Forskning, der rammer gaden
En psykologiprofessor og hans metode til at få styr på tilværelsen er blevet et omdrejningspunkt i arbejdet med syriensfarere og radikaliseringstruede unge.
“Det har været fantastisk vitaliserende for min forskning. Det giver energi at se, at forskning kan bruges som mere, end hvad der foregår i den akademiske verden, og det giver en anden kredit end den, man får ved at publicere forskningsartikler”.
Professor i psykologi ved AU Preben Bertelsen fortæller om det samarbejde, han har haft med SSP Aarhus – som er samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi – om indsatsen mod radikalisering blandt unge mennesker. En indsats, hvor Bertelsens forskning og teorier er kommet til at spille en helt central rolle.
Når medarbejdere fra SSP går på gaden og møder unge, sker det med Bertelsens tilværelsespsykologiske redskaber i baghovedet. Jordnære spørgsmål, der samlet set peger ind mod det helt centrale for alle mennesker, nemlig at opbygge en tilværelse, der kan fungere for både en selv og ens omgivelser.
“Min forskning og mine modeller er nogle generelle interventionsmodeller, der er oplagte at bruge i forhold til radikaliserede unge. Det handler om at løfte de almene tilværelseskompetencer – opbygge et socialt netværk, få styr på sin dagligdag og deltage i det almindelige sociale liv. Og så handler det om at afstemme fremgangsmåden med de værdier og normer, der er i samfundet”, fortæller Preben Bertelsen.
Oplevet eksklusion
Når tilværelsespsykologi er relevant at bringe i spil i forhold til radikaliseringstruede unge, handler det om, at truslen er større, når der ikke er styr på de grundlæggende ting i den unges tilværelse.
“Nogle af de drenge, der tager til Syrien, har en livslang historie med oplevet eksklusion, selvom de ligner nogle velintegrerede unge. Det kan være i skolen, hvor man dømmes ude på grund af race og sprog, det kan være andre sociale områder eller en generel behandling fra samfundets side. Og hvis trygheden trues af eksklusion, så er det, at man gennem for eksempel religiøs eller politisk stræben arbejder for at få sin tilværelse på plads igen”, siger han.
Den stræben betyder, ifølge Bertelsen, at de unge begynder at tænke mere fundamentalistisk, har brug for simple svar og får svært ved at magte flertydigheder. Derfor søger de mod grupper, der opfylder de behov.
Det alternativ til radikale ideologiske fællesskaber, som SSP Aarhus tilbyder de unge, er at få tilknyttet en mentor. En person, der kan tilbyde forståelse og accept, men også udfordre og vejlede den unge. Og det er primært Preben Bertelsen, der står for at uddanne mentorerne.
“Vi klæder dem på til at skabe en god relation. Men relationen skal også have en retning. Det er vigtigt, at mentorerne kan udfordre og tage konfrontationer om de svære spørgsmål, der kommer fra radikaliseringssiden”, siger Bertelsen.
Træt af kritik for blødsødenhed
Han er også central for en anden del af indsatsen mod radikalisering, nemlig modtagelsen af syriensfarere, der vender tilbage. En potentiel sikkerhedsrisiko, som man i Aarhus løser ved at byde dem velkommen hjem og hjælpe dem til igen at blive en del af samfundet. De indledende samtaler står Preben Bertelsen for.
“De møder forskellige udfordringer, når de vender hjem. Det kan være ekstremt svært at komme tilbage i sit eget etniske miljø, fordi miljøet vil være på vagt i forhold til ikke at blive identificeret med en mistænkt terrorist. Der er risiko for, at de bliver yderligere radikaliserede herhjemme, og endelig er der en risiko for, at de har lidt skade og døjer med posttraumatiske problemer”, siger han.
Syriensfarernes psykolog-samtaler hos Preben Bertelsen er en indsats, der har skabt forargelse og kritik.
En kritik, der kan gøre Preben Bertelsen godt gammeldags træt.
“Det er jo ikke sødsuppe-psykologiske samtaler. Vi prøver at være kontante og konfrontere de unge med, at der er en masse ting, der skal på plads, før de kan være en del af samfundet. Men på visse af Folketingets rækker opfatter man den aarhusianske model som blødsødenhed, hvor de unge kan begå krigsforbrydelser og så tage hjem og få psykologhjælp.
Det er op ad bakke, når man hele tiden skal forsvare sig mod fordomme og misforståelser”.
Kimes ned fra hele landet
Til gengæld kan Preben Bertelsen glæde sig over, at regeringen har gjort Aarhus-modellen og således indirekte hans interventionsmodeller til referencepunkt i den nationale handlingsplan for forebyggelse af radikalisering, og at han i disse uger bliver kimet ned af SSP-afdelinger i hele landet, der vil vide mere om tilværelsespsykologi.
Men selvom det er i forhold til radikaliserede unge, brugen af tilværelsespsykologien bliver udbredt, så ser Preben Bertelsen det dybest set som et værktøj, der kan bruges i forhold til alle unge, der har svært ved at finde sig tilpas.
“Det med at håndtere sin egen tilværelse er nogle meget menneskelige ting, vi alle har til fælles.
Uanset hvor man bor, og hvem man er. Det er en hjælp, man kan give, om det er radikaliseringstruede eller bare unge, der er ved at falde ud af uddannelsen. Kernen er, at vi ikke skal kigge på de unge som farlige og utilpassede, men som unge mennesker, der forsøger at få styr på deres tilværelse”.
Professor i psykologi ved AU Preben Bertelsen fortæller om det samarbejde, han har haft med SSP Aarhus – som er samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi – om indsatsen mod radikalisering blandt unge mennesker. En indsats, hvor Bertelsens forskning og teorier er kommet til at spille en helt central rolle.
Når medarbejdere fra SSP går på gaden og møder unge, sker det med Bertelsens tilværelsespsykologiske redskaber i baghovedet. Jordnære spørgsmål, der samlet set peger ind mod det helt centrale for alle mennesker, nemlig at opbygge en tilværelse, der kan fungere for både en selv og ens omgivelser.
“Min forskning og mine modeller er nogle generelle interventionsmodeller, der er oplagte at bruge i forhold til radikaliserede unge. Det handler om at løfte de almene tilværelseskompetencer – opbygge et socialt netværk, få styr på sin dagligdag og deltage i det almindelige sociale liv. Og så handler det om at afstemme fremgangsmåden med de værdier og normer, der er i samfundet”, fortæller Preben Bertelsen.
Oplevet eksklusion
Når tilværelsespsykologi er relevant at bringe i spil i forhold til radikaliseringstruede unge, handler det om, at truslen er større, når der ikke er styr på de grundlæggende ting i den unges tilværelse.
“Nogle af de drenge, der tager til Syrien, har en livslang historie med oplevet eksklusion, selvom de ligner nogle velintegrerede unge. Det kan være i skolen, hvor man dømmes ude på grund af race og sprog, det kan være andre sociale områder eller en generel behandling fra samfundets side. Og hvis trygheden trues af eksklusion, så er det, at man gennem for eksempel religiøs eller politisk stræben arbejder for at få sin tilværelse på plads igen”, siger han.
Den stræben betyder, ifølge Bertelsen, at de unge begynder at tænke mere fundamentalistisk, har brug for simple svar og får svært ved at magte flertydigheder. Derfor søger de mod grupper, der opfylder de behov.
Det alternativ til radikale ideologiske fællesskaber, som SSP Aarhus tilbyder de unge, er at få tilknyttet en mentor. En person, der kan tilbyde forståelse og accept, men også udfordre og vejlede den unge. Og det er primært Preben Bertelsen, der står for at uddanne mentorerne.
“Vi klæder dem på til at skabe en god relation. Men relationen skal også have en retning. Det er vigtigt, at mentorerne kan udfordre og tage konfrontationer om de svære spørgsmål, der kommer fra radikaliseringssiden”, siger Bertelsen.
Træt af kritik for blødsødenhed
Han er også central for en anden del af indsatsen mod radikalisering, nemlig modtagelsen af syriensfarere, der vender tilbage. En potentiel sikkerhedsrisiko, som man i Aarhus løser ved at byde dem velkommen hjem og hjælpe dem til igen at blive en del af samfundet. De indledende samtaler står Preben Bertelsen for.
“De møder forskellige udfordringer, når de vender hjem. Det kan være ekstremt svært at komme tilbage i sit eget etniske miljø, fordi miljøet vil være på vagt i forhold til ikke at blive identificeret med en mistænkt terrorist. Der er risiko for, at de bliver yderligere radikaliserede herhjemme, og endelig er der en risiko for, at de har lidt skade og døjer med posttraumatiske problemer”, siger han.
Syriensfarernes psykolog-samtaler hos Preben Bertelsen er en indsats, der har skabt forargelse og kritik.
En kritik, der kan gøre Preben Bertelsen godt gammeldags træt.
“Det er jo ikke sødsuppe-psykologiske samtaler. Vi prøver at være kontante og konfrontere de unge med, at der er en masse ting, der skal på plads, før de kan være en del af samfundet. Men på visse af Folketingets rækker opfatter man den aarhusianske model som blødsødenhed, hvor de unge kan begå krigsforbrydelser og så tage hjem og få psykologhjælp.
Det er op ad bakke, når man hele tiden skal forsvare sig mod fordomme og misforståelser”.
Kimes ned fra hele landet
Til gengæld kan Preben Bertelsen glæde sig over, at regeringen har gjort Aarhus-modellen og således indirekte hans interventionsmodeller til referencepunkt i den nationale handlingsplan for forebyggelse af radikalisering, og at han i disse uger bliver kimet ned af SSP-afdelinger i hele landet, der vil vide mere om tilværelsespsykologi.
Men selvom det er i forhold til radikaliserede unge, brugen af tilværelsespsykologien bliver udbredt, så ser Preben Bertelsen det dybest set som et værktøj, der kan bruges i forhold til alle unge, der har svært ved at finde sig tilpas.
“Det med at håndtere sin egen tilværelse er nogle meget menneskelige ting, vi alle har til fælles.
Uanset hvor man bor, og hvem man er. Det er en hjælp, man kan give, om det er radikaliseringstruede eller bare unge, der er ved at falde ud af uddannelsen. Kernen er, at vi ikke skal kigge på de unge som farlige og utilpassede, men som unge mennesker, der forsøger at få styr på deres tilværelse”.
