DSB lønfavoriserer mænd

I DSB er der i gennemsnit 72.000 kroners forskel på mænd og kvinders årsløn. Det viser en lønstatistik fra DSB’s egen personaleafdeling over 70 højtuddannede ansatte i DSB med en magisteruddannelse.

“Lønudviklingen viser, at der er sket en skævvridning, så lønstigningerne til magistre er givet til mænd. De mandlige magistre får i dag meget mere i løn end kvindelige magistre. Sådan var situationen ikke i 2010, siger Lis Kræmmer, som er fællestillidsrepræsentant i DSB for medlemmer af Dansk Magisterforening.

I 2010 lå kvinder med en magisterbaggrund faktisk i gennemsnit lidt højere på lønskalaen i DSB end mandlige magistre. Den udvikling er vendt helt på hovedet i 2013. Her tjener mandlige magistre i gennemsnit 6.000 kroner mere om måneden end kvindelige magistre. Lis Kræmmer forklarer, at tillidsrepræsentanterne ikke har fået nogen forklaring på denne udvikling fra DSB-ledelsen.

“Denne udvikling har vi alene beregnet ud fra alle ansattes lønninger i DSB fra 2010 til 2013. Men vi har ikke fået nogen forklaring på noget som helst, for ledelsen vil ikke forhandle med os”, siger Lis Kræmmer.

Interessante tal
I DSB mener man ikke, at det på baggrund af de fremlagte løntal så entydigt kan konkluderes, at mandlige magistre i DSB får mere i lønposen, end kvindelige magistre i DSB gør.

“Vi har sagt farvel til mere end 1.000 ansatte, i den periode tallene omhandler. Det har gjort noget ved sammensætningen af medarbejdere. Vi kan ikke umiddelbart se, at der er taget højde for sådanne elementer i disse beregninger”, siger personaledirektør i DSB Susanne Mørch Koch.

Hun mener, at der mangler at blive taget højde for en række elementer i beregningerne, som DSB-ledelsen bliver nødt til at have undersøgt først, inden den kan udtale sig nærmere om, at udviklingen er så klar, som løntallene fra virksomhedens egen personaleafdeling altså viser.

“Overordnet set er det interessante tal. Hvis vi kommer frem til, at der er en skæv­vridning, som kan tilskrives kønnene, så har vi i den grad interesse i at kigge nærmere på det”, siger Susanne Mørch Koch og understreger:

“Vi har grundlæggende den holdning, at der ikke skal kønsdiskrimineres på lønnen. Så vi har interesse i at finde ud af, om dette er tilfældet, for det er ikke en sådan arbejdsplads, vi ønsker at skabe”, siger Susanne Mørch Koch.

Arbejdsgivers ansvar
Forhandlingskonsulent i DM Trine Lund Niegel understreger, at lønforskelle mellem mandlige og kvindelige magistre ikke er et særsyn i staten. Moderniseringsstyrelsens hjemmeside, loenoverblik.dk, giver således mulighed for at se gennemsnitslønninger for ansatte på statslige arbejdspladser. Via et indeks kan man se, hvor stor en del kvinders gennemsnitsløn udgør af mænds løn. Og i august måned 2013 udgjorde kvindelige magistres lønindeks 90 i DSB. Det vil sige, at for hver gang en mandlig magister tjente 100 kroner, tjente den kvindelige magister ansat i DSB 90 kr.

“De tal bør få alarmklokkerne til at ringe hos både ledelse, tillidsrepræsentanter og ansatte i DSB”, siger Trine Lund Niegel.

Hun understreger, at denne lønforskel i DSB ikke behøver at skyldes diskrimination på grund af køn. Men ved så stor en variation i lønnen skal ledelsen hente den store lup frem.

“Ledelsen må se nærmere på, om lønforskellene mellem kvinder og mænd kan forklares ud fra objektive og kønsneutrale kriterier, eller om lønglidningen er et udtryk for ubevidst favorisering af det ene køn”, siger Trine Lund Niegel og henviser til den klare lovgivning på området.

“Ligelønsloven slår fast, at det er arbejdsgivers ansvar at sikre ligeløn på arbejdspladsen”, siger Trine Lund Niegel.

Må ikke diskriminere
I år 2000, da DSB gik over til ny løn, lå lønnen mellem mandlige og kvindelige magistre i den statslige virksomhed på fuldstændigt samme lønniveau. Men de mandlige magistre får nu højere løn hele vejen op gennem alderstrinstigen, pointerer tillidsrepræsentant for magisteransatte i DSB, Thomas Stürup.

Det overrasker ikke ham, at udviklingen ser sådan ud. Flere og flere af magistrene i DM er blevet specialkonsulenter og skal således selv forhandle deres løn. Derfor er det vanskeligt for tillidsrepræsentanterne og DM som faglig organisation at gribe ind over for udviklingen, som er til mændenes fordel. Men der skal handles, siger han.

“Vi må italesætte problemet, for der er en ligestillingslovgivning, og den siger, at man ikke må diskriminere. Man må ikke give kvinder lavere løn for samme job og kvalitet, og intet peger på, at mændene i DSB er dygtigere”, siger Thomas Stürup.

Der var i 2013 knap 70 magistre blandt DSB’s knap 8.000 ansatte, men DSB’s personaledirektør har på stående fod ikke overblik over, om der skulle være tale om, at mandlige magistre i DSB generelt skulle have højere positioner end kvindelige magistre, og at det i så fald skulle kunne forklare lønforskellen mellem kønnene.

“Det kan være, at billedet er sådan, når man sammensætter tallene på en bestemt måde, men den detaljerede analyse udestår”, siger Susanne Mørch Koch.

Personaledirektøren opfordrer de faglige organisationer til at rejse sagen over for DSB-ledelsen, så virksomheden kan få en konstruktiv diskussion om det fremlagte problem.

“Det er godt, at sådanne emner tages op. Jeg kan ikke genkende, at DSB skulle diskriminere på løn, men viser nogle analyser og statistik noget andet, skal vi gribe ind over for det”, siger Susanne Mørch Koch.

Ifølge Thomas Stürup har mændene i DSB i denne periode ikke ændret status i organisationen, men deres løn har ændret sig i forhold til kvindernes. “Det tyder på, at DSB kører på en individuel lønstrategi om at give mændene en fordel”, siger han.