Studerende: Mere undervisning styrker studiemiljøet
Der er plads til forbedringer af studiemiljøet, viser DM Studerendes undersøgelse. De studerende ønsker især mere undervisning, bedre faciliteter og flere sociale arrangementer, hvis studiemiljøet skal blive rigtig godt.
I den gruppe, der er utilfreds med studiemiljøet, svarer over halvdelen nemlig, at det dårlige studiemiljø kan få eller har haft konsekvenser for færdiggørelsen af studiet, og mange kommentarer i undersøgelsen vidner om det samme. For en studerende i undersøgelsen har det dårlige studiemiljø “betydet rigtig meget. Det er den primære årsag til, at jeg blev forsinket med første del af studiet”.
En anden beskriver, at “incitamentet til at færdiggøre ville nok have været større, hvis man havde kunnet støtte sig mere til medstuderende. Med praktik i udlandet i et semester er kontakten heller ikke den samme, når man kommer tilbage – slet ikke da der heller ikke er undervisningstimer”. En beskriver, hvordan dårligt studiemiljø fik vidtrækkende konsekvenser: “Valgte på et tidspunkt så vidt muligt at undgå at komme på campus”.
For en anden havde det ringe studieliv også mærkbare konsekvenser, der dog siden er rettet op på: “Jeg blev forsinket på bacheloren bl.a. pga. ensomhed. Jeg mærker, at jeg er meget mere motiveret nu på kandidaten, hvor vi har “fundet” hinanden mere. Jeg tror også, at folk bruger det som en ny start. Jeg har talt med mange om, at de tænkte det samme om studiemiljøet som jeg i begyndelsen”.
En studerende er slet ikke i tvivl om, at det har konsekvenser, at studiemiljøet ikke er i orden, og beskriver hvorfor: “Det er vigtigt for mig at have en finger i jorden omkring, hvordan andre har det på studiet (fordi jeg sammenligner mig med andre og tænker på, om de mon har det som mig). Det betyder også noget, fordi det fordobler min forståelse af det faglige, hvis jeg kan få lov til at tale uforpligtende om det med mine medstuderende i trygge omgivelser – evt. med en kop kaffe”.
Et dårligt studiemiljø i form af følelsen af ikke at passe ind kan også have konsekvenser, oplever en studerende: “Jeg er aldrig rigtigt faldet til her, fordi hver gang vi laver noget sammen som studiehold, er øl eller hash involveret. Øl drikker jeg ikke selv, og hash bryder jeg mig slet ikke om, så jeg føler mig ikke godt tilpas. Jeg skifter studium, dels fordi det er det forkerte studium for mig, dels fordi jeg ikke bryder mig om atmosfæren her”.
Men der er også lyspunkter, for gode relationer kan omvendt redde en gennem studiet, oplever flere: “Jeg har nogle gode studieveninder, og vi holder hinanden oppe. Hvis ikke jeg var kommet i den lille “klike” fra starten, havde jeg nok ikke stadig gået her”, beskriver en studerende.
Mere plads og grupperum
Mænd og kvinder er stort set lige tilfredse med deres studiemiljø, men tilfredsheden blandt kandidatstuderende er noget lavere end tilfredsheden blandt bachelorstuderende. De naturvidenskabelige studerende er generelt gladest for studiemiljøet.
Rigtig mange giver i undersøgelsen bud på, hvordan studiemiljøet kan blive bedre. Topscoreren over, hvad de studerende mener skader studiemiljøet, er dårlige faciliteter, og når de studerende efterlyser bedre fysiske rammer for studierne, handler det især om grupperum, en læsesal, et sted hvor man kan slappe af sammen med andre studerende, eller bare plads nok.
En beskriver miljøet på studiet således: “De fysiske rammer skulle forbedres – det er hårdt at blive smidt rundt fra det ene lokale til det andet, og det er meget irriterende, at der ikke er stole og borde nok i lokalerne”.
En anden efterlyser, “at faciliteterne ikke lignede et hospital, og at der var flere læsepladser på studiet”.
En studerende beskriver, hvordan det fysiske miljø påvirker det psykiske på studiet: “Der skulle være mere fysisk plads. Alt er proppet på AAU. Der er alt for mange studerende, der er alt for lidt plads til fordybelse, og der er alt, alt for megen konkurrence og for lidt plads til fælles refleksion og reelle samtaler”.
Næsten lige så mange studerende efterlyser flere sociale arrangementer på deres studium, fordi de mener, at de ikke-faglige aktiviteter er vejen til et godt studiemiljø. En efterspørger “endnu flere hyggelige arrangementer ud over fredagscaféen (der desuden ikke er særlig hyggelig på mit studium). Filmklubber m.m. Mere indbydende læsesale – ikke nede i kælderen, hvor der er mørkt og indelukket”.
Andre efterlyser flere sociale tiltag, som ligger efter første semester og rus-perioden, for efter en periode med intenst samvær har mange oplevelsen af, at det sociale dør ud, og man kun ses til forelæsningerne. Og her er det endda ikke sikkert, at man har en fast gruppe, som man følges med, fordi man tager mange forskellige fag og kurser. En beskriver den manglende kontinuitet således: “Jeg kunne godt tænke mig at være blevet på det samme hold på hele bachelordelen. Vi skifter hold hvert semester, hvilket godt kan virke lidt socialt “utrygt””. En anden studerende efterlyser tilsvarende “mere sammenhæng mellem semestrene, at studere med nogle af de samme mennesker hele vejen igennem studiet”.
Mindre druk
Nogle af de studerende i undersøgelsen oplever, at tilværelsen som kandidatstuderende er noget mere ensom end bachelorstudiet. En studerende beskriver ensomheden således: “Jeg er forsinket et år, og det betyder, at der ikke er mange studiekammerater fra min egen bachelorårgang, som læser med mig. Med få undervisningstimer bliver kandidaten derfor en mindre social oplevelse, end jeg havde regnet med. Jeg har dog selv taget initiativ til oprettelse af studiegruppe og søger at diskutere det faglige så meget som muligt. Ønsker ikke noget gjort fra instituttets side”.
En efterlyser helt kortfattet “flere sociale tiltag, det har været et ufattelig ensomt studium”. En anden er blevet skuffet over manglen på samvær ud over det faglige: “Her er ikke så socialt, som jeg havde regnet med, da man er meget splittet, da man hele tiden er opdelt i grupper, og der ikke afholdes så mange sociale arrangementer”.
Overraskende mange kommentarer i undersøgelsen vidner om studerende, som ikke har noget at udsætte på mængden af arrangementer, men til gengæld ikke er begejstrede for, at fokus ligger på alkohol.
“Der er en utrolig drukkultur, som er svær at blive accepteret i, hvis man ikke selv drikker”, uddyber en studerende. “Jeg er ikke så meget til drukarrangementer, og dem er der flest af på mit studium”, skriver en anden. “Mere samvær, mindre druk”, siger en helt enkelt. En anden efterlyser “flere sociale aktiviteter, der ikke involverer alkohol”. De studerende, som ikke har lyst til alkohol, føler sig udenfor til de sociale arrangementer og får en fornemmelse af ikke at passe ind.
Rigtig mange studerende mener, at et bedre studiemiljø starter et helt andet sted. Der skal mere undervisning til, for på den måde sikrer man, at man ses jævnligt, og så har det sociale mulighed for at spire. En siger det helt enkelt: “Flere undervisningstimer, hvilket også ville øge det sociale på studiet”.
En anden skriver: “Mere undervisning tror jeg kunne give mere sammenhold på studiet, idet man derved har en hverdag sammen”. En studerende fra Aalborg savner et egentligt studiemiljø:
“Jeg tror, man ville kunne have et super lækkert studiemiljø på AAU, hvis man faktisk var på skolen. Men da jeg kun har 3 lektioner om ugen fordelt på 2 dage, så kan jeg ikke ligefrem sige, at vi har et studiemiljø. Hvilket er dybt grotesk, for det var ikke derfor, jeg tog en videregående uddannelse – for at sidde hjemme!”
Sjældent på campus
Problemet med sjældent at møde andre studerende kender især de studerende fra RUC rigtig godt til, for mange af de studerende bor i København, og det er en udfordring for studiemiljøet.
En RUC-studerende oplever det således: “Der er ikke nogen, der gider tage til Trekroner (stationen ved RUC, red.) for at være sociale, og når man er færdig med undervisningen, så vil man bare gerne hjem. Derudover er 50 procent af vores studium projektbaseret, hvilket oftest foregår i København isoleret fra resten af studiet. Så mere studieliv kan kun komme, hvis det bliver flyttet til København, evt. et studenterhus for RUC i København eller lignende”.
En anden har en tilsvarende oplevelse, men mener, at der bliver taget hånd om studiemiljøet fra RUC’s side: “RUC har besværligheder med at stable et socialt studiemiljø på benene, da de studerende bor i København og flygter fra marken, så snart deres undervisning er overstået. Derudover synes jeg, der bliver gjort en stor indsats i forhold til studiemiljøet – også det sociale”. En anden skriver: “RUC ligger meget langt væk fra alting. Det er en stor hæmsko for studiemiljøet og samtidig lidt svært at lave om på”.
De studerende på RUC og Aalborg Universitets afdeling i København (AAU-Cph) er mest utilfredse med studiemiljøet i undersøgelsen – dog med det forbehold, at især tallene for AAU-Cph er små. Mens det for RUC’s vedkommende helt klart handler om beliggenhed, så beskriver nogle studerende fra AAU-Cph problemer med studiemiljøet på et nyt satellitstudium.
En oplever det således: “Der er nærmest intet studiemiljø på mit studium. Ingen kantine, ingen arrangementer arrangeret af studiet og dårlig indretning – primært fordi det er AAU-Cph, hvorfor alle udbuddene er i Aalborg og ikke i København. Samt at det er et nyopstartet studium, så faciliteterne var ikke klar”.
En studerende mener, at det generelt er svært at skabe ordentlige rammer på universiteter (i dette tilfælde Aalborg), som er placeret på en mark langt fra alt.
Forvirring
Administrationen på universitetet tænker man måske ikke umiddelbart som en faktor for studiemiljøet, men en del studerende mener, at bedre administration ville gavne på den front. Nogle citater fra undersøgelsen med bud på, hvordan studiemiljøet bliver bedre, vidner om utilfredsheden: “Så skulle der være bedre kommunikation mellem fakultet og de studerende”, “Mere styr på det administrative, så vi ikke skal bekymre os om det” og “Hvis der var mere styr på de forskellige ting. Der er lidt for meget bureaukrati...”.
Andre studerende har også en oplevelse af, at dårlig administration skader studiemiljøet: “Det administrative er ikke i orden – det er alt for uigennemsigtigt, hvem man skal henvende sig til, hvis noget er i vejen, og skemalægningen virker ikke særlig gennemtænkt – fx har jeg netop haft en periode, hvor jeg havde eksamen og undervisning oven i hinanden, hvilket betød en arbejdsuge på langt over 37 timer – hvorimod jeg i februar kun havde fire undervisningstimer om ugen og ingen eksaminer”.
Og i forbindelse med flytning: “KUA’s flyttekaos har været en dybt kritisabel proces, ikke blot i forhold til studiemiljøet, men også fagligheden og muligheden for research og forskning på egen hånd er nærmest ikke eksisterende. Informationsniveauet i forbindelse med flytningen har været foruroligende ringe, og muligheden for at planlægge fremad i forhold til fx benyttelse af institutbiblioteket har ikke været til stede”.
Alderen gør det sværere
Det er ikke kun rammerne, der kan betyde, at man har en mindre god oplevelse af studiemiljøet. En del af de studerende, der er ældre end gennemsnittet, oplever, at de ikke rigtig passer ind i det sociale liv på studiet, men mener ikke, at universiteterne har ansvaret:
“I mit tilfælde skyldes det nok, at jeg har været i miljøet i næsten tre år og er nogle år ældre end mange af mine medstuderende, hvilket gør, at der er lidt distance mellem os. Men det er ikke studiet, der har fejlet der”. Og en anden: “Jeg svarer “hverken-eller” (i forhold til tilfredshed med studiemiljøet, red.), fordi jeg egentlig er ret ligeglad med udenomsaktiviteter på studiet. Jeg er en atypisk studerende: “gammel” og etableret med familie og venner uden for uni. Har været fint tilfreds med, at der fra universitetets side blev gjort noget for at facilitere studiegrupper. Den første gruppe, jeg kom i, har jeg holdt ved, og jeg har ikke haft brug for yderligere samvær og samarbejde, end gruppen har åbnet for”.
Eller som en svarer på spørgsmålet om, hvad der skulle til, for at studiemiljøet blev bedre: “Skulle nok have været 10 år yngre”.
Den er gal med de andre
Nogle af de studerende indrømmer, at de selv er medskyldige i det manglende studiemiljø, fordi de ikke deltager eller tager initiativ. Andre mener, at problemet ligger hos deres medstuderende. Det, der skal til, er ifølge en studerende i undersøgelsen, “at der ikke kun blev lukket flittige gymnasiestræbere ind, som mest af alt er gode til at læse til eksamen og derfor klarer det høje krav til snit, men som ikke har den store passion for faget i øvrigt. Et større kvote 2-optag ville muligvis kunne afhjælpe dette problem. Det ville højst sandsynligt give langt mere engagerede studerende”.
En anden ser også problemer hos de andre studerende og efterlyser “mere engagement fra de studerendes side. Halvdelen af de studerende på mit hold aner ikke engang, hvorfor de læser, og hvad de vil med deres uddannelse. Jeg er træt af useriøse studerende, som bare læser for at læse. Der burde være noget mere “aktivering”, inden man valgte studium, så man kunne finde frem til sine fremtidsdrømme og potentialer”.
En del kommentarer i undersøgelsen vidner dog om, at der også er studerende, der oplever forbedringer af studiemiljøet, og som er blevet mere tilfredse: “Der er sket meget med studiemiljøet, hvor jeg læser – og nu er det blevet virkelig godt. Meget bedre, end dengang vi holdt til i en gammel slagtehal og ikke havde nogen steder at lave gruppearbejde, så er det bare tiptop nu. Men tidligere virkelig dårlige erfaringer tæller ned”, skriver en trods alt nu mere tilfreds studerende.
