Jagten på den nye kapital

Endnu ikke fyldt 30, smilende, beskeden, men målrettet i sin fremtoning. Præcis den type iværksætter, som erhvervs- og vækstministre verden over drømmer om at fostre mange, mange flere af.

Niklas Adalberth var første mand på podiet, da de nordiske akademikerorganisationer holdt fælles konference i Stockholm under overskriften “Hvilke kompetencer skal der til for at vokse globalt?” Det emne ved den unge stockholmer en hel del om.

Allerede som studerende på handelshøjskolen fik Niklas Adalberth sammen med to kammerater en god idé. Herhjemme hedder det mest kendte betalingssystem PayPal, men i Sverige er det i dag Klarna, som et flertal af kunderne bruger, når de skal betale trygt for deres e-handler på nettet.

Klarna blev udtænkt og testet og forretningsideen afprøvet i handelshøjskolens businesslab af de tre studerende og deres vejleder tilbage i 2005. Siden blev en håndfuld programmører hyret til at udvikle den tekniske platform.

I dag, kun ni år senere, er virksomheden en global succes. 250 aktionærer, 40 nationaliteter blandt de 1.100 ansatte – heraf 300 programmører – kontorer i flere europæiske lande og en stor udviklingsafdeling i Israel.

Niklas Adalberth delte et par vigtige pointer om sine iværksættererfaringer:

“En leders vigtigste opgave i vores branche er rekruttering, så man skal bruge rigtig mange penge på headhunting. Markedet for programmører er globalt, og det er vigtigt at få fat i de bedste. Spred ikke aktiviteterne for meget. I starten ekspanderede vi voldsomt i alle lande, i dag har vi kun sælgere tilbage på de europæiske kontorer, og al udvikling er koncentreret i Tel Aviv. Det viste sig, at vi bedre kunne styre resten af biksen her fra Stockholm. Fald ikke i fælden med kun at fokusere på nabolandene. Vi startede med at åbne et kontor i Finland, men Klarna burde fx have været i Tyskland langt tidligere. Der er vi indtil nu gået glip af et stort marked”, lød det blandt andet fra Niklas Adalberth.

Han opfordrede desuden de nordiske lande til at satse langt mere på at integrere it i folkeskolen.

“Jeg havde træsløjd, men jeg lærte intet om computere. Det går ikke i dag”, pointerede den unge iværksætter.

Kompetencer ­opfattes firkantet
Vækstdagsordenen er på mange måder sammenlignelig i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Spekulationer om, hvordan fx kombinationsforsikringer, offentlige støtteordninger og tilførslen af kapital bør understøtte iværksættere i opstartsfasen, deler beslutningstagerne i alle fire lande, ligesom debatten om, hvordan indvandrere kan bringes bedre i spil som generator for en større global vækst, også går igen.

Behovet for flere iværksættere med et internationalt mindset er ligeledes en fælles udfordring. Det var, ifølge Akademikernes chefkonsulent i politisk/økonomisk afdeling, Anne Sofie Fogtmann, en af konferencens vigtigste pointer.

“Hvis vi vil skabe bedre rammer for iværksætteri for højtuddannede i Norden, bør vi gennemføre en fælles modernisering af regler og rettigheder. Internationaliseringen kunne få et kæmpe løft, hvis Akademikerne – i samarbejde med Akademikerne i Norge, Saco i Sverige og finske Akava – kunne arbejde for et sammenhængende nordisk marked. Det vil dog ikke mindst kræve, at vi her i Danmark opper os en del, når det gælder internationalisering”, pointerer Anne Sofie Fogtmann.

Spor tilbage til hjemlandet
Et problem, som går igen i hele Norden, er arbejdsgivernes blinde vinkel, når det gælder fordelene ved diversitet.

Det har blandt andre Nina Rawal bemærket. Hun arbejder for Sveriges Industrifond og er ansvarlig for at investere 35 millioner svenske kroner årligt i Life Science-iværksættervirksomheder.

“De dygtigste iværksættere tænker globalt fra start næsten uden at være bevidste om det. De er ofte også opmærksomme på, at akademikerkompetencer ikke må stå alene. I Sverige hælder vi til en lidt firkantet opfattelse af, hvad der er “rigtige” kompetencer. Fx tæller det ikke rigtigt, at en person har udlandserfaring eller en universitetseksamen fra et ikke-vestligt land. Der kan også ligge et uudnyttet potentiale i de netværk, som indvandrere bringer ind i en virksomhed, ligesom iværksættere med indvandrerbaggrund ofte har to sprog og idéer, der trækker spor tilbage til hjemlandet”, forklarede Nina Rawal.

Store gazellevirksomheder, der skaber en stribe af nye arbejdspladser på rekordtid, og entreprenante indvandrere, der starter bagelkæder eller it-arbejdspladser med forgreninger ud i hele verden, er begge dele afgørende i jagten på den nye kapital. Men man bør heller ikke overse en udvikling, som kun vil eskalere i de kommende år: Opblomstringen af små enmandsvirksomheder, der – ud over at iværksætteren bag skaber sit eget job og sin egen indkomst – også genererer opgaver og vækst for andre. Det påpegede Helle Idland, selv freelanceredaktør og retoriker og repræsentant for DM’s sektion for selvstændige og freelancere på Stockholmkonferencen.

“Vores egen sektion i DM er et levende bevis på, at der eksisterer masser af små enmandshære, som lever godt og succesrigt, også selv om de ikke skaber hundredvis af nye lønmodtagerjob. Jobskabelse er ikke det eneste vækstparameter, der tæller, det er en gammeldags måde at anskue fremtidens arbejdsmarked på”, mener Helle Idland.

“Vi bliver hele tiden flere, der lever et uafhængigt liv som selvstændige, hvor vi skaffer os vores egen løn og indgår i løse, men forpligtende arbejdsfællesskaber med andre, når opgaverne indbyder til det. Vækst bør defineres langt bredere, og politisk skal der mere fokus på at skabe bedre vilkår for os, der lykkes med at skippe dagpengene og rykke ud af ledighedskøen, fordi vi har skabt vores egen lille butik”, understreger Helle Idland.