“PISA er ingen guldvægt”

PISA-undersøgelserne har været central genstand for diskussionen om det danske uddannelsessystem, siden Danmark gik med i PISA år 2000. Hvad mener du, vi kan bruge PISA-undersøgelserne til i Danmark?
Det mest interessante ved PISA er, hvordan Danmark bevæger sig. Om det går frem, tilbage, eller om vi bliver stående. PISA har betydet en opstramning af den evalueringskultur, der skete i forbindelse med ændring af folkeskoleloven i 2006. Vores selvopfattelse har fået et ordentligt nøk nedad, fordi Danmark og de andre nordiske lande – undtagen Finland – ligger i midterfeltet.

Fokus på PISA-testresultaterne i dansk og matematik skulle have betydet, at lærere og skoleledere er langt mere fokuseret på, at eleverne skal præstere i netop de fag. Hvad synes du om, at PISA har haft de konsekvenser ude i undervisningslokalerne?
PISA beskæftiger sig med de tre væsentligste områder: dansk, matematik og naturfag. Det er væsentligt, at vi som borgere kender til de områder, så jeg har intet problem med, at der er blevet strammet op her. Det var faktisk på tide.

PISA’s store indflydelse på undervisningen har jo ikke medført, at danske elever er rykket i nogen signifikant positiv retning i undersøgelserne. Du har også selv udtalt flere gange, at resultaterne er triste. Hvad tror du, det skyldes, at vi alligevel ikke har set forbedringer?
Der, hvor vi har set forbedrede resultater, er jo først og fremmest i naturfag, hvor der er sket et kæmpe løft fra år 2006 og frem. Det kan kun afhænge af to ting. Vi fik faget natur og teknik ind fra første klasse, og flere af naturfagene blev prøvefag med den nye status, det giver. Der er sket et tilbagefald i matematik over de sidste to runder, og det kan vi ikke give nogen forklaring på. Men ser vi på læsning og naturfag, er Danmark ikke gået tilbage som i de andre nordiske lande. Set i det lys er det faktisk positivt, at vi er lykkedes med at holde vores placering.

Finland klarer sig jo rigtig godt i PISA. Hvad skal Danmark gøre for at opnå samme resultater?
Vi skal have en langt højere grad af performancekultur, som man har det i Finland. Og dermed en større respekt for viden. Læreruddannelsen burde laves om, så den ligner den i Finland på kandidatniveau. Derudover bør der indføres strenge adgangskrav til uddannelserne, så man ikke lukker alle ind, som der har været tilbøjelighed til gennem de senere år. Det ville give bedre resultater, men man skal igen huske på, at det igen vil tage mange år, før det vil vise sig.

Mener du, der er grund til at tro, at de danske PISA-resultater vil blive forbedret de kommende år?
Det har jeg en forhåbning om. Jeg tror, at den kommende skolereform bliver et væsentligt skridt i den rigtige retning. I princippet burde det give forbedrede PISA-resultater. Men børn går i skole i 10 år, så der skal altså gå et stykke tid, før man kan se det.

Men hvorfor er det vigtigt, at de danske PISA-resultater forbedres?
Vi lever i en globaliseret verden og kæmper om vidensarbejdspladserne på lige fod med andre lande. Vi har i de senere år kunnet se, at også forskningsarbejdspladser flyttes ud af Danmark. Det sker, fordi der sidder dygtige folk andre steder i verden, som i øvrigt koster langt mindre end herhjemme. Det er den konkurrence, vi er ude i, og derfor er vi nødt til at have et højt vidensniveau, hvis ikke vores økonomi og velfærd skal gå tilbage.

Professor og statistikekspert Svend Kreiner påpeger, at de ændringer, der er gennemført i det danske undervisningssystem på baggrund af PISA-resultaterne, er sket på et ukvalificeret grundlag, som har medført mistillid til hele folkeskolen. Hvad mener du om den konklusion?
Det er helt ukorrekt. PISA har haft fat i nogle af de største spidser inden for området, der har vurderet Kreiners resultater, og det er også offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside. Desuden kan man læse Produktivitetskommissionens rapport, hvor en gruppe mennesker også har gennemgået dette og har afvist hans kritik. PISA er selvfølgelig ingen guldvægt eller noget vidundermiddel, men det er det bedste, vi har lige nu.

Hvad får det dig til at tænke om PISA-undersøgelserne, når du hører sådan en kritik fra en anerkendt statistiker, som har beskæftiget sig med de modeller, PISA bruger?
Der er 65 lande med i PISA, og som er glade for PISA. I alle de lande sidder der folk, som har forstand på disse ting. Derfor tager jeg ikke den kritik særlig højtideligt, og det har vi også allerede svaret på. Noget af irritationen mod PISA modsat andre undersøgelser som ­Timss går på, at PISA styres af en økonomisk organisation som OECD, og det synes man ikke om. Man ser det som en ensretning af landenes uddannelsessystemer. Men det synspunkt kan jeg slet ikke tilslutte mig.

Fungerer PISA-undersøgelserne efter din mening godt nok?
Der bliver hele tiden lavet forbedringer. Nu er vi eksempelvis gået over til at lave elektroniske test. Det højner kvaliteten, fordi de er helt uberørt af menneskehånd.