Dansk Magisterforening

Med kunsten på rette sted

Lisbeth Ammitzbøll
Del artikel:

Når kunst hopper ned fra væggen og ud i hverdagen, sker der noget nyt. “Den kunst, der forholder sig til rummet, arkitekturen og det liv, der leves omkring den, kan få indflydelse på menneskers identitet og fælles fortælling”, siger Trine Møller Madsen, selvstændig kunstrådgiver og direktør i IN SITU.

Det var en smuk dag i juni. Solen skinnede, da Trine Møller Madsen cyklede hen over Amalienborg Slotsplads. I cykelkurven havde hun et færdigt manuskript til Gyldendal til en undervisningsbog om billedkunst. Kursen var sat mod Bredgade, hvor hun netop havde etableret sig i et kontorfællesskab med andre kreative mennesker i Kurt Trampedachs gamle atelier.

“Den morgen skete der noget med min selvopfattelse. Det gik op for mig, at dette var mit arbejde. Jeg var ikke længere i venteposition til en fast stilling, mens jeg holdt mig selv i gang med freelanceopgaver her og der, nej, mit arbejde var at have min egen virksomhed og formidle kunst i forskellige sammenhænge og for skiftende kunder. Uden at det skal lyde for svulstigt, tror jeg faktisk godt, man kan sige, at min professionelle identitet ændrede sig den dag på vej hen over Amalienborg Slotsplads”.

Med små skridt
Dagen ligger over ti år tilbage i tid. Siden har Trine Møller Madsen haft projektansættelser som redaktør, kurator eller koordinator på forskellige udstillinger, men altid med den selvopfattelse i baghovedet.

I 2008 stiftede hun virksomheden IN SITU sammen med Jane Løvschall Dolmer, som også er cand.mag. i kunsthistorie. De to arbejder tæt sammen og løser opgaver for offentlige og private kunder om integrerede kunstprojekter i virksomheder, institutioner og offentlige rum.

“Nogle iværksættere er fra dag 1 overbevist om deres egen identitet som selvstændig. Sådan var det ikke for mig. Jeg blev iværksætter i kraft af mange små beslutninger, som gradvist førte mig derhen, hvor jeg er i dag. At få CVR-nummer var en beslutning, at danne et kontorfællesskab var en beslutning, at få en partner og etablere et fælles firma var en beslutning. Og så videre. Det er fristende at tro om sig selv, at man har styr på sit liv og sin karriere, men for mit eget vedkommende ville det være en efterrationalisering at sige, at jeg altid har villet være iværksætter. Sådan var det ikke. De første par år var jeg selvstændig af nød, indtil jeg gradvist begyndte at elske det og en dag opdagede, at mit arbejdsliv og det, jeg brændte for, lå i min virksomhed, og at det arbejde var lige så rigtigt og givende – og mere frit og tilfredsstillende – end en fast ansættelse”.

Formidler af hjertet
I dag ville Trine Møller Madsen ikke bytte med en fast ansættelse. Og dog.

Vi sidder i caféen i kontorfællesskabet SOHO på Københavns gamle flæsketorv. Her bor IN SITU til leje sammen med over 100 andre kreative virksomheder. Magisterbladets næste spørgsmål drukner i noget kaffeklir og latter fra et andet bord.

“Så hvis nogen tilbød dig et job som museumsinspektør på Statens Museum for Kunst, ville du så sige nej tak?”

IN SITUs direktør tænker sig om, før hun svarer. Ved et nabobord er samtalen engageret hen over de opslåede MacBooks.

“Pyh, den er svær. Hvem vil ikke gerne være leder af landets største kunstmuseum? Det tilbud ville jeg skulle tænke over”.

“Jeg sagde nu inspektør”.

“Nå, jeg hørte det som direktør”, griner Trine Møller Madsen. “Det ville nu også være ret ambitiøst. Men inspektør? Tak, men nej tak. For ti år siden havde det været et drømmejob, men i dag er jeg fuldblods iværksætter. Jeg kunne nu nok heller ikke komme i betragtning efter så mange år som selvstændig. I øvrigt forlod jeg museumsinstitutionen og forskersporet for længe siden. Da jeg studerede, tog jeg en selvtilrettelagt overbygning på medievidenskab, som var et ungt fag med antennerne uden for murene, og det appellerede til mig. Jeg var blandt andet i praktik i DR. Dengang var praktik helt usædvanligt for kunsthistorikere. For mig var det genialt. Det passede fuldstændig til den ambition, som jeg bygger mit arbejdsliv og arbejdsglæde på i dag: at være bindeled mellem kunsten og kunstnerne på den ene side og modtagere – af enhver slags – på den anden. Kunst kan meget andet end at tale fra museumsvæggen til et publikum med den kulturelle og økonomiske kapital i orden. Den kan også gøre en forskel dér, hvor almindelige mennesker færdes – på arbejdspladsen, i en p-kælder, i skolegården, på plejehjemmet og på hospitalet”.

Et eksempel er Irmas kunstdåser.

“Irmas kunstdåser betyder, at almindelige mennesker for 70 kroner kan få kunst på køkkenbordet. Det gør mig glad at tænke på”.

Mere kage end krymmel
IN SITU er latin og betyder “på stedet”. Med i virksomhedens kundekreds er blandt andre KPMG, SimCorp, Horten, Center for Døve, Erhvervsstyrelsen, TV 2, MT Højgaard, flere kommuner og Irma.

Nogle dage er Trine Møller Madsen “på stedet” i helt bogstavelig forstand, når hun står på en bar mark med en hjelm på hovedet og bliver introduceret til nye byggeplaner.

“Der er i dag en voksende forståelse for, at kunst ikke bare er krymmel på kagen, men at den kan optimere arbejdsmiljø og skabe identitet – især hvis der arbejdes bevidst med koblingen mellem værk og kontekst. I nybyggeri er vi ofte med fra start og giver kunstnerne mulighed for at skabe deciderede bygningsintegrerede projekter”, fremhæver Trine Møller Madsen.

IN SITU er også med som rådgiver i nogle af landets store hospitalsbyggerier. Inden kunstnerne skaber deres værker, har både de selv og rådgiverne fra IN SITU talt med en lang række fagfolk, læger, patienter, pårørende.

“Kunst skal ikke mases ind i ethvert rum. Hvis man er kræftpatient og kæmper med synsforstyrrelser, har man ikke nødvendigvis brug for farvestærke malerier på væggene. Så skal kunsten enten have en helt anden form eller slet ikke være der. Til gengæld kan der sagtens være kunst, der “larmer” og udfordrer i andre afdelinger eller der, hvor patienter og pårørende mødes. Det afhænger altid af stedet”.

Aldrig træt af mandag morgen
Målt på omsætning og ansatte er IN SITU en lille virksomhed. Dens succes skal måles i anerkendelse.

For nogle år siden valgte kunstrådgiverne at alliere sig med en konsulent fra Vækstcentret. De to kunsthistorikere arbejdede med IN SITUs mål, mission, strategi og stepstones.

“Konsulenten bad os formulere nogle mål, og Jane og jeg sad og mumlede noget om, at det da ville være fedt, hvis vi to år ude i fremtiden var dagsordensættende inden for vores felt. Vi kiggede på hinanden, lidt røde i kinderne af forlegenhed. Men sådan blev det. I dag er det ofte os, medierne ringer til, når de skal bruge en vurdering eller ekspertudtalelse, og bygherrerne, når der skal tænkes integreret kunst ind i nye bygninger”.

Succes er også arbejdsglæde, og den er på rette plads for Trine Møller Madsen.

“Jeg føler mig utrolig privilegeret – og også lidt stolt over, hvad vi har nået. Glæden ved at skabe sit eget og få det til at vokse er meget stor. Vi har med IN SITU formået at rykke ved opfattelsen af, hvad kunst kan, og hvad kunst skal. Vi har ikke gjort det alene, vi er begunstiget af en udvikling, men vi er en markant stemme. Vores rådgivning er med til at forme de daglige omgivelser for rigtig mange mennesker, børn og voksne og raske og syge, og vi har været med til at gøre rigtig mange kunstværker tilgængelige på en ny måde. Hvis man mener, som vi gør, at kunsten er med til at give livet kant og fylde, så findes der ikke noget mere meningsgivende end at brede den ud til så mange mennesker som muligt. Jeg står aldrig op en mandag morgen og er træt af at skulle på arbejde”.

}