Historiker samler tanke og krop
Professor Anne Løkke er banebrydende forsker i samspillet mellem samfund, forestilling og krop. I år modtager hun DM’s humanistiske forskningspris.
Lige nu skriver Anne Løkke på et historisk afsnit af lærebogen “Menneskets ernæring”. Snart vil hendes indsigt være en del af pensum for nye generationer af læger og sygeplejersker. Anne Løkkes forskning har bragt hende i høj kurs i mange andre faglige miljøer end historikernes.
“I hele min forskertid har jeg arbejdet med kroppens historie og kroppens historicitet. Kroppen er ikke bare biologi. Den tager form efter det samfund, vi lever i. Det gælder for hele vores historie”, fremhæver Anne Løkke, professor på Saxo-Instituttet.
“Heller ikke stenaldermennesker er pur natur. Deres samfund og deres forestillinger har præget deres kroppe. Det har givet en hel ny dybde i min forståelse af kroppens historie at skulle forbinde min ekspertise som moderne historiker med de mange nye forskningsresultater, der er kommet de seneste år fra arkæologer, arkæobiologer og andre eksperter i oldtidens mennesker. Nu ved vi for eksempel, at stenaldermennesker spiste varieret i en grad, så man bliver helt svimmel: Mindst 55 forskellige slags fisk spiste de i Ertebølletiden, hvor de fik omkring en tredjedel af deres protein fra fisk og andre havdyr. Arkæologerne har også fundet krukker med frø af hvidmelet gåseurt, som i dag er en hadet ukrudtsplante. Mennesker, der levede i Danmark i oldtiden, har tydeligvis haft en viden om, at planter, vi ikke tænker på som mad i dag, kunne spises”.
Død af forestillingen om det rigtige
En stor ahaoplevelse ligger til grund for Anne Løkkes disputats “Døden i barndommen”.
“I 1800-tallet var der nogle egne af Danmark, hvor dødeligheden blandt velstillede gårdmænds spædbørn var større end blandt de fattige landarbejderes. Der var altså noget her, som kunne trumfe socioøkonomiske faktorer. Det viste sig at være de forestillinger, man på egnen havde om, hvad der var god spædbørnsernæring. Man ammede, men mente, at børnene helst skulle have noget rigtig mad også straks fra fødslen. De velstående havde råd til at gøre sig umage med fint hvedemel, fløde og smørklat, mens de fattige hverken havde råd eller overskud til at leve op til disse idealer, men måtte nøjes med amning. Og heldigt for dem, for nyfødte får nemt livsfarlig diarre af en sådan kost. Mødrenes – og lokalsamfundets – forestilling om, hvordan man er rigtig god ved et spædbarn, var den direkte årsag til, at så mange døde. Vore forestillinger om, hvad der er godt for kroppen, kan være afgørende for liv og død”.
Vidunderlige kilder
Under sit arbejde med disputatsen læste Anne Løkke hundredvis af håndskrevne indberetninger til datidens sundhedsstyrelse og 1800-tallets lægevidenskabelige litteratur om spædbørns ernæring og pleje. Oplysningerne kombinerede hun med et kvantitativt it-baseret studie af indberetninger af fødte og døde fra alle landets præster.
I dag kommer unge forskere fra udlandet til København for at lære af Anne Løkkes arbejde med at kombinere kulturanalyse, kvantitativ demografi og medicinsk forståelse. Nogle af de unge forskere indgår i dag i Anne Løkkes BioHistory Group og er sammen med hende i gang med at etablere Copenhagen Historical Population Database.
“Danmark er et af de lande i verden, hvor vi har de rigeste kilder til det enkelte menneskes historie gennem de sidste 250 år. Vi arbejder lige nu på at linke alle personer i København, der var levende i 1880, gennem alle folketællinger i deres levetid. Senere kan vi linke til kirkebøgernes registre over dåb, giftermål og begravelse. Disse individuelle data kan så kobles sammen med mange andre af de unikke kilder, der findes om 1800-tallets københavnere, som skolepapirer, hospitalsjournaler, dødsattester, sessionshøjde etc. Det giver et enestående indblik i københavnernes liv fra vugge til grav. Når metoderne er udviklet og afprøvet, kan de overføres til hele Danmark og alle folketællinger siden 1787. Det vil åbne for et enormt forskningsfelt om den langsigtede udvikling af sundhed og livsvilkår, som vil kunne bringe dansk historie i front internationalt på et felt, hvor vi hidtil har stået svagt, måske netop fordi vores kilder er så rige, at det kræver udvikling af digitalt baserede metoder at udnytte dem”.
Derfor får hun prisen
Sådan skriver bedømmelsesudvalget:
“Anne Løkkes kombination af viden fra det kulturanalytiske felt og det medicinske område har givet nye indsigter om krop, sundhed og hverdagsliv. Hendes tværvidenskabelige forskning viser, at kulturelle valg ikke kun er et spørgsmål om smagsdomme, men er afgørende for liv og død. De senere år har Anne Løkke arbejdet med fedme som sundhedsproblem i et tværvidenskabeligt samarbejde med forskere fra sundhedsvidenskab, fødevarevidenskab, biologi, økonomi og historie. Hun kombinerer banebrydende forskning med bred og spændende formidling af forskningsresultaterne”.
“I hele min forskertid har jeg arbejdet med kroppens historie og kroppens historicitet. Kroppen er ikke bare biologi. Den tager form efter det samfund, vi lever i. Det gælder for hele vores historie”, fremhæver Anne Løkke, professor på Saxo-Instituttet.
“Heller ikke stenaldermennesker er pur natur. Deres samfund og deres forestillinger har præget deres kroppe. Det har givet en hel ny dybde i min forståelse af kroppens historie at skulle forbinde min ekspertise som moderne historiker med de mange nye forskningsresultater, der er kommet de seneste år fra arkæologer, arkæobiologer og andre eksperter i oldtidens mennesker. Nu ved vi for eksempel, at stenaldermennesker spiste varieret i en grad, så man bliver helt svimmel: Mindst 55 forskellige slags fisk spiste de i Ertebølletiden, hvor de fik omkring en tredjedel af deres protein fra fisk og andre havdyr. Arkæologerne har også fundet krukker med frø af hvidmelet gåseurt, som i dag er en hadet ukrudtsplante. Mennesker, der levede i Danmark i oldtiden, har tydeligvis haft en viden om, at planter, vi ikke tænker på som mad i dag, kunne spises”.
Død af forestillingen om det rigtige
En stor ahaoplevelse ligger til grund for Anne Løkkes disputats “Døden i barndommen”.
“I 1800-tallet var der nogle egne af Danmark, hvor dødeligheden blandt velstillede gårdmænds spædbørn var større end blandt de fattige landarbejderes. Der var altså noget her, som kunne trumfe socioøkonomiske faktorer. Det viste sig at være de forestillinger, man på egnen havde om, hvad der var god spædbørnsernæring. Man ammede, men mente, at børnene helst skulle have noget rigtig mad også straks fra fødslen. De velstående havde råd til at gøre sig umage med fint hvedemel, fløde og smørklat, mens de fattige hverken havde råd eller overskud til at leve op til disse idealer, men måtte nøjes med amning. Og heldigt for dem, for nyfødte får nemt livsfarlig diarre af en sådan kost. Mødrenes – og lokalsamfundets – forestilling om, hvordan man er rigtig god ved et spædbarn, var den direkte årsag til, at så mange døde. Vore forestillinger om, hvad der er godt for kroppen, kan være afgørende for liv og død”.
Vidunderlige kilder
Under sit arbejde med disputatsen læste Anne Løkke hundredvis af håndskrevne indberetninger til datidens sundhedsstyrelse og 1800-tallets lægevidenskabelige litteratur om spædbørns ernæring og pleje. Oplysningerne kombinerede hun med et kvantitativt it-baseret studie af indberetninger af fødte og døde fra alle landets præster.
I dag kommer unge forskere fra udlandet til København for at lære af Anne Løkkes arbejde med at kombinere kulturanalyse, kvantitativ demografi og medicinsk forståelse. Nogle af de unge forskere indgår i dag i Anne Løkkes BioHistory Group og er sammen med hende i gang med at etablere Copenhagen Historical Population Database.
“Danmark er et af de lande i verden, hvor vi har de rigeste kilder til det enkelte menneskes historie gennem de sidste 250 år. Vi arbejder lige nu på at linke alle personer i København, der var levende i 1880, gennem alle folketællinger i deres levetid. Senere kan vi linke til kirkebøgernes registre over dåb, giftermål og begravelse. Disse individuelle data kan så kobles sammen med mange andre af de unikke kilder, der findes om 1800-tallets københavnere, som skolepapirer, hospitalsjournaler, dødsattester, sessionshøjde etc. Det giver et enestående indblik i københavnernes liv fra vugge til grav. Når metoderne er udviklet og afprøvet, kan de overføres til hele Danmark og alle folketællinger siden 1787. Det vil åbne for et enormt forskningsfelt om den langsigtede udvikling af sundhed og livsvilkår, som vil kunne bringe dansk historie i front internationalt på et felt, hvor vi hidtil har stået svagt, måske netop fordi vores kilder er så rige, at det kræver udvikling af digitalt baserede metoder at udnytte dem”.
Derfor får hun prisen
Sådan skriver bedømmelsesudvalget:
“Anne Løkkes kombination af viden fra det kulturanalytiske felt og det medicinske område har givet nye indsigter om krop, sundhed og hverdagsliv. Hendes tværvidenskabelige forskning viser, at kulturelle valg ikke kun er et spørgsmål om smagsdomme, men er afgørende for liv og død. De senere år har Anne Løkke arbejdet med fedme som sundhedsproblem i et tværvidenskabeligt samarbejde med forskere fra sundhedsvidenskab, fødevarevidenskab, biologi, økonomi og historie. Hun kombinerer banebrydende forskning med bred og spændende formidling af forskningsresultaterne”.
