Ingen politiske indgreb mod svenske humanister
Der er stor risiko for overskud af humanister i Sverige frem mod 2030, viser en prognose. Men den svenske Riksdagen har ingen planer om at detailstyre de humanistiske uddannelser som herhjemme.
“Det årlige antal nyuddannede humanister beregnes at være større end arbejdsmarkedets behov under hele prognoseperioden. Dermed findes der risiko for overskud af humanister”.
Sådan lyder meldingen om svenske humanisters jobmuligheder i Sverige frem mod år 2030 i rapporten “Högskoleutbildningarna och arbetsmarknaden”, som den svenske styrelse Högskoleverket offentliggjorde i 2012.
Nyheden om en risiko for overskud af humanister i Sverige er altså ikke ny. Men mens den danske uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) varsler politisk detailstyring af uddannelser, som oplever høj arbejdsløshed, så er det ikke aktuelt for den nye svenske minister for højere uddannelse og forskning Helene Hellmark Knutsson (S) at dimensionere visse uddannelser. Heller ikke humaniora.
“Der findes ingen signaler om, at vi skal sænke antallet af pladser på humaniora, fordi udsigterne på arbejdsmarkedet ser for dårlige ud. Vi har ikke sådanne forslag, og det indgår ikke i de budgetforslag, vi har lagt frem”, siger Mikael Sundesten. Han er pressemedarbejder for den svenske uddannelsesminister, som i disse dage er i udlandet og derfor ikke til at få fat på.
Forskningsministerens statssekretær Anders Lönn pointerer, at eftersom der findes visse problemer med matchningen på arbejdsmarkedet, så skal der investeres yderligere på visse uddannelser.
“Disse bestræbelser skal ses som investeringer i tillæg til den normale fordeling og ikke som noget, der underminerer andre uddannelser, heller ikke de humanistiske”, skriver Anders Lönn i et svar til Magisterbladet.
Den svenske regering regulerer løbende antallet på visse professionsuddannelser, fx læge-, sygeplejerske- og ingeniørstudierne. Men ikke de humanistiske uddannelser. Det pointerer Anders Viberg fra den statslige styrelse Universitetskanslersämbetet (UKA), der blandt andet analyserer og kvalitetssikrer Sveriges uddannelser.
“Universiteterne og højskolerne får penge for hver enkelt uddannelsesplads. Så efterspørgslen styrer derfor i princippet, hvor mange humanistiske uddannelser der oprettes”, siger Anders Viberg.
Prognose er ideologi
Siden studieåret 2007/2008 har tilgangen til de humanistiske uddannelser været ret stabil på mellem knap 43.000 og 49.000 studerende. I 2012/2013 startede 45.200 studerende på humaniora eller teologi i Sverige, som dermed ligesom tidligere år udgør 15 procent af det samlede udbud på videregående uddannelser.
At prognoserne i Sverige viser, at der vil blive overskud af humanister, er mere et spørgsmål om ideologi end om fakta. Det mener Bo Westas, som er “utredare” i fagforeningen DIK, der har 22.000 medlemmer, de fleste humanister, som arbejder inden for forskellige brancher som biblioteker, museer, sprog, turisme og kommunikation.
“Jeg har arbejdet i DIK i 18 år, og hvert år har jeg læst prognoser om, at Sverige uddanner for mange humanister. I så fald burde der i dag være meget stor humanistarbejdsløshed, men det har vi ikke”, siger Bo Westas.
Blandt DIK’s medlemmer er 2,5 procent arbejdsløse. For hele akademikerområdet i Sverige er arbejdsløsheden på 1,3 procent, viser seneste tal fra Akademikarns erkända arbetslöshetskassa (AEA), som har mere end 674.000 forsikrede medlemmer.
Bo Westas tror stik mod prognosen, at Sverige uddanner for få humanister, når man kigger fremad. Der er nemlig de seneste ti år sket et fald i antallet af forskere fra humaniora på 40 procent.
“I Sverige startede der sidste år 160 nye forskere under humaniora ud af 3.200 doktorander. Det er altså kun fem procent af de nye doktorander, som er humanister. Så det begynder at nærme sig en krise, når man kigger på manglen på forskere i humaniora”, siger Bo Westas.
Udbuddet undersøges
Kandidater fra humaniora og teologi i Sverige har sværere ved at opnå “etablerede stillinger” på arbejdsmarkedet end andre kandidatgrupper. Det fastslår den statslige styrelse Universitetskanslersämbetet i undersøgelsen “Etablering på arbetsmarknaden 2011” fra 2013.
For at være “etableret på arbejdsmarkedet” i Sverige skal månedsindkomsten være mindst 17.000 kroner, man må ikke have været i perioder, som indikerer arbejdsløshed, og man må ikke være defineret som studerende. Mellem 1997 og 2011 var andelen af “etablerede” humanister på arbejdsmarkedet på mellem 47 og 60 procent i perioden 1-1,5 år efter endt eksamen, mens den for hele landet var på 67-83 procent.
Selvom hvert universitet og hver højskole i Sverige selv bestemmer, hvilke uddannelser de vil udbyde, så er der en tendens til øget politisk bevågenhed over uddannelsesområdet. I foråret 2014 nåede den netop afgåede svenske borgerlige regering således før sin afgang ved september måneds riksdagsvalg at nedsætte et komitédirektiv om, at en arbejdsgruppe skal beskrive og bedømme udviklingen og sammensætningen i uddannelsesudbuddet på de 31 statslige universiteter og 12 private udbydere. Arbejdet skal være færdigt i oktober 2015. I direktivet står:
“For at muliggøre en analyse af, hvor godt sammensat uddannelsesudbuddet er, eksisterer der et behov for et samlet nationalt billede af, hvordan læreranstalterne har udformet deres uddannelsesudbud”.
Det fremgår dog også i direktivet for det nedsatte kommissoriearbejde, at der ikke er politiske planer om at røre ved universiteternes selvbestemmelse over, hvordan uddannelsesudbuddet skal være. Der står, at erfaringer viser, at en alt for centralt styret dimensionering af uddannelse ikke er effektiv.
“Regeringen anførte på den baggrund, at hovedprincippet om, at de statslige universiteter og højskolerne selv har ansvar for udformningen af uddannelsesudbuddet, bør bestå, og at samarbejdet mellem universiteterne indebærer muligheder for en bedre dimensionering af uddannelserne”, lyder det.
Mikael Sundesten forklarer, at udgangspunktet for den nye socialdemokratisk ledede regering er, at flere skal have mulighed for at læse på en videregående uddannelse. Det er dog vigtigt, at nye studiepladser først og fremmest oprettes inden for de brancher, hvor der er stor mangel. Det gælder især lærere og sygeplejersker. Regeringen har derfor fremlagt et forslag om, at udbuddet på universiteterne de næste tre år øges med 14.300 pladser, heraf op imod 40 procent på prioriterede områder. De resterende 60 procent af nye pladser kan universiteterne selv bestemme indholdet af.
Sådan lyder meldingen om svenske humanisters jobmuligheder i Sverige frem mod år 2030 i rapporten “Högskoleutbildningarna och arbetsmarknaden”, som den svenske styrelse Högskoleverket offentliggjorde i 2012.
Nyheden om en risiko for overskud af humanister i Sverige er altså ikke ny. Men mens den danske uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) varsler politisk detailstyring af uddannelser, som oplever høj arbejdsløshed, så er det ikke aktuelt for den nye svenske minister for højere uddannelse og forskning Helene Hellmark Knutsson (S) at dimensionere visse uddannelser. Heller ikke humaniora.
“Der findes ingen signaler om, at vi skal sænke antallet af pladser på humaniora, fordi udsigterne på arbejdsmarkedet ser for dårlige ud. Vi har ikke sådanne forslag, og det indgår ikke i de budgetforslag, vi har lagt frem”, siger Mikael Sundesten. Han er pressemedarbejder for den svenske uddannelsesminister, som i disse dage er i udlandet og derfor ikke til at få fat på.
Forskningsministerens statssekretær Anders Lönn pointerer, at eftersom der findes visse problemer med matchningen på arbejdsmarkedet, så skal der investeres yderligere på visse uddannelser.
“Disse bestræbelser skal ses som investeringer i tillæg til den normale fordeling og ikke som noget, der underminerer andre uddannelser, heller ikke de humanistiske”, skriver Anders Lönn i et svar til Magisterbladet.
Den svenske regering regulerer løbende antallet på visse professionsuddannelser, fx læge-, sygeplejerske- og ingeniørstudierne. Men ikke de humanistiske uddannelser. Det pointerer Anders Viberg fra den statslige styrelse Universitetskanslersämbetet (UKA), der blandt andet analyserer og kvalitetssikrer Sveriges uddannelser.
“Universiteterne og højskolerne får penge for hver enkelt uddannelsesplads. Så efterspørgslen styrer derfor i princippet, hvor mange humanistiske uddannelser der oprettes”, siger Anders Viberg.
Prognose er ideologi
Siden studieåret 2007/2008 har tilgangen til de humanistiske uddannelser været ret stabil på mellem knap 43.000 og 49.000 studerende. I 2012/2013 startede 45.200 studerende på humaniora eller teologi i Sverige, som dermed ligesom tidligere år udgør 15 procent af det samlede udbud på videregående uddannelser.
At prognoserne i Sverige viser, at der vil blive overskud af humanister, er mere et spørgsmål om ideologi end om fakta. Det mener Bo Westas, som er “utredare” i fagforeningen DIK, der har 22.000 medlemmer, de fleste humanister, som arbejder inden for forskellige brancher som biblioteker, museer, sprog, turisme og kommunikation.
“Jeg har arbejdet i DIK i 18 år, og hvert år har jeg læst prognoser om, at Sverige uddanner for mange humanister. I så fald burde der i dag være meget stor humanistarbejdsløshed, men det har vi ikke”, siger Bo Westas.
Blandt DIK’s medlemmer er 2,5 procent arbejdsløse. For hele akademikerområdet i Sverige er arbejdsløsheden på 1,3 procent, viser seneste tal fra Akademikarns erkända arbetslöshetskassa (AEA), som har mere end 674.000 forsikrede medlemmer.
Bo Westas tror stik mod prognosen, at Sverige uddanner for få humanister, når man kigger fremad. Der er nemlig de seneste ti år sket et fald i antallet af forskere fra humaniora på 40 procent.
“I Sverige startede der sidste år 160 nye forskere under humaniora ud af 3.200 doktorander. Det er altså kun fem procent af de nye doktorander, som er humanister. Så det begynder at nærme sig en krise, når man kigger på manglen på forskere i humaniora”, siger Bo Westas.
Udbuddet undersøges
Kandidater fra humaniora og teologi i Sverige har sværere ved at opnå “etablerede stillinger” på arbejdsmarkedet end andre kandidatgrupper. Det fastslår den statslige styrelse Universitetskanslersämbetet i undersøgelsen “Etablering på arbetsmarknaden 2011” fra 2013.
For at være “etableret på arbejdsmarkedet” i Sverige skal månedsindkomsten være mindst 17.000 kroner, man må ikke have været i perioder, som indikerer arbejdsløshed, og man må ikke være defineret som studerende. Mellem 1997 og 2011 var andelen af “etablerede” humanister på arbejdsmarkedet på mellem 47 og 60 procent i perioden 1-1,5 år efter endt eksamen, mens den for hele landet var på 67-83 procent.
Selvom hvert universitet og hver højskole i Sverige selv bestemmer, hvilke uddannelser de vil udbyde, så er der en tendens til øget politisk bevågenhed over uddannelsesområdet. I foråret 2014 nåede den netop afgåede svenske borgerlige regering således før sin afgang ved september måneds riksdagsvalg at nedsætte et komitédirektiv om, at en arbejdsgruppe skal beskrive og bedømme udviklingen og sammensætningen i uddannelsesudbuddet på de 31 statslige universiteter og 12 private udbydere. Arbejdet skal være færdigt i oktober 2015. I direktivet står:
“For at muliggøre en analyse af, hvor godt sammensat uddannelsesudbuddet er, eksisterer der et behov for et samlet nationalt billede af, hvordan læreranstalterne har udformet deres uddannelsesudbud”.
Det fremgår dog også i direktivet for det nedsatte kommissoriearbejde, at der ikke er politiske planer om at røre ved universiteternes selvbestemmelse over, hvordan uddannelsesudbuddet skal være. Der står, at erfaringer viser, at en alt for centralt styret dimensionering af uddannelse ikke er effektiv.
“Regeringen anførte på den baggrund, at hovedprincippet om, at de statslige universiteter og højskolerne selv har ansvar for udformningen af uddannelsesudbuddet, bør bestå, og at samarbejdet mellem universiteterne indebærer muligheder for en bedre dimensionering af uddannelserne”, lyder det.
Mikael Sundesten forklarer, at udgangspunktet for den nye socialdemokratisk ledede regering er, at flere skal have mulighed for at læse på en videregående uddannelse. Det er dog vigtigt, at nye studiepladser først og fremmest oprettes inden for de brancher, hvor der er stor mangel. Det gælder især lærere og sygeplejersker. Regeringen har derfor fremlagt et forslag om, at udbuddet på universiteterne de næste tre år øges med 14.300 pladser, heraf op imod 40 procent på prioriterede områder. De resterende 60 procent af nye pladser kan universiteterne selv bestemme indholdet af.
