Fremtiden er fuld af frihed

Der er sjældent nogen, der ler, når hun siger, at hun agter at vinde Nobels fredspris. Sjovt nok. Få mennesker slipper af sted med at sige den slags uden at blive til grin eller blive spændt fast. Anne Skare Nielsen er et af dem.

“Jeg er hamrende ambitiøs. Det er en styrke og en svaghed. Jeg bliver let rastløs. En dag spurgte Liselotte mig, hvornår nok var nok, og hvornår jeg ville være tilfreds med min egen indsats. Og så svarede jeg: “Når jeg vinder Nobels fredspris, ha-ha”, og da jeg havde tænkt lidt over det, gik det op for mig, at det faktisk ikke var løgn. Jeg trives ufattelig dårligt med små projekter og små tanker og små mål”.

Liselotte er Liselotte Lyngsø, medejer af Future Navigator. Sammen med Anne Skare Nielsen forlod hun sit job på Instituttet for Fremtidsforskning, da instituttets syn på fremtiden blev dem for snæver.

“Vi gik ind til vores direktør og præsenterede vores idé til en ny afdeling, der skulle beskæftige sig med fremtid og innovation, som på det tidspunkt var et nyt begreb. Og vi tegnede og fortalte, og han kiggede på os og sagde “nej”, og så sagde vi “nå”, og så startede vi vores egen virksomhed”.

Glitter og glamour
I begyndelsen gik det godt – næsten for godt. Et stort internationalt reklamebureau, Saatchi & Saatchi, ville gerne have et fast samarbejde med det unge firma.

“De gav os et loftsrum, og pludselig sad vi på Kongens Nytorv med egen tagterrasse og sikker indtægt og pensionsopsparing. På papiret så det fantastisk ud, der var masser af glitter og glamour, og vi havde adgang til kontorer i 83 lande, og vi rejste rundt, og vi holdt møder i London og New York. Der var kun et enkelt problem: Den type produkter, vi skulle promovere til hele verden, var knager med duft, og vi oplevede begge, at det ikke lige var dér, vi skulle bruge vores magic. Vi savnede mening. Så vi trak stikket fra samarbejdet med Saatchi og sagde pænt farvel, og så stiftede vi Future Navigator”, fortæller Anne Skare Nielsen, der er uddannet i statskundskab og biologi.

Firmaets kunder er private og offentlige virksomheder. Future Navigators hjemmeside opregner over 100. Vi nøjes med A’erne: AB Svensk Filmindustri, Accenture, Advokatrådet, Aegis Media Nordic, AK-Samvirke, Akademikerne, Aller Aqua, Arkitektskolen, Asnet, Avernakke.

Herfra lyder ingen efterspørgsel efter knager med duft. Future Navigators kunder ønsker at se ind i fremtiden, især i kunders og medarbejdernes fremtid, så de i tide kan investere i optimal viden, vigtige egenskaber og løsninger, der skaber værdi.

De fem bud
I dag har Future Navigator fire ansatte og en solid kundekreds. Firmaets adresse er kontorfællesskabet SOHO på Flæsketorvet i København.

“Det er gået os rigtig godt, fordi vi har været tro over for vores definerende principper”, mener Anne Skare Nielsen og opregner de fem præmisser for at drive virksomheden.

“Vi vil have det sjovt. Vi vil udelukkende lave fremtidsprojekter med folk, som vi godt kan li’. Vi vil have økonomisk frihed. Vi vil have tid til familie og venner og personlig udvikling. Vi vil gøre verden til et bedre sted at være”.

For rastløse sjæle er succes dog sjældent nok.

Lige efter finanskrisen kunne ejerne se, at de kom igennem med skindet på næsen. De kunne også se, at året havde budt på en del projekter, som ikke levede op til de fem bud.

“Vi sad med en følelse af, at “hold da op, hvor har vi brugt mange kræfter på at få det supermarked til at flytte remouladen og citronerne hen til fiskefrikadellerne”. Set udefra er det en lillebitte ting, men i et supermarked, hvor remouladechefen ikke snakker med citrondamen og slet ikke gider fiskefrikadellemanden, kan det være fuldstændig mindblowing, når vi siger, at varerne skal stå sammen, fordi fremtidens kunder kræver, at det bliver lettere at købe ind. Og efterhånden har jeg det bare sådan: Jeg gider sgu ikke. Det er for slidsomt at køre de processer og de organisationsændringer igennem, der skal sørge for, at remouladen og citronerne – og måske oven i købet dilden, wow – bliver rykket hen til fiskefrikadellerne. I dag gider jeg kun arbejde med mennesker, som ønsker radikale forandringer, og som kan og vil – og så med børn og unge”.

Kan-vil’erne
I løbet af 2013 har Future Navigator fået en skarpere profil.

“Vi har aldrig beskæftiget os med plasticpis og lang leverpostej, men vi er blevet endnu mere bevidste om vores mål. Vi tager kun projekter, hvor folk føler, at de bruger deres potentiale på en anden måde, end de plejer, og hvor man laver radikale forandringer”.

I fokus i dag er politik, journalistik og uddannelse. Redskaberne er digitale. Produktet er fortsat fremtiden, men i et mere personligt og oprørsk perspektiv.

“I dag lærer vi folk at spotte fremtid og arbejde med trends og selv at kunne forudsige fremtiden og lave forecas­ting og scenariobuilding. Vi ønsker at give den almindelige verdensborger nogle lavpraktiske redskaber til selv at kunne håndtere den demokratisering af viden, der finder sted i øjeblikket. Karl Marx er ved at få ret, fordi vi ejer vores produktionsapparat, som er vores hjerne. Hvis vi får et kørekort til den hjerne, og hvis vi får oprettet dedikerede fællesskaber og nye, mere intelligente organisationsformer, så behøver vi slet ikke bureaukratier og hierarkier, og vi behøver ikke at have topstyrede virksomheder med ledelser, der sidder og giver sig selv gyldne håndtryk og har paraplyordninger. Til gengæld får et vi voldsomt behov for etik og moral og transparent, visionær ledelse. Vi satser på digitale produkter til de mennesker, vi kalder kan-vil’erne, altså dem, der har et behov for bare at få rykket, psykiatriske sygeplejersker eller folkeskolelærere eller andre mennesker, der har impact på andre mennesker”.

Fremtid for alle
Et andet element i Future Navigators fornyelse er digitale gør det wselv-moduler til børn og unge. Et modul i konstruktiv journalistisk for gymnasieelever er allerede udviklet. Et andet modul om folkeskolen er på vej i flere udgaver.

“Vi viser, hvordan man skaber en vision for vores unge og for fremtidens skole. Vi fortæller, hvordan vi som fremtidsforskere griber opgaven an, og hvis man ikke kan lide den model, får man redskaberne til at kunne bage sin egen kage, udelukkende målrettet dem, som kan og vil. Det kan være nogle folkeskolelærere, en gruppe af forældre, en kommunalbestyrelse eller en kreds af borgere. Vi stiller redskaber til rådighed”.

Projekternes fælles mål er at give magten tilbage til de mennesker, der i dag er ved at drukne i kompleksitet: os alle sammen.

“Med vores redskaber kan folk selv forvente og forudsige fremtiden og oversætte den til nye egenskaber. De kan spørge sig selv “hvad er det, jeg skal kunne om lidt, som jeg ikke kan nu, hvis jeg vil være klædt på til fremtiden”. Vi ønsker at flå al viden ud af business school-systemet og stille den til rådighed for verden”.

Frihed, lighed og partnerskab
Anne Skare Nielsens partnerskab med Liselotte Lyngsø hviler på fuld tillid og ligelig overskudsdeling. Tilsammen har de fået otte børn i deres karrieres levetid med deres respektive ægtefæller.

“Det har været en målsætning for os at lave den organisation, hvor man som moderne kvinde kan få lov til at få det hele. Vi er – som mange kvinder i vores generation – meget ambitiøse, men vi vil ikke gå på kompromis med vores familieliv og vores værdisæt”.

Kunne Anne Skare Nielsen give sit yngre jeg et godt råd, ville det lyde omtrent sådan her:

“Vær kræsen med dine projekter og dine kunder. Sig nej til rugbrødsopgaver. Som nystartet iværksætter kommer man hurtigt ind i en strøm af samme type projekter, fordi det ene projekt trækker det næste med sig, og pludselig sidder man med en masse kedelige opgaver, og så dør man af iltmangel som iværksætter. At være sin egen arbejdsgiver kræver mange kræfter. Gevinsten skulle gerne være at kunne leve af begejstring og frihed og sjov og mening”.