Kommuner afsætter ikke penge til løn
Halvdelen af alle kommuner har ikke afsat midler til lønforhandlinger siden 2012, viser rundspørge blandt DM’s tillidsrepræsentanter.
En stor andel af landets kommuner har mere end svært ved at leve op til den overenskomst, de har indgået med de akademiske fagforeninger, viser en rundspørge foretaget af Dansk Magisterforening.
I rundspørgen fortæller tillidsrepræsentanter i 37 ud af 85 kommuner, at deres ledelse ikke har afsat midler til lokale lønforhandlinger siden 2012 eller før. Og det er meget beklageligt, mener formanden for de offentligt ansatte magistre i DM, Peter Grods Hansen.
“Det er i direkte modstrid med intentionerne i overenskomsten. Her fremgår det klart og tydeligt, at kommuneledelserne har et ansvar for at prioritere, at der er midler til rådighed til den lokale løndannelse. Så Kommunernes Landsforening (KL) har tilsyneladende et problem, i forhold til hvad man siger og gør centralt, og så hvad der reelt sker lokalt, og det må vi få KL til at forstå. Det er jo et oplagt emne til de kommende overenskomstforhandlinger”, siger han.
Formanden for kommunernes lønudvalg, Høje-Tåstrups borgmester, Michael Ziegler, mener dog ikke, at KL har et problem.
“Det synes jeg overordnet ikke er tilfældet. Vi har meget fokus på, at vi stadigvæk har lokal løndannelse, og derfor holder vi også øje med, hvor meget den lokale løns andel er af den samlede lønsum i kommunerne. Og vi kan se, at det selv igennem de hårde kriseår er lykkedes at fastholde andelen på det samme niveau som før krisen. Det er egentlig et ret godt resultat og viser, at kommunerne holder fast i den lokale løndannelse”, siger han.
Ifølge rundspørgen har kommunerne også svært ved at leve op til intentionen med årlige lønforhandlinger, men ifølge Michael Ziegler er det ikke afgørende for ny løns eksistens.
“Det afgørende er, at der bliver forhandlet løn, og om det så sker i form af et årshjul eller ad hoc, når der er behov for det, er ikke afgørende for mig”.
Magistre, der ikke får andel i de lokale lønkroner i form af tillæg, oplever i disse år en langsom udhuling af deres løn. Det er især tilfældet, hvis de er på sluttrin. Sammenholdt med prisudviklingen har disse magistre oplevet en negativ lønudvikling på 3,8 pct., og det er langtfra tilfredsstillende, mener Peter Grods Hansen.
“Konjunkturerne og reguleringsordningen bevirker desværre, at krisen i samfundet også afspejler sig i de offentlige lønninger, og vi kan aldrig være tilfredse, når vi taber i realløn. De generelle lønstigninger skal sikre reallønnen, det har altid været og er naturligvis fortsat DM’s politik”, siger Peter Grods Hansen.
I rundspørgen fortæller tillidsrepræsentanter i 37 ud af 85 kommuner, at deres ledelse ikke har afsat midler til lokale lønforhandlinger siden 2012 eller før. Og det er meget beklageligt, mener formanden for de offentligt ansatte magistre i DM, Peter Grods Hansen.
“Det er i direkte modstrid med intentionerne i overenskomsten. Her fremgår det klart og tydeligt, at kommuneledelserne har et ansvar for at prioritere, at der er midler til rådighed til den lokale løndannelse. Så Kommunernes Landsforening (KL) har tilsyneladende et problem, i forhold til hvad man siger og gør centralt, og så hvad der reelt sker lokalt, og det må vi få KL til at forstå. Det er jo et oplagt emne til de kommende overenskomstforhandlinger”, siger han.
Formanden for kommunernes lønudvalg, Høje-Tåstrups borgmester, Michael Ziegler, mener dog ikke, at KL har et problem.
“Det synes jeg overordnet ikke er tilfældet. Vi har meget fokus på, at vi stadigvæk har lokal løndannelse, og derfor holder vi også øje med, hvor meget den lokale løns andel er af den samlede lønsum i kommunerne. Og vi kan se, at det selv igennem de hårde kriseår er lykkedes at fastholde andelen på det samme niveau som før krisen. Det er egentlig et ret godt resultat og viser, at kommunerne holder fast i den lokale løndannelse”, siger han.
Ifølge rundspørgen har kommunerne også svært ved at leve op til intentionen med årlige lønforhandlinger, men ifølge Michael Ziegler er det ikke afgørende for ny løns eksistens.
“Det afgørende er, at der bliver forhandlet løn, og om det så sker i form af et årshjul eller ad hoc, når der er behov for det, er ikke afgørende for mig”.
Magistre, der ikke får andel i de lokale lønkroner i form af tillæg, oplever i disse år en langsom udhuling af deres løn. Det er især tilfældet, hvis de er på sluttrin. Sammenholdt med prisudviklingen har disse magistre oplevet en negativ lønudvikling på 3,8 pct., og det er langtfra tilfredsstillende, mener Peter Grods Hansen.
“Konjunkturerne og reguleringsordningen bevirker desværre, at krisen i samfundet også afspejler sig i de offentlige lønninger, og vi kan aldrig være tilfredse, når vi taber i realløn. De generelle lønstigninger skal sikre reallønnen, det har altid været og er naturligvis fortsat DM’s politik”, siger Peter Grods Hansen.
