Jeg har altid elsket at stå på scenen

Hun nåede at give mere end 400 koncerter, inden hun overhovedet blev færdig med at læse musikvidenskab. Indspillede to cd’er, optrådte på dansk tv og turnerede tre måneder i USA. Så nærmede afslutningen på studierne sig for både hende og de andre medlemmer af vokaljazzgruppen Vox P, og de besluttede sig for at sige stop. I stedet valgte Henriette Moos at kaste sig ud i it-verdenen, da kandidatgraden var i hus.

“Jeg var lidt træt af, at der ikke var nogen penge i musikbranchen. Der var en kæmpe it-hype i 99-2000, og jeg var lige blevet færdig på universitetet, så jeg tænkte: Follow the money. Jeg havde skrevet speciale om musikteknologi, og det var min adgangsbillet. Dengang behøvede man ikke at have læst it på universitetet for at komme ind i branchen, så jeg blev interaktionsdesigner.

Matchmaking blandt specialister
Det er snart 15 år siden, at Vox P pakkede mikrofonerne sammen, men i dag trækker Henriette Moos, indehaver af Moos Innovation og nykåret indehaver af titlen som årets iværksætter i DM, stadig på den erfaring, som hun fik i musikbranchen.

Den korte version af, hvad hendes firma leverer, er idé- og strategiudvikling inden for digital kreativitet.

“Jeg laver for eksempel mange workshops, hvor jeg matcher specialister. Jeg har lige været af sted tre dage med 9 forskerteam og 20 dokumentarister, som skulle prøve at udvikle samarbejdsrelationer. Forskerne skal begynde at tænke dokumentarfilm ind i deres forskningsformidling, og det er et helt nyt område. Det er mennesker, som ikke er vant til at samarbejde, og som alle sammen er meget dygtige og specialiserede. Du kan sige, at det er elitematchmaking mellem specialister, forklarer hun.

To lejre med korte samtaler
Det første job efter universitetet varede tre måneder, så brast it-boblen.

“Jeg nåede lige at have tre måneder på bølgen og lavede en masse sjove ting, mødte folk med andre fagligheder og fandt ud af, hvad det egentlig var, jeg kunne som humanist. Så blev jeg fyret ligesom alle de andre”, fortæller hun.

I stedet endte hun i forskerparken Symbion, hvor hun var med til at starte en virksomhed op og arbejde med iværksættere. Siden flyttede hun videre til blandt andet TDC, sideløbende med at hun arbejdede som ekstern lektor og censor på forskellige universiteter.

“Jeg kom fra musikvidenskab, men i min tidligere karriere sagde jeg ja til nogle ting, som har ført mig på en ret fantastisk rejse ind i teknologi-, it- og forretningsverdenen. I dag står jeg med en god fornemmelse af, både hvad det vil sige at være kreativ indholdsskaber, og hvad det vil sige at være investor eller businessmenneske. Tit kan de to lejre ikke tale sammen. Det bliver nogle meget korte samtaler, hvis de overhovedet finder sted”.

Musikbranche i smadder
Henriette Moos trækker på sin egen erfaring på flere måder, når hun skal arbejde sammen med dem, hun kalder kreative indholdsskabere. Spildesignere, filmfolk, komponister og så videre. “Musikbranchen er blevet fuldstændigt smadret af digitaliseringen, og jeg har masser af venner og bekendte, som har måttet genopfinde, hvad de skal leve af. Den viden har jeg taget med mig ind i nogle af de andre indholdsbrancher, som er blevet ramt senere og står midt i det nu – for eksempel filmbranchen. Og jeg har respekt for de kreative, jeg kommer selv fra den verden, jeg taler ikke ned til dem, og jeg har meget stor respekt for, hvad kunstnerisk udøvelse kan”.

Samtidig har hun også den økonomiske forståelse, der kommer af ansættelserne i erhvervslivet, og ledererfaring.

“CBS-folkene har fuldstændig ret i, at man skal interessere sig for, om der er et behov for ens ydelse eller produkt, men den måde, budskabet bliver præsenteret på, er ikke altid særligt sensitiv over for mennesker, der brænder for noget andet end penge. Jeg tror, at jeg er bedre til at formidle det samme budskab på en måde, så de kreative får lyst til at lave deres salgstale om og fortælle, hvad det er for et problem, de løser, i stedet for at tale om, hvad de kan”.

Og den tanke er rigtig sund, pointerer hun. For lidt længere henne i en udvekslingsproces får man muligvis brug for nogle penge.

“Dem får man kun, hvis der er andre, som tror på, at der er mennesker i verden, der vil betale for ens produkt. Det er jeg ikke alene om at sige, men jeg har nogle historier, metaforer og billeder, som kreative indholdsskabere bedre kan identificere sig med”.

Kreativ vildskab
Når man faciliterer workshops, er man rigtig meget på scenen. Og at sælge handler også om at finde glæden i kommunikation med publikum forstået som en kunde, forklarer hun.

“Jeg har altid elsket at stå på scenen og have den dialog, og når man godt kan lide det, bliver man rigtig god til at improvisere. Mange kreative entreprenører har lidt vildskab i sig, og hvis den kan kanaliseres over i en evne til også at improvisere i situationer, hvor der er brug for at leve sig ind i, hvad det er for et problem, en kunde står med, kan man målrette sin passion eller sin fortælling om, hvad man kan tilbyde, og give kunder og investorer en god oplevelse. Ikke for enhver pris selvfølgelig – sådan er det jo også som musiker – men inden for de rammer, der er defineret som “jeg kan det her, og du har et problem. Kan vi finde ud af noget?” Det er et samarbejde, og det kan man udvikle gennem lydhørhed, spørgsmål, lytten og improvisation. Nøgleord, som jeg har med mig fra musikken”.

Mere sensitiv
Den personlige fortælling om at være musiker har også gjort rigtigt meget godt for hende, mener Henriette Moos. Den er let for folk at relatere sig til. Mange ved ikke, hvad der foregår i et laboratorium, men alle har en konsensus om, hvad en koncert er.

Det er dog ikke historien om musikkarrieren, hun bruger til at sælge sig selv i første omgang.

“Det er en historie, jeg fortæller, når jeg har fokuseret på, hvad det er for et problem, der skal løses. Det er en sidefortælling, der kan forstærke relationen og give glade kunder, der har lyst til at komme tilbage, fordi de ser mig som anderledes end folk, der kommer med en CBS-baggrund. Helt ærligt tror jeg, de opfatter mig som mere sensitiv over for deres produkt. Det kan godt være, at der næsten kommer de samme ord ud af min mund, men de kommer i en anden kontekst, fordi jeg er en anden person”.