Dansk Magisterforening

Rank ryggen, humanist!

Del artikel:

KOMMENTAR af Britta Thomsen, cand.mag., medlem af DM, MEP (S)

Der gik ikke mange uger efter Produktivitetskommissionens anbefaling af at sænke optaget på de humanistiske uddannelser, førend den radikale uddannelsesminister, Sofie Carsten Nielsen, meldte ud, at hun ønsker at begrænse optaget på de videregående uddannelser, “der ikke fører til job”.

Ministeren nævner ikke specifikt de humanistiske uddannelser som mål for sine nedskæringsplaner – ja, faktisk nævner hun slet ikke, hvilke uddannelser hun har i tankerne: Ansvaret for at føre kniven overlader hun da også trygt til uddannelsesinstitutionerne. Det er behændigt, for i Politiken den 28. april erkender ministeren åbent, at det er “sindssygt svært” at forudsige, hvilke uddannelser der bliver brug for i fremtiden.

“Men vi skal ikke uddanne kandidater, som slet ikke kan bruge deres kandidatuddannelser til noget. Det er ikke sikkert, vi løser det hele, men det er ikke en mulighed ikke at gøre noget som helst”, fastslår Sofie Carsten Nielsen over for Politiken.

Det lyder umiddelbart fornuftigt ikke at uddanne kandidater til arbejdsløshed, selvfølgelig gør det det. Men sandheden er jo desværre, at hverken ministeren, hendes embedsfolk eller økonomerne i Produktivitetskommissionen er i stand til med sikkerhed at forudsige uddannelsesbehovet på arbejdsmarkedet blot få år frem. Gennem tiden har vi da også set talrige eksempler på, at økonomerne har taget grue­ligt fejl i deres forudsigelser.

I stedet for at lytte til de økonomiske orakelmagere synes jeg derfor hellere, at Sofie Carsten Nielsen skulle bruge kræfterne på at forfølge en anden idé, hun fremsatte i Politiken den 28. april, nemlig at åbne små og mellemstore virksomheders øjne for alt det, de kan bruge humanister til.

Det er der perspektiv i, for som DM-formand Ingrid Stage rigtigt påpeger, står det langtfra så slemt til med ledigheden blandt humanister, som Produktivitetskommissionen forsøger at fremstille det. I dag er dimittendledigheden blandt humanister tilmed lavere end for ingeniører.

Det giver sig selv, at langt flere humanister kan få job i det private, hvis der for alvor bliver sat ind med oplysning over for de små og mellemstore virksomheder, for humanister er fleksible og kan placeres i mange forskellige stillinger på højt niveau.

Af samme grund har humaniora fået en central placering i verdens største innovations- og forskningsprogram, Horizon 2020, som jeg har været med til at udforme som medlem af Europa-Parlamentets forskningsudvalg.

I forskningsprogrammet, der har et budget på 690 mia.kr., vægtes den humanistiske tværfaglige dimension netop højt, fordi EU erkender, at samarbejdet mellem humaniora og erhvervslivet er en vigtig del af fremtidens produktivitet.

Også derfor giver det ingen mening, at den danske debat udelukkende fokuserer på statistikker og tal. Den humanistiske arbejdskraft skal ses ud fra et bredere perspektiv.

Det humanistiske kendskab til kultur, sprog og historie er et vigtigt redskab for virksomheders internationale handelsrelationer, skabelsen af innovative idéer og styrkelsen af den grænseoverskridende kommunikation.

Ikke mindst i forhold til eksport- og produktivitetsudvikling vil humanister være guld værd for de mindre virksomheder. Humanister vil også være gode til at finde løsninger på mere komplicerede problemer som EU-støttemuligheder i forbindelse med fx nedbringelse af sygefravær og energiforbrug, arbejdsmiljø, grøn energi … Der er masser af muligheder.

Jeg er selv uddannet cand.mag. i historie og portugisisk og har i mange år levet af netop at rådgive virksomheder og offentlige myndigheder om, hvordan de kan søge EU-støtte og etablere nye projekter. Det er ikke raketvidenskab, men det hjælper gevaldigt med en akademisk tilgang, når man skal kæmpe sig igennem det omfattende EU-bureaukrati.

Danmark både kan og skal blive bedre til at søge EU-midler, og til det formål har vi også brug for dygtige humanister. Vi kan nemlig en hel masse mere, end vi selv går og tror. Så rank ryggen, humanist – du har god grund til det!

De bedste hilsner fra Bruxelles!

}