Det går rigtig godt for akademikere – i arbejde
Mandlige akademikere i arbejde får 367 kr. i timen. Kvindelige får 303 kr. Men mister man sit arbejde, styrter man til gengæld dybt. Mænd mister 247 kr. pr. time. Kvinderne 183 kr. For understøttelsen svarer til 120 kr. pr. time.
ANALYSE
Danmarks Statistik har netop gennemført omfattende beregninger af lønforholdene for alle grupper. Akademikergruppen ligger helt i top. Kun overgået af den del af akademikerne, der er forskeruddannede. Selv den dårligst lønnede tiendedel blandt akademikerne tjener næsten det samme som den typiske lønmodtager i befolkningen som helhed.
Men der er også store lønforskelle inden for akademikergruppen. Den dårligst lønnede tiendedel tjener kun godt 200 kr. i timen eller mindre. Den bedst lønnede tiendedel tjener 500 kr. i timen eller mere. Forskeruddannede tjener ca. 9 % mere end øvrige akademikere.
De meget store lønforskelle mellem akademikere indbyrdes er forårsaget af mange forskellige forhold. Danmarks Statistik opererer med flere slags arbejdsfunktioner:
| Mænd | Kvinder | |
| Ledelsesarbejde | 570 kr. | 445 kr. |
| Højt kvalifikationsniveau | 343 kr. | 302 kr. |
| Mellemhøjt kvalifikationsniveau | 333 kr. | 276 kr. |
Danmarks Statistisk definerer en arbejdsfunktion på højt niveau som en funktion, hvor man anvender akademiske kvalifikationer.
Men ikke bare funktionen afgør lønnen. Det gør sektoren også. En privatansat mand med akademisk uddannelse tjener 31 % mere end en kvindelig akademiker ansat i det offentlige:
| Mænd | Kvinder | Forskel | |
| Privatansat | 389 kr. | 312 kr. | 14 % |
| Offentligt ansat | 334 kr. | 296 kr. | 5 % |
Danmarks Statistik kigger også uden for den hjemlige sognegrænse. De bruger Eurostats tal til at sammenligne forholdene inden for EU med. Her ligger de danske lønninger helt i top. Nok ikke så overraskende. Men ser man på lønforskellene, så er der tal, der nok vil overraske nogen.
Hvis man ser på, hvor mange der har en lav indkomst, så er andelen i de nordiske lande mindst. Men Danmark er dog det nordiske land med flest i lavindkomstgruppen, nemlig 8 %, hvor Sverige er nede på 2 % og Finland på 6 %. Tyskland og England har hele 22 % i lavindkomstgruppen, mens Frankrig, Italien og Spanien kun har henholdsvis 6, 12 og 14 %.
En lav indkomst er relativt defineret af Eurostat, nemlig sådan, at hvis man har mindre end 2/3 af medianlønnen i det pågældende land, så hører man til i lavindkomstgruppen.
