Klausuler forhindrer vækst
Danske virksomheder anvender konkurrenceklausuler over for hver femte akademiker. Det bremser mobiliteten og væksten i samfundet, fastslår ny undersøgelse.
“Det er bestemt ikke ubetydeligt, hvad man går glip af i form af innovation og vækst, når virksomheder med klausuler på den måde hegner viden ind”, siger han.
En konkurrenceklausul er en lovlig aftale mellem en arbejdsgiver og arbejdstager om, at arbejdstageren i en fastlagt periode efter ansættelsen ikke søger beskæftigelse i konkurrerende virksomheder.
I en undersøgelse fra sælgernes fagforening Business Danmark er hvert femte medlem underlagt en konkurrenceklausul. Akademikerne (AC) har ligeledes indhentet opgørelser hos en række af de akademiske medlemsorganisationer. De viser, at der i gennemsnit i 15-20 procent af alle akademiske ansættelsesforhold på det private marked er en konkurrenceklausul nedfældet i ansættelseskontrakten. Og med rapporten på bordet kan det ifølge Akademikerne (AC) nu konkluderes, at klausuler er til skade for samfundet.
“Klausuler svækker konkurrencen mellem firmaer, der ikke i samme grad er nødt til at udvikle sig, som når viden vandrer. Med klausuler holder virksomhederne på deres ansatte og svækker på den måde mobiliteten, udviklingen og væksten. Det er en syg kultur, som vi skal have fjernet”, siger Erik Jylling.
Mærkbar stigning
Mellem 21 og 30 procent af Tandlægeforeningens medlemmer i det private er omfattet af konkurrenceklausuler. Ligeledes er 25 procent af Jordbrugsakademikerne, 17 procent af Speciallægerne, 16 procent af Dyrlægerne, 14 procent af Djøferne og Arkitekterne, 14 procent af Psykologerne og 12 procent af DM’s medlemmer omfattet af en sådan klausul.
I DM har man siden 2007 faktisk oplevet en markant stigning i udbredelsen af konkurrenceklausuler. I 2007 svarede 5,3 procent i forbindelse med DM’s lønstatistik, at de havde en konkurrenceklausul. I 2012 var det tal mere end fordoblet til 11,8 procent. Det kan have en betydning for den udvikling, at opgørelsesmetoden har ændret sig, men forhandlingskonsulent i DM Ann Mehl, der er specialist i klausuler, påpeger, at der har været en mærkbar stigning i antallet af ansættelseskontrakter med konkurrenceklausuler. De begrænser arbejdstagernes mobilitet på arbejdsmarkedet, fortæller hun:
“Når vi støder på disse klausuler, forsøger vi af al magt at få dem ud af en kontrakt, for de er rædselsfulde. Ellers gælder det om at begrænse skadens omfang. Det kan ske ved at få sat kompensationsstørrelsen op eller nedsat den periode efter fratrædelsen, hvor klausulen kan gøres gældende. Den kan vare fra 6 til 12 måneder og sjældne gange op til flere år”, siger Ann Mehl og pointerer, at klausuler begrænser ansattes mulighed for at finde job andetsteds. På den måde bliver klausuler arbejdsgiverens magtinstrument i et arbejdsforhold. Derfor skal man som arbejdstager gøre mest muligt for at få fjernet klausuler i ansættelseskontrakten eller i hvert fald forsøge at få perioden for løbetiden forhandlet ned, selv om det kun sjældent lykkes – især for nyuddannede og inden for sektorer med stor konkurrence om jobbene.
“I sådanne situationer står man ofte med hatten i hånden og er villig til nærmest hvad som helst for at få et job. Så er det svært at få ændret”, siger Ann Mehl.
Overdreven brug
Peter Rosenberg er cand.mag. og salesmanager hos Siemens Wind Power med ansvar for Mellemøsten og Nordafrika. I Siemens har han som stort set alle sine danske kolleger været bundet af en konkurrenceklausul i sin kontrakt. Men efter at Siemens i en årrække i udstrakt grad har brugt konkurrenceklausuler, har vindmøllevirksomheden for nyligt ophævet brugen på en række områder, forklarer Peter Rosenberg.
“Der har været en overdreven brug af klausuler. Også i tilfælde, hvor medarbejderen slet ikke har været betroet og derfor ikke burde underlægges en sådan klausul. Men nu er man sluttet med at bruge klausuler undtagen på meget afgrænsede områder inden for forskning og teknologi, og det er jeg glad for, for nu kan jeg finde arbejde et andet sted uden sanktioner, hvis jeg ønsker det”, siger Peter Rosenberg, som i tre forskellige ansættelser har været bundet af klausuler.
Begrundelsen for at afskaffe konkurrenceklausuler har ifølge Peter Rosenberg været, at de ansatte nok ville rejse alligevel, hvis de først ønskede sig væk. Desuden har ledelsen formentlig indset, at der ligger en meget stor potentiel udgift i at skulle betale kompensation til over 3.000 medarbejdere for at været bundet af en klausul. Han har svært ved at forstå, hvordan den udbredte brug af konkurrenceklausuler i Danmark overhovedet harmonerer med EU’s direktiv om arbejdskraftens frie bevægelighed. Desuden er en række af hans nærmeste kolleger ansat på tysk kontrakt, hvor der ingen klausuler har været. De har altså frit kunnet rejse, mens danskerne har været stavnsbundet af klausuler.
“Man burde helt afskaffe konkurrenceklausuler herhjemme, for danske lønmodtagere er allerede bundet af loyalitetsforpligtelsen i markedsføringsloven, så virksomhederne laver en helt unødvendig dobbeltsikring. Man ser spøgelser”, siger Peter Rosenberg.
Utidssvarende
I paragraf 18 og 18a i funktionærloven, som omhandler både konkurrence- og kundeklausuler, kan der fra arbejdstagers side stilles et krav om kompensation, hvis en arbejdsgiver vil anvende klausuler i kontrakten. Sådan en kompensation skal udgøre minimum 50 procent af en månedsløn.
“Det er et udmærket princip. Men i samme paragraffer er der ligeledes en mulighed for at opsige en sådan klausul med en måneds varsel, og det kan også være efter ansættelsens ophør. På den måde er der jo ikke den store udgiftsmæssige belastning for arbejdsgiveren”, siger Ann Mehl.
Hos Akademikerne (AC) taler man for, at problemerne med konkurrenceklausuler er endnu en oplagt årsag til at få opdateret den mere end 70 år gamle funktionærlov, som på en række punkter kritiseres for at være utidssvarende. Når en funktionær skifter job i den private sektor, står personen ifølge loven uden beskyttelse mod usaglig fyring det første år af ansættelsen. Det kan afholde mange fra at søge nyt arbejde.
Udbredelsen af konkurrenceklausuler er meget branchebestemt. Ifølge amerikanske undersøgelser er det især i it- og teknologivirksomheder, at konkurrenceklausuler er udbredt. Derimod er de nærmest fraværende i den succesrige, danske medicinalbranche.
“I den danske medicinalindustri bruger man nærmest ikke sådanne klausuler. Her skader det altså ikke, at tanker og idéer vandrer. Det er meget tankevækkende i denne diskussion, når man ved, hvor godt det går i medicinalbranchen”, siger Erik Jylling.
