Priser med indhold

REDAKTØRENS KOMMENTAR


“Ordener hænger man på idioter”, skrev forfatteren P.A. Heiberg i en vise i 1790. Visen, som blev trykt i den hedengangne Morgenposten, vakte stor furore og blev af mange tolket som majestætsfornærmelse.

Tænk, hvis Heiberg havde oplevet, hvordan der siden er gået heftig inflation i selvfede prisfester og festivaler, hvor brancher går i selvsving og klapper sig selv på skuldrene.

At en prisuddeling i fx filmindustrien ikke er hverken for sjov eller champagnens skyld, vidner de beskidte forløb om, der går forud. Tag bare en begivenhed som Oscaruddelingen, hvor selskaberne bag de nominerede film ikke går af vejen for at fyre millioner af US-dollars af på kampagner, der skal køre egne film i stilling og konkurrenterne ud på et sidespor. At kunne skrive “Oscarnomineret” på sin filmplakat giver ekstra billetindtægter.

En anderledes sober og ordentlig affære er det, når DM hvert år i november uddeler to priser. Her er der med garanti ikke gået smædekampagner mod konkurrenterne forud, og det har heller ikke nyttet at fedte sig ind hos nogen uden at ha’ noget at ha’ det i.

DM’s forskningspriser er forskernes egne priser. De bliver hvert år tildelt henholdsvis en humanistisk forsker og en fra det naturvidenskabelige felt. Priserne gives på baggrund af indstillinger fra andre forskere, og det er præcis det faktum, som vinderne fremhæver år efter år: Pengene er rare, men at blive hædret af kolleger, der laver noget tilsvarende og forstår opgaven til bunds – det er dét, der luner mest.

Per Dahl var kollegernes klippe, da den største fyringsrunde nogen sinde på et universitet betød et farvel til flere end 300 medarbejdere. Lovprisningerne af fællestillidsrepræsentanten ved Aarhus Universitet væltede ind, da DM skulle kåre vinderen af årets tillidspris. Det er indignationen, den faglige mangfoldighed i tillidsarbejdet og en knivspids fundamentalisme, der driver Per Dahl i det daglige. Også han blev alligevel oprigtigt glad for det kollegiale skulderklap, både fra de fyrede og fra dem, der blev tilbage.

Det kan godt være, at mange ordener – også 225 år efter P.A. Heiberg – bliver hængt på idioter.

Det er ikke tilfældet med DM’s “medaljer”. Det er priser med indhold og med kollegernes blåstempling. En større
anerkendelse fås ikke. Årets sidste Magisterbladet bringer interviews med prismodtagerne og mange andre.