DM på sagen

Studerende fik langt varsel
En studerende kan takke sit medlemskab af DM for, at hun økonomisk set kommer rigtig pænt ud af sit studenterjob hos et stort, privat sikkerhedsfirma.

Den studerende bliver ansat på en kontrakt, der slår fast, at opsigelsesvarslet er tre måneder fra arbejdsgivers side og en måned fra hendes side, jævnfør funktionærloven.

Efter nogle få måneders ansættelse bliver tastearbejdet dog for meget for den studerende, der får seneskedehindebetændelse og melder sig syg. Efter en uges fravær bliver hun fyret, og nu bliver kontrakten hevet frem og nærstuderet, også i DM, hvor en konsulent skriver et retorisk smukt brev til arbejdsgiveren og fremhæver kontraktens formulering om tre måneders opsigelsesvarsel. Arbejdsgiveren går med til at betale for tre måneder, og den studerende er glad.

Ret beset er kontraktens formulering åben for fortolkning. DM’s konsulent vælger at fortolke teksten sådan, at kontrakten fastsætter tre måneder for arbejdsgiveren, mens den studerende kan sige op med “en måneds varsel, jævnfør funktionærloven”. Ifølge samme funktionærlov træder de tre måneder fra arbejdsgivers side først i kraft efter fem måneders ansættelse.

Arbejdsgivers fejl gav stor regning
En fejl på et lønkontor har ført til en kæmpe regning for et medlem af DM.

DM’s medlem er ansat på et universitet. På et tidspunkt går hun fra en HK-overenskomst over på en AC-overenskomst. Hun får desuden et nyt tillæg, men lønkontoret glemmer at slette hendes to tidligere HK-tillæg. DM’s medlem er glad for sin nye løn og ser kun på nettolønnen. Hun har tillid til, at lønkontoret har styr på lønnen. Der går næsten et halvt år, før kvinden selv tjekker sin lønseddel og ser, at hun har fået omkring 5.000 kroner for meget om måneden. Hun giver straks lønkontoret besked. Alligevel går der yderligere fire måneder, før fejlen bliver rettet. Derfor skylder DM’s medlem nu sin arbejdsgiver omkring 50.000 kroner.

En konsulent fra DM forsøger at forhandle beløbet ned. Arbejdsgiver har udvist en uskøn blanding af sjusk og sløvhed, påpeger konsulenten, dog i mere diplomatiske vendinger. Men sagen står sløjt. DM’s medlem har selv skrevet under på et ansættelsesbrev, hvor den rigtige månedsløn står. Derfor har hun også selv en opgave med at råbe op, når pengene ikke stemmer, og 5.000 kroner er en afvigelse, hun burde lægge mærke til. Sagens morale: Tjek din lønseddel, så du hverken får for lidt eller for meget.

Sig det til chefen, eller hold mund
Et fyret DM-medlem har fået fem måneders løn i godtgørelse efter en afskedigelse fra en privat virksomhed. DM indgik forlig med arbejdsgiveren, og under normale omstændigheder ville fem måneders godtgørelse være i underkanten. DM’s medlem var gravid, og fyringer af gravide koster typisk et halvt års løn i godtgørelse og ofte mere. I denne sag var DM – og medlemmet – godt tilfreds med fem måneders godtgørelse. Ifølge lovgivningen skal der altid tages højde for ancienniteten, og DM’s medlem havde kun været ansat i otte måneder.

Dertil kommer den største udfordring i sagen: Kvindens arbejdsgiver vidste ikke, at kvinden var gravid – eller rettere: Kvinden kunne ikke bevise, at arbejdsgiver vidste, at hun var gravid. Dermed kommer ligebehandlingslovens særlige beskyttelse af gravide ikke i spil i sagen. Loven kræver, at arbejdsgiver har viden om graviditeten. Først da træder kravet om omvendt bevisbyrde i kraft, og først da udløses de store godtgørelser. I lovens forstand er det ikke nok at være gravid, og det er heller ikke nok, at man selv ved, at man er gravid, og det er specielt ikke nok at fortælle det til en kollega, der måske – måske ikke – siger det videre til ledelsen.

Først når ledelsen har fået besked om, at man er gravid, får han eller hun pligt til at handle derefter og yde de særlige hensyn, som ligebehandlingsloven fastsætter.

Konklusion: Er du gravid, så sig det – på skrift – til din chef, når du er klar. Indtil da, så hold den gode nyhed for dig selv, når du er på arbejde. Det gælder også, når den søde kantinedame opdager dig ude i køkkenet med hele hånden nede i de syltede agurker. Bare ind med grøntsagerne. Den, der tygger, tier, og tavshed er guld, indtil ledelsen – bevisligt – ved besked om din graviditet.

Medarbejder hænger på lejekontrakt
Hvad stiller man op med en lejlighed på den franske side af Genevesøen, når man selv har sagt jobbet op og er flyttet hjem til Danmark? Og vigtigere: Hvem betaler huslejen i de tre måneder, hvor opsigelsesvarslet løber?

I denne sag blev det desværre DM’s medlem, der selv måtte bløde mange hundrede euro i husleje og udgifter til hjemrejse, da han afbrød sin udstationering for en dansk humanitær organisation.

DM’s medlem skulle have arbejdet i Geneve i et år, men blev ret hurtigt frustreret over, at hans arbejdsgiver ikke var præcis i sin beskrivelse af opgaverne, og at rammerne var for diffuse. Efter et halvt år opgav han at ændre på sine arbejdsbetingelser og sagde op. I kontrakten stod, at han selv skulle betale hjemrejse, hvis han selv sagde op, inden året var gået. Der stod også, at huslejen skulle betales af arbejdsgiver. Desværre var aftalen skruet sådan sammen, at medarbejderens eget navn stod på lejekontrakten og ikke organisationens. Frem til opsigelsen betalte den humanitære organisation huslejen. Efter opsigelsen ville organisationen kun betale huslejen for den måned, hvor DM’s medlem stadig var ansat, og han måtte selv betale de to sidste måneder. Hvis organisationens navn havde stået på lejekontrakten, var han sluppet for den udgift. Bare et tip.

Godtgørelse til stressramt
To måneders godtgørelse og fuld fritstilling i opsigelsesperioden bliver salve på såret for et DM-medlem, der må forlade sit job i administrationen på et kunstmuseum på grund af stress.

Nye regler på kvindens arbejdsområde betyder mere arbejde, men ledelsen stiller ikke flere ressourcer til rådighed eller prioriterer mellem opgaverne. Det bliver stadig vanskeligere for hende at nå sine opgaver, og til sidst er hun så udmattet, at hun må melde sig syg. Under den følgende sygefraværssamtale, hvor en lokal tillidsrepræsentant deltager, foreslår ledelsen – stik mod lægens råd – at hun vender tilbage til sit job i en fart. Medmindre, selvfølgelig, hun helst vil være helt fri for at have et job. Sådan. Ingen kunstneriske omsvøb her. Det eneste, der ikke kan lade sig gøre, set fra ledelsens synspunkt, er, at DM’s medlem får en studentermedhjælp til at aflaste sig.

DM’s konsulent står med en vanskelig sag. Medlemmet vil væk nu, ledelsen ved det, og medlemmet har kun været ansat i to år. Hverken godtgørelse eller fritstilling er en given sag. DM-konsulenten holder hovedet koldt, mens tiden arbejder for sagen. Da endnu et månedsskifte – og en månedsløn – nærmer sig, siger ledelsen omsider ja til aftalen om fratrædelse med godtgørelse og opsigelsesvarsel og en fritstilling, i tilfælde af at hun skulle blive rask inden for opsigelsesperioden og eventuelt finde et nyt job.