Den bløde vej
REDAKTØRENS KOMMENTAR
At dialog er vejen til større forståelse – i private forhold, på uddannelser, arbejdspladser og mellem politikere og det omgivende samfund – er næppe nogen uenige i. Men kan man også forebygge krig og terror med snak?
I Aarhus arbejder SSP-ansatte på gaden sammen med et hold af humanistiske forskere fra universitetet i et projekt, der skal stoppe unge syriensfarere, som føler sig rodløse og uvelkomne, selv om passet er dansk. Det giver resultater, når forskningen rammer gaden: De unge tilbydes samtaler med en mentor, der er klædt på til at forstå deres religiøse, psykologiske og sociologiske ståsted. Det har bremset strømmen mod Mellemøsten i et omfang, så Aarhus-modellen er “world breaking news” og inspiration i både Europa og USA.
En helt anden form for dialog udspiller sig på Christiania, hvor den hårde naturvidenskab kommer i en blød indpakning, når en af verdens førende fysikere går på scenen og formidler sin forskning i strengteori og sorte huller. På fem år er “Science and Cocktails” gået fra at være et lille arrangement med 30-40 tilhørere til en popularitet så stor, at 150 skuffede unge bliver afvist ved døren, fordi der allerede sidder 550 tilhørere bænket i Byens Lys. Magisterbladet har drukket Black Hole Cocktails med gæster og arrangørerne bag det fine arrangement, der netop har modtaget en pris.
Når det gælder de lokale lønforhandlinger, står det skidt til med dialogen mellem kommunerne og deres ansatte. En rundringning til DM’s kommunale tillidsrepræsentanter dokumenterer, at halvdelen af landets kommuner ikke afsætter penge til ny løn og dermed ikke efterlever de overenskomster, som de selv har indgået med de akademiske fagforeninger. Hverken i Herning eller Rudersdal Kommuner er der rigtigt grund til at forhandle tillæg, som der ikke er afsat penge til.
Dimensioneringsdebatten ser ikke ud til at løje af, til trods for, at uddannelsesministeren er under beskydning fra flere sider. Begynder dialogen med ministeren at gå lidt i ring, er der måske inspiration at hente i vores nabolande. Den nyvalgte svenske regering har ingen planer om at sænke antallet af uddannelsespladser på humaniora, bare fordi udsigterne på arbejdsmarkedet p.t. er sløje. Heller ikke Tyskland vil detailregulere studieoptaget ovenfra. Den glædelige nyhed kommer i dette blad fra syd for grænsen, hvor humanisterne nyder høj anerkendelse. Og hvor 95 pct. er i job fem år efter endt uddannelse.
At dialog er vejen til større forståelse – i private forhold, på uddannelser, arbejdspladser og mellem politikere og det omgivende samfund – er næppe nogen uenige i. Men kan man også forebygge krig og terror med snak?
I Aarhus arbejder SSP-ansatte på gaden sammen med et hold af humanistiske forskere fra universitetet i et projekt, der skal stoppe unge syriensfarere, som føler sig rodløse og uvelkomne, selv om passet er dansk. Det giver resultater, når forskningen rammer gaden: De unge tilbydes samtaler med en mentor, der er klædt på til at forstå deres religiøse, psykologiske og sociologiske ståsted. Det har bremset strømmen mod Mellemøsten i et omfang, så Aarhus-modellen er “world breaking news” og inspiration i både Europa og USA.
En helt anden form for dialog udspiller sig på Christiania, hvor den hårde naturvidenskab kommer i en blød indpakning, når en af verdens førende fysikere går på scenen og formidler sin forskning i strengteori og sorte huller. På fem år er “Science and Cocktails” gået fra at være et lille arrangement med 30-40 tilhørere til en popularitet så stor, at 150 skuffede unge bliver afvist ved døren, fordi der allerede sidder 550 tilhørere bænket i Byens Lys. Magisterbladet har drukket Black Hole Cocktails med gæster og arrangørerne bag det fine arrangement, der netop har modtaget en pris.
Når det gælder de lokale lønforhandlinger, står det skidt til med dialogen mellem kommunerne og deres ansatte. En rundringning til DM’s kommunale tillidsrepræsentanter dokumenterer, at halvdelen af landets kommuner ikke afsætter penge til ny løn og dermed ikke efterlever de overenskomster, som de selv har indgået med de akademiske fagforeninger. Hverken i Herning eller Rudersdal Kommuner er der rigtigt grund til at forhandle tillæg, som der ikke er afsat penge til.
Dimensioneringsdebatten ser ikke ud til at løje af, til trods for, at uddannelsesministeren er under beskydning fra flere sider. Begynder dialogen med ministeren at gå lidt i ring, er der måske inspiration at hente i vores nabolande. Den nyvalgte svenske regering har ingen planer om at sænke antallet af uddannelsespladser på humaniora, bare fordi udsigterne på arbejdsmarkedet p.t. er sløje. Heller ikke Tyskland vil detailregulere studieoptaget ovenfra. Den glædelige nyhed kommer i dette blad fra syd for grænsen, hvor humanisterne nyder høj anerkendelse. Og hvor 95 pct. er i job fem år efter endt uddannelse.
