan få oplæg ud, som er skræddersyet til netop deres arbejdsplads og deres individuelle forhold. Udfordringen er at lave noget, der taler til den enkelte. Vi kan ikke skære alle over én kam. Vi må lave noget, der er ekstremt differentieret. Men det forudsætter en kontakt til medlemmerne, så vi ved, hvad de har brug for. Vi kan ikke lave det som en skrivebordsøvelse her fra DM’s kontorer. Vi kan lave nok så fine kataloger og nok så mange tilbud – de rammer måske ikke plet. Så derfor: Åbn DM op og ud til medlemmerne!

MB: Hvad ser du som den største udfordring for DM Privat?
CG: Den største udfordring for sektoren er, at vi har hele viften af professioner – forskere på kæmpe medicinalvirksomheder i den ene ende af skalaen og soloakademikere med kun én akademiker på hele arbejdspladsen i den anden ende. De grupper og enkeltpersoner har nogle vidt forskellige behov. Vi skal lave nogle kvalificerede tilbud til dem alle, så de kan få et netværk og en kontakt til DM. I det lys skal også ses initiativet med de faglige universer, hvor vi som forening tilbyder medlemmerne inspiration og input til deres professionelle faglighed. Jeg vil gerne mindske den individuelle sårbarhed, medlemmerne har ved jobskifte, så medlemmerne kan bruge hinanden som en stærk ressource gennem disse faglige netværk. Jeg tænker det som en kollektiv ramme for medlemmernes hele arbejdsliv.

MB: Hvad vil du stille op med de rigtig mange uorganiserede, men potentielle medlemmer af DM på de private arbejdspladser?
CG: Den generelle udfordring for de private arbejdspladser er, at man har en svagere organisering med få klubber og tillidsvalgte, men mange ansættelser på individuelle kontrakter. Vi skal kunne levere varen til alle, så de opfatter det som meningsfuldt at være medlem af DM. Og, hvis jeg må tilføje: Det er ekstremt vigtigt med nye medlemmer, for vores slagkraft over for arbejdsgiverne afhænger meget af vores styrke, som igen er afhængig af, at vi er mange organiserede. Vi oplever i de her år arbejdsgivere i offensiven … lockout, jobløn, lønnedgang, ingen højeste arbejdstid, massefyringer … den offensiv kan vi kun stå op imod med mange medlemmer, som giver stor slagkraft.

MB: Er der nogle blandt de privatansatte, der særligt vil have din bevågenhed?
CG: Kernen er stadig at sikre gode løn- og ansættelsesvilkår, men vi har en særlig udfordring med at sikre de mange løstansatte, dem på kanten af arbejdsmarkedet på den ene eller anden måde … dem i jobtilbud, i løntilskudsjob, i indslusningsordninger, de arbejdsløse og særligt de mange ledige dimittender. Vi skal sikre ordninger, der giver folk fodfæste på arbejdsmarkedet, så de ikke bliver en b-arbejdskraft eller et nyt proletariat, om man vil. Vi skal undgå, at det akademiske arbejdsmarked deles mellem en privilegeret gruppe og en gruppe, der konstant står udenfor og kun hænger fast med neglene – og her er de unge akademikere meget udsatte. Ingen skal spises af med usikre ansættelser og lave lønninger, der presser deres livsvilkår – og presser alles løn ned.

MB: Du er aktivist. Det har du vist ved flere lejligheder. Er det ikke lidt gammeldags at være aktivist?
CG: Jo. Eller også er det meget moderne at tage forskellige midler i brug til at få indflydelse. Det aktivistiske er også, at man tør forhandle, det er et engagement, det er at turde debattere, at tage sjove happenings i brug, at spille på alle tangenter og strenge. Det indebærer alle påvirkningsformer. Jeg har tilbragt år med forhandlinger med ministerier om love og med min tidligere arbejdsgiver om overenskomster, men jeg har også stået på talerstolen på Christiansborg Slotsplads til demonstrationer om kvalitet i uddannelse. Og så må jeg bare sige, at det er sjovt at være aktivist.

MB: Så er du jo også en af de to næstformænd i DM? Hvad vil du med den post?
CG: Jeg glæder mig til at arbejde meget mere sammen med de andre sektorer og sektioner i DM. Om de opgaver, vi har til fælles, fx de løstansattes vilkår, om stillingsstrukturer, om arbejdstidsregler for nu blot at nævne nogle få eksempler. Vi skal kunne flere ting sammen på tværs af sektorer og sektioner – de færreste medlemmer tænker jo over, hvilken sektor de tilhører. Vi har også en stor fælles opgave i at klæde vores repræsentanter på arbejdspladser godt på til de mange nye opgaver, vi står over for i fremtiden.

MB: Jeg kan ikke nære mig for dette spørgsmål: Er det næste trin for dig formandsposten i DM?
CG: Nu har DM jo en formand. Det er rigtigt, at Ingrid Stage har bebudet sin afgang til næste år. Men det kunne jo være, hun kunne overtales til at tage en tørn mere. Det ville for mig at se være det bedste. Nu koncentrerer jeg mig om at være en god næstformand, og så må vi se, hvad fremtiden bringer. Det vigtigste er at gøre DM til en endnu stærkere fagforening. Og det glæder jeg mig til at arbejde for sammen med alle vores mange engagerede repræsentanter, valgte og medlemmer”.