Kommuner smider guld på gaden
“Det er en falliterklæring at sætte en klassisk filolog til at slå græs og klippe hæk”, siger DM’s formand, Ingrid Stage.
Bornholms Regionskommunes tilbud til Peter Fink om et seniorjob som ufaglært parkmedarbejder er langtfra enestående.
For et par år siden vakte det opsigt, da Fanø Kommune satte en 58-årig grafisk designer til at feje gader, rense busskure og samle skrald. Prosa lagde sag an mod kommunen, men tabte sagen gennem flere instanser, senest i Ankestyrelsen i foråret, hvor et flertal af nævnets medlemmer vurderede, at Fanø Kommune var i sin gode ret til at sende grafikeren på gaden.
“Uanset de juridiske aspekter i loven er det en falliterklæring, hvis kommunerne ikke er i stand til at bruge mennesker med gode uddannelser”, siger DM’s formand, Ingrid Stage.
“Der er masser af kommunale opgaver, der trænger til at blive løst, og hvor de akademiske færdigheder ville gøre gavn. Jeg tror ikke på de kommunale forsikringer om, at opgaverne ikke er der. Jeg tror desværre, at det handler om at spare penge”.
Seniorjob udskudt
Siden januar i år har Folketinget med loven om arbejdsmarkedsydelse skåret kraftigt ned på lediges ret til seniorjob.
Hidtil har retten til seniorjob været knyttet til den såkaldte falddato, altså den dag, hvor retten til dagpenge løb ud. I dag kan ledige ikke få et seniorjob, før de har opbrugt både dagpengeretten og retten til arbejdsmarkedsydelse. Ydelsen er på 60 pct. af dagpengesatsen for personer uden forsørgerpligt for hjemmeboende børn eller omkring 10.500 kr. om måneden.
For nogle ledige betyder de nye regler, at retten til seniorjob bliver udskudt i op til et år og tre måneder.
DM’s formand, Ingrid Stage, mener, at retten til seniorjob gradvist har fjernet sig fra de gode intentioner i loven.
“Loven om seniorjob var en god idé, som tog hensyn til det faktum, at ældre ledige har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen. En ledig med under fem år til sin efterløn skulle være sikret et fornuftigt job til en overenskomstmæssig løn. Nu ser vi, at retten til seniorjob bliver udhulet og udskudt og omgærdet med utryghed. Det er ikke rimeligt”, siger Ingrid Stage.
For et par år siden vakte det opsigt, da Fanø Kommune satte en 58-årig grafisk designer til at feje gader, rense busskure og samle skrald. Prosa lagde sag an mod kommunen, men tabte sagen gennem flere instanser, senest i Ankestyrelsen i foråret, hvor et flertal af nævnets medlemmer vurderede, at Fanø Kommune var i sin gode ret til at sende grafikeren på gaden.
“Uanset de juridiske aspekter i loven er det en falliterklæring, hvis kommunerne ikke er i stand til at bruge mennesker med gode uddannelser”, siger DM’s formand, Ingrid Stage.
“Der er masser af kommunale opgaver, der trænger til at blive løst, og hvor de akademiske færdigheder ville gøre gavn. Jeg tror ikke på de kommunale forsikringer om, at opgaverne ikke er der. Jeg tror desværre, at det handler om at spare penge”.
Seniorjob udskudt
Siden januar i år har Folketinget med loven om arbejdsmarkedsydelse skåret kraftigt ned på lediges ret til seniorjob.
Hidtil har retten til seniorjob været knyttet til den såkaldte falddato, altså den dag, hvor retten til dagpenge løb ud. I dag kan ledige ikke få et seniorjob, før de har opbrugt både dagpengeretten og retten til arbejdsmarkedsydelse. Ydelsen er på 60 pct. af dagpengesatsen for personer uden forsørgerpligt for hjemmeboende børn eller omkring 10.500 kr. om måneden.
For nogle ledige betyder de nye regler, at retten til seniorjob bliver udskudt i op til et år og tre måneder.
DM’s formand, Ingrid Stage, mener, at retten til seniorjob gradvist har fjernet sig fra de gode intentioner i loven.
“Loven om seniorjob var en god idé, som tog hensyn til det faktum, at ældre ledige har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen. En ledig med under fem år til sin efterløn skulle være sikret et fornuftigt job til en overenskomstmæssig løn. Nu ser vi, at retten til seniorjob bliver udhulet og udskudt og omgærdet med utryghed. Det er ikke rimeligt”, siger Ingrid Stage.
