Anbefalinger med indbyggede risici

LEDER

Kvalitets- og relevansudvalget har offentliggjort sin første delrapport om de videregående uddannelser. Rapporten beskriver primært arbejdsmarkedsrelevans, system og struktur. Til efteråret følger så delrapport 2 om kvalitetsdimensionen, og ved årets slutning vil udvalget offentliggøre den endelige samlede rapport om de videregående uddannelsers relevans og kvalitet.

System og struktur kan ikke vurderes uafhængigt af kvalitetsaspektet, så vi burde vel egentlig vente med at komme med vores vurderinger af udvalgets anbefalinger, indtil vi har det samlede resultat i hænderne. Men delrapportens analyser med statistik over og fremskrivninger af kandidatproduktionen er nok alligevel for stor en lækkerbisken for politikere, der gerne profilerer sig med hurtige og håndfaste løsninger på komplicerede problemer. Derfor er det vigtigt, at de direkte involverede: Studerende, undervisere, forskere og institutionsledere i de kommende uger bidrager med faglige vurderinger af forslagene, før politikerne beslutter sig for radikale ændringer af vores uddannelsessystem.

Rapporten “Nye veje – Fremtidens videregående uddannelsessystem” er på godt 100 sider, hvoraf de 80 er analyser og fremskrivninger, som fører frem til et sæt anbefalinger om en ret gennemgribende omkalfatring af uddannelsesstrukturen. Mest kontroversielt er nok forslaget om at afskaffe de studerendes retskrav på direkte adgang til en kandidatoverbygning efter bestået bachelorgrad og indføre adgangsbegrænsning mellem de to trin. Til gengæld foreslår udvalget en udvidelse af bacheloruddannelsen med et år. Det er et forsøg på at skabe et bredt bachelorarbejdsmarked, primært i små og mellemstore private virksomheder – et arbejdsmarked, som vi p.t. ikke har i Danmark. Selv om vi i mere end 20 år har fulgt Bolognastrukturen, er den universitære bachelorgrad aldrig slået igennem. Virksomhederne foretrækker kandidater. Om et år mere vil gøre den mere attraktiv, er særdeles usikkert, og der er derfor et ubehageligt element af hasardspil over fjernelse af retskravet til en kandidateksamen, før vi ved, om en fireårig erhvervsorienteret BA-grad overhovedet er en farbar vej til relevante job. Det giver de studerende en usikkerhed, som vi ikke bør kaste dem ud i, og som ikke er befordrende for et godt studiemiljø. Arbejdsmarkedsrelevans og erhvervsorientering har været et stadig mere dominerende tema i uddannelsespolitikken gennem de seneste år. Uddannelsespolitik er blevet reduceret til beskæftigelsespolitik, og relevans for arbejdsmarkedet er en pligtdagsorden for udvalget. Men udvalget skal have ros for at afvise den mest ekstreme og potentielt mest skadelige udgave af relevanskravet: beskæftigelsestaxameteret. Det er med i Produktivitetskommissionens rapport og er grebet med kyshånd af de toneangivende erhvervsorganisationer og politikere.

Men det vil blot gøre ondt værre for uddannelser med overgennemsnitlig ledighed ved at reducere bevillingerne, starte en negativ spiral og gøre det nærmest umuligt at styrke kvaliteten. Godt, at udvalget ikke giver det sin støtte.

Det vil være både uklogt og kortsigtet, hvis vi læner os tilbage og blankt afviser de beskrevne problemer og risici ved bare at lade stå til og fortsætte de sidste 10 års udviklingstendenser. Udvalget forsøger sig med svar på de store udfordringer. Det er svar og løsningsforslag, som for manges vedkommende rejser lige så mange nye spørgsmål, som de besvarer. Jeg vil derfor opfordre DM’s medlemmer på professionshøjskoler og universiteter til at gå aktivt ind i de kommende måneders debat om struktur, relevans og kvalitet i uddannelsessystemet. Det er nemlig en forudsætning for fagligt forsvarlige ændringer af uddannelsessystemet.