Uskønt forløb op til fyringsrunde

Selv på en institution med 11.000 ansatte og en årlig omsætning på 6,5 milliarder kroner giver det kolossale rystelser i fundamentet, når ledelsen få dage før jul melder ud, at besparelser for 225 millioner skal findes på lønkontoen i 2014 og 2015.

Det er situationen på Aarhus Universitet, hvor rektor og bestyrelsesformand kom med den dystre besked lige op til jul. Ingen havde før sent i efteråret 2013 kommunikeret ud, at universitetet var i store økonomiske problemer, endsige at de var af et omfang, så fyringer kom på tale. Universitetets krise var nemlig ikke for alvor erkendt, førend den nye rektor, Brian Bech Nielsen, der trådte til i sommeren 2013, fik dannet sig et overblik over situationen.

Det lukkede forløb betød, at udmeldingen kom bag på alle andre og skabte, hvad tillidsrepræsentant Per Dahl kalder for “en panikagtig stemning”.

Siden jul har DM og andre organisationers forhandlingskonsulenter samt universitetets tillidsrepræsentanter og HR-personale været på døgnvagt for at orientere og vejlede de mange nervøse ansatte om deres rettigheder og muligheder. På stormøder, mails og gennem personlige samtaler er medarbejderne bl.a. blevet præsenteret for de ordninger, som ledelsen lokker med, hvis man vælger at gå frivilligt. Eller rettere: Man kan søge om en ordning. Man får den ikke automatisk, for ledelsen forbeholder sig retten til ikke at imødekomme en ansøgning.

Især TAP’erne, det teknisk-administrative personale, forventes at blive hårdt ramt i den kommende nedskæringsrunde. To ud af tre stillinger, som nedlægges, skal findes i administrationen – det svarer til en seks procents besparelse på området – mens tre procent skal hentes blandt det videnskabelige personale, VIP’erne.

Begrænset forhandlingsrum
I skrivende stund har universitetets ansatte kunnet melde ind til deres institutleder, om de er interesserede i at tage imod en seniorordning eller en anden frivillig fratrædelsesaftale. Først når indstillingerne er blevet behandlet i løbet af februar, vil universitetet have et endeligt overblik over, hvor mange fyringer der bliver nødvendige. Ud fra forhåndsinteressen at dømme har DM’s forhandlingskonsulent for det videnskabelige personale på universitetet, Charlotte Fog-Nielsen, i første omgang ment, at antallet af frivillige ordninger ville blive rigtig stort. Men desværre har forhandlingsrummet været stærkt begrænset.

“Det er nogle meget lidt attraktive fratrædelsesordninger, ledelsen har skruet sammen. Dels skal man have været ansat i minimum ni år for at komme i betragtning, dels udløser det kun en enkelt ekstra månedsløn, hvis man tager imod en frivillig fratrædelse, og to måneder, hvis man arbejder i opsigelsesperioden. Der følger heller ikke automatisk et kompetenceafklaringsforløb med, også det skal forhandles individuelt. I det hele taget er der meget lidt incitament til at tage imod ordningen”, vurderer Charlotte Fog-Nielsen.

Også Sarah Rosenkrands, DM’s forhandlingskonsulent for universitetets DM-medlemmer i teknisk-administrative stillinger, undrer sig over, at ledelsen ikke har mere i posen til dem, der overvejer at gå.

“I en sparerunde så voldsom som denne er det vanskeligt at forstå, at arbejdsgiveren ikke kan tilbyde en mere attraktiv ordning, så de mange dygtige medarbejdere kan komme fornuftigt videre på arbejdsmarkedet”, siger Sarah Rosenkrands.

Ingen rettidig omhu
Per Dahl, DM’ernes fællestillidsrepræsentant på Aarhus Universitet, er heller ikke imponeret over hverken processen eller over indholdet af ledelsens udspil.

“Vi har fx forsøgt at forhandle en længere implementeringsfase for besparelserne igennem, men uden held. Derfor har fratrædelser og seniorordninger skullet aftales over stok og sten, og alene  tempoet skaber kaos og en voldsom utryghed blandt medarbejderne. Betingelserne for seniorordningen er blevet fremlagt meget sent, så medarbejderne kun fik en lille uge til at tage stilling til vilkår i deres arbejde, som kan ændre resten af deres tid på universitetet. Hverken ledelsen eller HR synes at have tænkt forløb og kompleksitet i så omfattende en besparelsesmanøvre igennem. Detailspørgsmål og uforudsete konsekvenser bliver ved med at dukke op. Alt i alt efterlader det hos mine kolleger et indtryk af, at ledelsen ikke har udvist rettidig omhu”, siger Per Dahl.

Science & Technology bliver ekstra hårdt ramt af besparelser. Det skyldes ikke mindst, at de eksterne bevillinger ikke er løbet ind, som der var budgetteret med. At besparelserne på det teknisk-administrative personale løber op i 57 millioner alene i år, skyldes et hængeparti efter den omfattende reform, der blev iværksat i 2011, vurderer Per Dahl.

“I stedet for allerede dengang at begynde at tilpasse administrationen til den nye organisation, lod man stå til. Derfor er man i dag nødt til at barbere i medarbejderstaben med grønthøsteren”, siger Per Dahl.

Ledelsens skisma
Rektor Brian Bech Nielsen vil godt medgive, at de ændrede betingelser for de seniorordninger, som universitetet tilbyder, burde være kommunikeret bedre ud. Men overordnet set mener han faktisk, at universitet tilbyder fornuftige fratrædelsesordninger.

“Afskedigede medarbejdere vil modtage et tilbud om individuel rådgivning til jobsøgning, og der kan efter en individuel og konkret vurdering aftales kompetenceudvikling i opsigelsesperioden. Vilkårene skal ses i forhold til, at vi står foran store besparelsesmål og i forhold til, at ledelsen i det hele taget står i et skisma om, at universitetet på den ene side skal tilbyde så gode aftrædelsesmuligheder som muligt, samtidig med at man skal holde udgifterne nede for at undgå yderligere besparelser”, forklarer Brian Bech Nielsen.

Rektor understreger, at han oplever samarbejdet med både tillidsfolkene og Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) som meget velfungerende og konstruktivt i en svær situation. Og han er godt klar over, at  hverdagen på den anden side af fyringsrunden også skal have opmærksomhed.

“Lige nu har vi fokus på de medarbejdere, vi desværre skal sige farvel til. Men der ligger også en opgave i forhold til de blivende medarbejdere, deres arbejdsmiljø og, ikke mindst, prioriteringen af opgaverne. Det er ikke meningen, at nogen skal løbe hurtigere, end de allerede gør”, pointerer Brian Bech Nielsen.