Museer savner fælles strategi

Det går rigtig godt for museerne. Samlet set er besøgstallene på de danske museer steget med 56 procent over de seneste 20 år, og alene siden 2009 er tilstrømningen steget med 22 procent, viser tal fra Danmarks Statistik og en ny analyse fra det kulturelle netmedie Søndag Aften. Strategien med at satse hårdt på formidling og de meget udadvendte aktiviteter har givet pote – og stor tilfredshed hos de kommuner, der hylder høje besøgstal og hyppige udstillinger.

Men succesen er ikke kommet i hus helt uden omkostninger. For bag museernes publikumsareal venter en lang række andre opgaver, som ifølge museumsloven også skal prioriteres og plejes. Og det kan være svært at få økonomien til at række.

Ifølge Kulturministeriets tal er tilskuddene til fem af de statsanerkendte museer så store, at de sluger en tredjedel af det samlede statstilskud. I 2012 var det på 368 mio. kroner. På finansloven for 2014 var der afsat knap 420 mio. kroner. Beløbet er forhøjet, blandt andet fordi en række statslige tilskudsordninger er blevet samlet, så der fra 2014 kun opereres med ét samlet statsligt tilskud. Men det betyder, at mens fem museer deles om 140 millioner kroner, er der 280 millioner kroner til deling mellem de resterende 93 museer.

For mange af de mindre museer betyder det, at museumsdriften hviler på et endog meget spinkelt økonomisk grundlag. At finde penge til både indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling er derfor en stor udfordring i den situation, fastslår Christine Buhl Andersen, formand for ODM, Organisationen for Danske Museer:

“Rigtig mange statsanerkendte museer har et samlet tilskud på under fem millioner kroner om året. For mange er det meget svært at få råd til at gøre det nødvendige i forhold til de dårlige magasinforhold og den store registreringsopgave, de står over for, med så lille en økonomi. Det kan muligvis leve op til Rigsrevisionens krav, hvis vi bliver underlagt større kontrol fra statens side, men det bliver der ikke nødvendigvis bevaret mere kulturarv af. Og straffes museerne med økonomiske sanktioner, står vi jo stadig tilbage med den kulturarv, som vi ønsker at bevare for eftertiden. Derfor har vi brug for en mere målrettet strategi – både som individuelle museer og på nationalt niveau”, siger hun.

Ansvaret er fælles
Ifølge Christine Buhl Andersen har museerne selv ønsket de fem museale søjler fastholdt som obligatoriske i den reviderede museumslov. Det er altså ikke et krav, som hverken Kulturministeriet eller Kulturstyrelsen har trukket ned over hovedet på museumsfolket.

“De fem museumssøjler hænger tæt sammen i den museale identitet og har betydning for det, vi i sidste ende tilbyder borgerne som videns- og oplevelsesinstitutioner. Desuden spiller museerne en væsentlig social rolle i samfundet i forhold til både integration, øget social og geografisk polarisering og andre vigtige emner. I vores øjne tydeliggør Rigsrevisionens rapport, at der er brug for en fælles strategi, for det løser ikke problemet alene at skyde på museerne og sige, at det er deres eget ansvar at prioritere”, fastslår hun.

At det er svært for de mindre museale enheder at skabe optimale vilkår, kan det sydøstlige Sjælland levere et bevis på. Indtil sidste år lå der tre selvstændige museer i henholdsvis Køge, Næstved og Vordingborg. Men i dag har de tre institutioner skiftet navn til Museum Sydøstsjælland og har fælles hovedsæde i Vordingborg. Det har ikke kun styrket den fælles økonomi og givet en række stordriftsfordele. Det har også hjulpet kulturarven, fortæller museumsdirektør Keld Møller Hansen:

“Arbejdet med den lokale kulturarv er blevet styrket, og museet kan nu leve op til Kulturstyrelsens krav på forsknings- og formidlingsområdet, uden at det går ud over vores indsamling, registrering og bevaring. Tværtimod. For også på disse områder er der sket et kvalitetsmæssigt løft”, fortæller han.

Fælles magasin
I kølvandet på fusionen fulgte en række organisationsændringer, og det har resulteret i en række faglige enheder og tværfaglige team.

“Vi har nu medarbejdere med specialviden på alle områder – ikke kun viden om menneskers livsvilkår fra oldtiden til i dag, men også viden om for eksempel interaktionsdesign, innovation, kommunikation og økonomi. Det giver god mening, for det er en kendsgerning, at de store museer sædvanligvis løser opgaverne med indsamling og herunder udgravninger, registrering og bevaring på et højt og anerkendt niveau”, siger museumsdirektøren.

Magasinproblemer er en del af dagligdagen på Museum Sydøstdanmark. Cirka 60 procent af samlingen befinder sig i bygninger, der byder på svingende temperaturer og fugtighed samt dårlige adgangsforhold, og det er ikke optimalt, medgiver Keld Møller Hansen.

Ledelsen på de tre tidligere museer havde gennem flere år talt om et fælles magasin, men efter fusionen i 2013 er der kommet skub i planerne for alvor. Der er blevet udformet en samlet bevaringsplan for museets mange genstande, og går alt efter planen, er magasinprojektet en realitet inden for ganske få år. Indtil da er specialister fra områdets bevaringscenter blevet tilknyttet, så de kan føre løbende tilsyn og nå at gribe ind, inden kulturarven lider skade.