Whistleblowere fløjtede 51 gange i 2013

Frederiksberg Kommune lagde ud med et brag, da den som den første kommune herhjemme vedtog en whistleblowerordning i november 2011. En af de allerførste henvendelser drejede sig om kommunens beredskabschef, som blev beskyldt for embedsmisbrug. Han skulle angiveligt have benyttet kommunens ansatte til at reparere sit eget hus og have sendt sin private bil til eftersyn på brandstationens værksted.

Beredskabschefen sagde op, endnu inden Kommunernes Landsforening havde afsluttet sin undersøgelse af forholdene. Men på det tidspunkt havde sagen for længst trukket store overskrifter og massiv opmærksomhed langt uden for kommunens egne grænser. De involverede medarbejderes personaleorganisationer var også ude med en kritik af, at en i udgangspunktet anonym henvendelse endte på forsiden af formiddagsbladene kun lettere sløret.

Hvorvidt det er det kraftigt eksponerede efterspil efter offentliggørelsen af brandmandshistorien, der har skræmt andre væk, tør Frederiksberg Kommunes juridiske chef, Vivian Grønvall Petersen, ikke spå om. Men faktum er, at der siden den første måned, hvor der kom flere henvendelser, kun har været et begrænset antal.

I de to første evalueringer af Frederiksberg Kommunes whistleblowerordning lyder den samlede opgørelse på otte henvendelser i alt. Og Vivian Grønvall Petersen forventer, at hun ved den tredje evaluering i 1. halvår af 2014 kan orientere magistraten om yderligere tre eller fire sager. Men ordningen har en vigtig betydning, også selv om der ikke kommer så mange henvendelser, pointerer den juridiske chef.

“Det kan måske også have en præventiv effekt, at ordningen eksisterer. Det er heller ikke et succeskriterium for os, at der skal være mange sager. Der er jo også andre muligheder for at gøre opmærksom på kritisable forhold, fx gennem MED-udvalg, og så er kommunen som offentlig myndighed jo også undergivet andre tilsyn og kontrol”, forklarer Vivan Grønvall Petersen.

Underslæb og ferieafløsere
I Københavns Kommune, som har haft en whistleblowerordning siden oktober 2012, er historien en anden. Her har kommunens borgerrådgiverkontor stort set haft en medarbejder på fuld tid til at tage sig af de henvendelser, som tilflyder kontoret gennem whistleblowerportalen. En ny opgørelse viser, at det er blevet til 51 sager i 2013. Af dem er 41 anonyme.

Henvendelserne har drejet sig om alt fra underslæb til mangel på ferieafløsere i hjemmeplejen, fortæller borgerrådgiver Johan Busse.

“En henvendelse drejede sig om en medarbejder, der købte private ting på kommunens kontokort. En anden handlede om, at man i en institution havde for vane at tage på meget dyre studieture. Det fik vi standset. En anonym henvendelse fra et plejepersonale om, hvordan svage borgere blev svigtet og dårligt behandlet på et bosted, fik også øjeblikkelige konsekvenser. Derudover har der været nogle mindre sager som fx en om nogle anlægsarbejder, der var gået i stå, fordi ansvaret for dem var faldet ned mellem to stole”, beretter Johan Busse.

Et hengemt hjørnekontor
Sammen med sine medarbejdere er han ved at samle dokumentation for den effekt, som whistleblowerordningen har haft indtil nu, direkte og indirekte. Bevillingen udløber i 2016, men allerede nu bør kommunen stærkt overveje at gøre ordningen permanent, mener han. Og af flere årsager.

“Den volumen og substans i henvendelserne, som vi kan notere os, er bevis på, at vi har udfyldt et tomrum. Godt nok har de offentligt ansatte på papiret en vidtstrakt ytringsfrihed og en ganske god beskyttelse, men vi kender alle historier om, hvordan det kan gå, hvis man går op imod en chef eller en direktør. Pludselig sidder man på et hengemt hjørnekontor, hvor der aldrig kommer nogen forbi, hvor belysningen er elendig, og hvor alle de kedelige opgaver lander”, siger Johan Busse.

Visse af de sager, som whistleblowerordningen har opfanget, var under alle omstændigheder blevet opdaget på et senere tidspunkt, men nu bliver de fanget så hurtigt, at ordningen finansierer sig selv og mere til, vurderer Københavns Kommunes borgerrådgiver.

“Indirekte er der også meget vundet i forhold til både arbejdsmiljø og økonomi, når vi behandler sager, før de kommer i pressen. Hver gang vi har en mediemæssig møgsag, kan jeg jo se, hvordan embedsmænd og kommunikationsrådgivere render rundt på gangene og bruger tid og energi på at slukke ildebrande. Det er på alle leder godt, hvis vi kan tage hånd om sagerne i et fortroligt og fagligt rum, før de kommer så vidt”, understreger Johan Busse.