København: Strid om rådighedsaftale fortsætter
Rådighedsaftalen for AC’ere i Københavns Kommune er et flop, siger medarbejderne på baggrund af ny evaluering. Økonomidirektør afviser.
Som led i en større spareplan besluttede kommunens økonomiudvalg i 2009, at AC’ernes rådighedsforpligtelse skulle udnyttes bedre. Kommunen opsagde alle lokale flekstidsaftaler og fik gennemtrumfet en ny arbejdstidsaftale i fem ud af syv forvaltninger. Aftalen indebærer, at AC’ere ved udgangen af hvert kvartal må give afkald på muligheden for at afspadsere eller blive honoreret for op til 20 timers overarbejde. Det ville – lød økonomiforvaltningens beregninger – medføre besparelser på 7,7 mio. kr. i 2011 og 10,2 mio. kr. fra 2012 og fremefter.
Ifølge økonomidirektør Claus Juhl er målet stort set nået, idet kommunen fra 2010 til 2011 har sparet omkring 5 mio. kr., svarende til ca. 1.900 overarbejdstimer.
“Vi er tilfredse med resultatet. Det er en lille brik i det store billede, som handler om, at produktiviteten i det offentlige skal øges. Og AC-området er ikke fredet”, siger Claus Juhl.
Men kommunens regnestykke er det rene blændværk, hævder Winnie Brandt Madsen, der indtil for nylig var AC-tillidsrepræsentant i kommunen.
“Det er ikke sparede penge, men derimod frihed, der ikke er afholdt. Forestil dig, at du har en 37-timers arbejdsuge og så i løbet af et kvartal arbejder tyve timer ekstra, som du ikke får noget for. Det tjener arbejdsgiveren jo ikke noget på. Det gør han kun, hvis han havde tænkt sig at hyre en anden til at udføre opgaver svarende til 20 timer. Det er bare ikke tilfældet i København, og derfor er der tale om et fiktivt tal”.
Økonomidirektør Claus Juhl afviser, at beløbet er konstrueret.
“Hidtil har det været sådan, at man fik både rådighedstillæg og merarbejdsbetaling fra første time. Det gør man så ikke nu, og det har givet en besparelse. En anden mulighed er, at mængden af merarbejde er blevet mindre. I hvert fald udbetaler vi 5 mio. kr. mindre til merarbejde”, siger han.
Winnie Brandt Madsen fastholder, at der umuligt kan være tale om reelle besparelser.
“Det er ca. 1.000 AC’ere, der har “afleveret” de 1.900 timer. Nogle afleverer mere end andre, men for langt hovedparten er der tale om et relativt beskedent antal timer, der aldrig ville blive udbetalt som merarbejde, men derimod afspadseret.
Det giver ikke en besparelse”.
“Der skal afleveres timer”
Fiktivt eller ej, den øverste ledelses krav om besparelser har under alle omstændigheder haft negative konsekvenser, lyder det fra medarbejderside. Anine Gunther, AC-fællestillidsrepræsentant i Kultur- og Fritidsforvaltningen, hæfter sig ved, at både ledelse og medarbejdere i en ny evaluering sætter spørgsmålstegn ved gevinsten. Fx fortæller 94 pct. af lederne, at de nye arbejdstidsregler ikke har medført, at der bliver løst flere opgaver. Samtidig siger 67 pct. af medarbejderne, at de i højere grad tilstræber at holde balance i normen på 37 ugentlige arbejdstimer.
“Der er en fælles oplevelse af, at der ikke er genereret nogen effekt af arbejdstidsaftalen. Lederne stiller ikke flere opgaver, og medarbejderne er i stigende grad optagede af at holde balance i deres timeregnskab”, siger Anine Gunther.
Alligevel er der opstået et pres for at bidrage til sparedagsordnen mener hun.
“Vi har flere gange oplevet ledere, der har opfordret til, at vi “afleverede” timer. Vel at mærke uden at stille flere konkrete opgaver. Så frem for at bruge rådighedsforpligtelsen som et aktivt styringsredskab oplever vi, at vi bliver pålagt et generelt ansvar for at udfylde rådighedsforpligtelsen af hensyn til vores lederes ønske om at please den øverste ledelse, som skal indrapportere udnyttede rådighedstimer”, siger hun.
Chefer bryder sig ikke om nye regler
En optælling af chefernes åbne besvarelser i evalueringen, som Magisterbladet har fået aktindsigt i, viser, at mere end halvdelen af kommunens chefer oplever det som en ulempe at administrere efter de nye arbejdstidsregler. Blot 10 pct. opfatter det som en fordel.
Mindre fleksibilitet blandt medarbejderne anføres som en udbredt negativ konsekvens af reglerne.
“Jeg oplevede før, at mine medarbejdere var rimelig fleksible og indstillet på at yde en ekstra indsats, når det gjaldt. De nye regler virker ret demotiverende på medarbejderne, og det har jeg brugt tid på at få vendt. Jeg synes, det eksisterende flekssystem er fuldt ud det værktøj, jeg har brug for. De nye regler tilføjer ingen ekstra værdi, men giver unødigt bureaukrati”, lyder en typisk lederkommentar i evalueringen.
Afskaffelsen af unødigt bureaukrati er paradoksalt nok en politisk mærkesag i Københavns Kommune, der under overskriften “tillidsdagsorden” vil gøre op med kontrol og styringskrav og i stedet for fokusere på kommunale kerneopgaver.
Kravet om indrapportering af rådighedstimer til Økonomiforvaltningen er netop bortfaldet. Ifølge Magisterbladets oplysninger fordi Økonomiforvaltningen er nået til den opfattelse, at sparekravet nu er nået.
“Det betyder, at forvaltningerne har frihed til at gå tilbage til udgangspunktet: Vi arbejder, vi registrerer vores timer og er fleksible og står til rådighed for akutte opgaver. Det bekræfter sådan set bare, at hele øvelsen har været en skrivebordsøvelse uden øget værdi for hverken ledere eller medarbejdere”, siger Anine Gunther.
FAKTA
Tillæg for rådighedsforpligtelse
Som offentligt ansat akademiker er din arbejdsuge på 37 timer gennemsnitligt, uanset om du modtager rådighedstillæg eller ej. Almindelig fleksibilitet forventes i det daglige på de fleste akademiske arbejdspladser.
Rådighedstillægget gives for at stå til rådighed i tilfælde af “pludseligt opstået merarbejde” (fx skal ministeren/borgmesteren med kort varsel have et notat næste dags morgen). Må du arbejde længere end beregnet en aften, kan du afspadsere på et andet tidspunkt.
Rådighedstillægget er overenskomstbestemt og altså ikke noget, man selv forhandler sig frem til. Forenklet sagt skal alle AC-ansatte i administrative generaliststillinger ydes rådighedstillæg, uanset om arbejdsgiveren ønsker at gøre brug af rådighedsforpligtelsen eller ej.
Tillæg for fleksible arbejdstider
Har du ofte forudset eller planlagt arbejde på skæve tidspunkter, fx aften- eller weekendvagter, bør du honoreres med et tillæg for fleksibel arbejdstid.
Aftalerne om merarbejde
Merarbejde “af større omfang” skal som udgangspunkt honoreres efter de generelle aftaler på AC-området om godtgørelse for merarbejde (i forholdet 1:1½). Godtgørelsen kan ske via afspadsering eller udbetaling.
Aftalerne i Københavns Kommune afviger fra ovenstående.
Hold altid regnskab med dine timer, og advisér din arbejdsgiver i god tid og bedst på skrift, hvis du kan se, at du begynder at oparbejde en pukkel af overarbejdstimer.
