Nyt netværk ønsker oprør fra fagbevægelsen

I slutningen af februar måned landede Carsten Koch-udvalgets rapport på beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) bord. Konklusionen var klar. Aktiveringen af ledige fungerer ikke. Systemet skal sløjfes, og der skal ske noget nyt. Men dette har en lille håndfuld ledige magistre arbejdet på siden efteråret 2013, hvor de etablerede netværket 3A – Aktive Arbejdsløse Akademikere.

Netværket vil have lavet om på beskæftigelsespolitikken og -indsatsen. Målet er at forankre denne kamp i fagforeningerne. Netværket ønsker, at fagbevægelsen i langt højere grad går i offensiven mod den beskæftigelsespolitik, som nu igennem en årrække har forringet forholdene for landets ledige.

“Vi ønsker både internt i DM og udadtil at sætte større fokus på de strukturelle årsager til arbejdsløshed og den gennemgående linje i debatten, at det er de lediges egen skyld, at de er arbejdsløse”, siger Jeppe Rohde, som er cand.com. fra RUC.

Han etablerede i efteråret 2013 netværket sammen med Tormod Olsen, der er kandidat i filosofi fra Københavns Universitet. Begge er langtidsledige. Men begge nægter de passivt at være en del af et beskæftigelsessystem, som de for længst har mistet troen på er til for deres skyld.

I netværket mødes arbejdsløse magistre hver onsdag i fem timer for at arbejde på at forbedre de lediges vilkår. Og der er nok at tage fat på. Ved udgangen af 2013 var alene 11.630 akademikere arbejdsløse, og mere end 4.000 akademikere havde mistet dagpengene. Heraf var knap en fjerdedel dimittender. Men selv om der er mange arbejdsløse akademikere, så har det vist sig at være lidt af en kamp at få flere magistre engageret i netværket.

“Arbejdsløshed er som regel og også forhåbentligt et midlertidigt fænomen for de fleste ledige, så flere i netværket er enten løst tilknyttet eller er allerede gået ud igen, fordi de har fået et job og så ikke længere har tid til at bedrive politik i netværket”, siger Jeppe Rohde.

Det holder dog ikke de to tilbage fra at arbejde videre mod nye mål. 3A-netværket er fortørnet over den præmis, som de føler, der hersker i offentligheden om ledige: Hvis de arbejdsløse bare gider, så er der arbejde til alle. Tormod Olsen forklarer, at en stor del af netværkets arbejde derfor handler om at give ledige magistre såvel som DM som fagforening et andet ben at stå på i debatten om ledige.

“Vi synes, det er mere frugtbart at arbejde for, at fagforeningerne og a-kasserne går sammen for at ændre de politiske strukturer, der er med til at undergrave arbejdsmarkedet, når de ledige i midlertidig aktivering konkurrerer om job ved at arbejde gratis eller til en meget lav løn. Hele ræset om opkvalificeringen af ledige handler om, at de ledige konkurrerer mod hinanden på meget dårlige vilkår. Kan vi hjælpe med at ændre den diskurs, så er vi nået langt”, siger Tormod Olsen.

DM bakker op
3A-netværket har mødt opbakning og forståelse for sine politiske målsætninger i DM. Det sker, på trods af at netværket faktisk til dels er kritisk over for, at DM såvel som andre fagforeninger ikke gør nok for at ændre de lediges forhold på arbejdsmarkedet.

“Vi er blevet positivt overrasket over den accept, vi har mødt i DM. For vi kritiserer, at DM ikke gør mere for de ledige. DM kunne bruge flere fagforeningspenge på opbakning til den her slags arbejde”, siger Jeppe Rohde.

Indtil videre har netværket fået et lokale stillet til rådighed en gang om ugen. Det har fået en bevilling på 15.000 kroner fra DM’s hovedbestyrelse. Når de penge er brugt, skal de søge om flere. En del af pengene er allerede brugt på at lave et større møde om kommunalvalget. Netværket har lavet flyers, som er blevet printet i DM’s sekretariat. Flere af medlemmerne i netværket har en aktivistisk baggrund og er på den måde vant til at spare penge og tænke i alternative løsninger, forklarer de.

Medlemmerne i netværket mødes hver onsdag mellem kl. 10 og 15. Lige nu arbejder netværket på at få kontakt med andre arbejdsløshedsklubber i andre fagforeninger. Og det arbejder på at gennemføre idéen om at lave en større event til sommer. Det kunne være en arbejdsløshedscamp på Folkemødet på Bornholm, som samler et bredt udsnit af politikere og medierne.

“Her kan vi virkelig sætte arbejdsløshed på dagordenen. Men det vil kræve, at vi er nogle flere i netværket, og at vi kan samle nogle flere folk bag et sådant større projekt. Det kunne være rigtig fedt, hvis nogle flere havde lyst til at være aktive i netværket. Både her i København, men også til at lave noget lignende i Aarhus eller andre steder”, siger Jeppe Rohde.

Mere offensive
Med offentliggørelsen af den længe ventede rapport om beskæftigelsessystemet fra Carsten Koch-udvalget vil Mette Frederiksen nu diskutere udvalgets 39 anbefalinger i rapporten med arbejdsmarkedets parter, før de egent­lige politiske forhandlinger om et nyt forlig starter. Dermed er der mulighed for, at DM såvel som andre fagforeninger nu kan komme med input til, hvordan et nyt beskæftigelsessystem kan skrues sammen.

Netværket mener da også, at fagforeningerne bør udnytte den mulighed til at blive langt mere offensive og politisk aktive på de arbejdsløses vegne.

“Der har været en lang række forringelser af de arbejdsløses vilkår de seneste år, og det gennemsyrer hele systemet. Det sker ikke mindst i udliciteringen af opgaverne til de private anden aktører, som tjener penge på at opdrage de ledige på jobkurser, som ikke fører nogen vegne”, siger Jeppe Rohde.

Han understreger, at det ville være langt bedre, hvis det var fællesskabet, som var ansvarlig for jobindsatsen. For ifølge ham bliver ledige i dag presset ud i løntilskudsjob og virksomhedspraktik.

“Den form for gratisarbejde eller meget dårligt lønnet arbejde er skadeligt for både den arbejdsløse, som arbejder til en ussel løn, og for resten af arbejdsmarkedet, da det er med til at presse lønningerne i bund”, siger Jeppe ­Rohde.

Netværket ønsker derfor, at fagbevægelsen kæmper mere offensivt for at sikre de kollektive rettigheder, også blandt ledige. Modsat regeringens nu skrinlagte planer om, at danskerne skal arbejde 12 minutter mere om dagen, kunne fagbevægelsen eksempelvis gå den modsatte vej og arbejde for en mindre arbejdstid.

“Det ville give arbejde til flere og mindre stress i hverdagen for den enkelte. Men alt er i dag indrettet efter erhvervslivet og produktionen. Det sætter helt naturligt magistre i en svær situation. Panikken har spredt sig helt ind på universiteterne, hvor alle nu skal retfærdiggøre deres umiddelbare nytte. Men hvis det er en præmis i vores samfund, at der skal være arbejdsløse, så nytter det ikke, at man tvinger ledige til at arbejde gratis og samtidig pådutter os, at det er vores egen skyld, vi ikke kan finde arbejde”, siger Tormod Olsen.