Miljøministeriets rådgiver bakker op om kritik
Miljøministeriet har afsat 700 mio. kr. til forbedring af danske vandløb. Men planen, der følger med pengene, kan meget vel vise sig ikke at virke efter hensigten, siger ekspert ved Aarhus Universitet. Dermed kan Danmark endnu en gang få problemer med EU.
Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) har besluttet, at der skal bruges 700 mio. kr. på arbejdet med vandplaner i 1.600-2.000 km danske vandløb. Planerne blev udsat for voldsom kritik i seneste nummer af Magisterbladet, hvor førende eksperter beskyldte Kirsten Brosbøl for at ignorere 30 års vandløbsindsats.
Eksperterne får nu opbakning fra seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, der er en af Miljøministeriets vigtigste rådgivere på vandløbsområdet. Hun var i januar medforfatter på en rapport, der vurderede de virkemidler, der i første omgang var udset til at være omdrejningspunktet for vandplanerne. Siden har Miljøministeriet imidlertid valgt at trække et af virkemidlerne, ændret grødeskæring, ud af sit endelige katalog over tilladte redskaber. Men ifølge rapporten er der behov for at kombinere stort set samtlige virkemidler med ændret grødeskæring, hvis tiltagene skal føre til en positiv effekt.
Og dermed risikerer en implementering af planerne at betyde, at Danmark endnu en gang kommer på kant med EU’s målopfyldelseskrav, siger Annette Baarttrup-Pedersen.
“Vi har data, der viser, at hvis du laver en god restaurering, fx en genslyngning, men samtidig opretholder en grødeskæring fx tre gange om året, så får du ikke nogen effekt ud af tiltaget for planternes vedkommende, i hvert fald ikke i særlig høj grad. Det kan betyde, at du ikke kan nå målopfyldelsen”, siger hun.
Paradoksalt nok var reduceret grødeskæring det absolut dominerende virkemiddel, da VKO-regeringen lancerede de første vandplaner. Men de nye planer går i den stik modsatte retning, påpeger Annette Baattrup-Pedersen.
“Det er uhensigtsmæssigt. Ændret grødeskæring har været en succes som virkemiddel, så det er meget uheldigt”.
Hun uddyber:
“Vi ved, at grødeskæring er en af de påvirkninger, der gennem årene har sat meget stort præg på plantesammensætningen i vores vandløb. Derfor vil det også være sådan, at nu, hvor vi faktisk skal vurdere den økologiske kvalitet bredere, end vi har gjort før, da man kun brugte dansk faunaindeks, og nu, hvor vi skal til at vurdere på baggrund af plantesammensætningen, så er det selvfølgelig dramatisk at opretholde hyppige grødeskæringer mange steder.
Miljøminister Kirsten Brosbøl har over for Magisterbladet fastholdt, at Danmark agter at leve op til sine forpligtelser overfor EU.
